Bliv abonnent
Annonce
Om  
Ninna Hoegh

Matematikcenter får ny sekretariatsleder

19. juni 2019 kl. 10.59

Matematikcenter har fået ny sekretariatsleder.

Ninna Hoegh, der kommer fra en stilling som direktør for hjemløseorganisationen projekt UDENFOR, blev ansat i maj.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

"Børn og unge fra uddannelsesfremmede hjem er i større risiko for at stå uden uddannelse og job. I Danmark er der 70.000 unge, som hverken er i gang med uddannelse eller er i beskæftigelse. I Matematikcenter giver vi alle, uanset baggrund og fagligt udgangspunkt, mulighed for at styrke deres matematiske kompetencer og nå deres fulde uddannelses- og jobpotentiale," udtaler Ninna Hoegh og fortsætter:

"Matematikcenter er den eneste organisation i Danmark, som fokuserer på gratis lektiehjælp i matematik til børn og unge. Så vi skal nå meget bredere ud," udtaler Ninna Hoegh om sin nye arbejdsplads.

Med Ninna Hoegh som nyansat sekretariatsleder håber Matematikcenter, at kendskabet til organisationen bliver udbredt.

"Vi har set meget frem til at byde Ninna velkommen. I Ninna får vi en erfaren leder med et stort netværk. Hun kan være med til at løfte Matematikcenter op på et nyt niveau, sådan at vi kan hjælpe endnu flere elever i hele landet," siger Hannah Pettersson, bestyrelsesforkvinde i Matematikcenter. 

Matematikcenter har lektiecaféer i hele landet og driver online lektiecaféen, webmatlive.dk.

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik




Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026