Bliv abonnent
Annonce
Om  
Jesper Høgh Bach

Statsforvaltningen finder ny vicedirektør

1. februar 2019 kl. 14.13

Til 1. marts tiltræder Jesper Høgh Bach som ny vicedirektør i Statsforvaltningen. Det skriver forvaltningen i en pressemeddelelse.

Jesper Høgh Bach kommer til at stå i spidsen for for afdelingen for forretningsunderstøttelse og -udvikling.

Afdelingen består på nuværende tidspunkt af økonomi- og styring, it- og forretningsudvikling og HR- og kompetenceudvikling.

Jesper Høgh Bach skal i sin nye stilling være med til at etablere det nye Familieretshus.

"Jeg ser frem til at få Jesper om bord og er sikker på, at Familieretshuset får glæde af hans gode ledelseskompetencer og erfaring med etablering af ny organisation," siger Anette Hummelshøj, direktør i Statsforvaltningen, ifølge pressemeddelelsen.

Jesper Høgh Bach kommer fra en stilling som kontorchef i Færdselsstyrelsen. Tidligere har han blandt andet været kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen og afdelingsleder i Skat Syddanmark.

Jesper Høgh Bach er 40 år og blev uddannet cand.scient.adm. fra Aalborg Universitet i 2006.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026