5. juni 2013 kl. 09.47
Som lighedsambassadør skal Henriette Laursen arbejde for, at social baggrund, seksualitet og etnicitet ikke skal have den negative indflydelse på sundhed og levetid, som det er tilfældet i dag.
"Jeg er meget optaget af den ulighed, vi kan se hos AIDS-Fondets målgrupper. Der er noget galt, når folk fra risikogrupperne ikke opsøger læge og bliver testet for HIV, før de risikerer at blive alvorligt syge. Eller når mennesker, der ikke er opvokset i Danmark, er i tvivl om, at de kan få gratis lægehjælp, eller når selvmord er mere udbredt blandt bøsser, lesbiske og transpersoner end hos andre danskere," siger Henriette Laursen i en pressemeddelelse.
De såkaldte lighedsambassadører udpeges af sundhedsministeren og skal være med til at knække den ulige adgang til sundhed.
Lighedsambassadørerne kan være både politikere, erhvervsfolk, foreninger og større institutioner, men også den lokale skole eller idrætsklub – eller enkeltpersoner, som gør en ekstra indsats for sundheden.
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Kommuner på stribe erkender fejl i anbringelsessager
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april























