Aktører: Coronakrisen har gavnet silonedbrydning i praksis

DEBAT: De seneste måneder har vist, hvor stort et potentiale, der er for velfærden, hvis vi tør nedbryde klassiske skel mellem fag, aktører og offentlige og ikke-offentlige leverandører, mener Diakonissestiftelsen, Duos og Dansk Erhverv.

Vi skal for alt i verden ikke genopbygge det bureaukrati, som coronakrisen af nødvendighed brød ned, skriver tre aktører. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen)

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anne Mette Fugleholm, Thomas Wallin og Betina Hagerup
Direktør i Diakonissestiftelsen, koncerndirektør i Duos og direktør i Dansk Erhverv

Inden sommerferien var mere end 20 af Dansk Erhvervs medlemmer på velfærdsområdet samlet til et møde. Et digitalt møde naturligvis. Vi kender alle synet: Skærmen med de mange små billeder af ansigter med hjemmekontorer landet rundt som bagtæppe.

Lidt knas med internetforbindelsen og lyden her og der og nye krav til mødeledelse og mødedisciplin. Sådan som det lige pludselig bare "plejer" at være.

I løbet af kort tid har vi alle vænnet os til en ny virkelighed. Vi havde ikke andet valg. Store dele af vores hverdag har været forandret, og vi skulle finde nye veje og løsninger.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det gælder ikke mindst på velfærdsområdet, hvor coronakrisen i den grad har udfordret de vante løsningsmodeller og procedurer og stillet store, nye krav til såvel offentlige som ikke-offentlige velfærdsaktører landet rundt.

Silonedbrydning i praksis
Lad os sige det med det samme: Det har ikke været let.

Når systemtænkning afløses af konkrete, brugbare løsninger til gavn for borgerne, så skaber vi resultater både i krisetider og i fremtiden.
Anne Mette Fugleholm, Thomas Wallin og Betina Hagerup
Direktør i Diakonissestiftelsen, koncerndirektør i Duos og direktør i Dansk Erhverv

Det har krævet en kæmpe indsats fra ledere og medarbejdere rundt omkring på landets plejehjem og botilbud, beskæftigelses- og uddannelsesaktører, virksomheder, der leverer pleje og hjælp i borgernes hjem, og blandt de mange civilsamfundsorganisationer, der alle arbejder med vores mest udsatte borgere.

Det har krævet en helt ufattelig omstillingsparathed og evne til at tænke nyt. Et eksempel: På Indre Vesterbro har alle de, der på hver deres måde er involveret i at støtte socialt udsatte hjemløse og stofbrugere i området, på rekordtid etableret samarbejder, som der ellers ville være brugt uendelige mængder af møder og notater på at planlægge. Og som måske alligevel aldrig var blevet til noget.

Nu har private, offentlige og civilsamfundsorganisationer slået pjalterne sammen og fundet løsninger til gavn for dem, om alt drejer sig om: Menneskerne på Vesterbros gader. Det er silonedbrydning i praksis.

Nødvendigheden skabte løsninger
Det har krævet mod at kaste sig ud i hidtil usete løsninger uden sikkerhedsnet. Uden forberedelsestid.

Det er langt fra alt, der er gået efter planen, og der er givetvis sket fejl, men nu, hvor vi langsomt kan begynde at trække vejret igen, er det også tid til at minde hinanden om, hvor meget der er gået over al forventning.

Ud af nødvendigheden har vi skabt nye løsninger, der går på tværs. Hos Diakonissestiftelsen har børnehavebørnene lavet danseshows udenfor vinduerne til de ældre på plejehjemmet.

I deres psykiatriske sundhedscenter afprøvede man virtuelle omsorgsopkald. Det er konkrete eksempler på, hvordan dele af velfærdsdanmark mødes og giver merværdi til hinanden, som vi skal holde fast i.

De seneste måneder har vist, hvor stort et potentiale, der er for velfærden, hvis vi tør nedbryde klassiske skel mellem faggrænser, mellem aktører og mellem offentlige og ikke-offentlige leverandører.

Hvis vi tør fjerne de alt for mange lag bureaukrati, der omgiver samarbejdet til dagligt. Og hvis vi helhjertet tør bruge digitaliseringens muligheder.

En bunden opgave
Vi har oplevet, at opgaven de seneste måneder har været at finde konkrete løsninger til gavn for vores børn, vores ældre, mennesker med handicap og udsatte borgere.

Hvordan man kom derhen, har været mindre væsentligt, så længe resultatet fungerede. Den tilgang, hvor vi sætter borgeren i centrum, og så designer løsningerne derudfra, har virkelig vist sit værd.

Når systemtænkning afløses af konkrete, brugbare løsninger til gavn for borgerne, så skaber vi resultater både i krisetider og i fremtiden. Derfor er det en bunden opgave, at vi bruger den læring og de mange nye erfaringer, som vi ufrivilligt har fået nu, til at skabe fundamentet for fremtidens velfærdssamfund.

Vi skal bruge vores erfaringer til at sikre, at vi også fremover har fokus på den bedste samlede løsning for borgeren. Og borgeren skal altid være i centrum for sin behandling.

Uanset ejerskabsform eller myndighedsophæng.

Krisen skal i lærebøgerne
Vi skal bruge læringen fra samspillet på tværs til at sikre sammenhæng mellem de enkelte løsninger, uanset om det sker i offentligt eller privat regi eller i et samspil.

Og vi skal samtidig sikre mere sammenhængende forløb for den enkelte borger. Vi skal fortsætte med at tænke nyt og skabe innovative og ofte digitale løsninger på velfærdsområdet.

Og vi skal for alt i verden ikke genopbygge det bureaukrati, som coronakrisens nødvendighed brød ned. Det gavner hverken offentlige eller private aktører.

Nu gælder det om at forpligte hinanden på, at det vi alle har oplevet den seneste tid, ikke kun kommer til at optræde i historiebøgerne. Krisen skal også i lærebøgerne om fremtidens velfærdssamfund. Det skylder vi hinanden og ikke mindst de kommende generationer.

Politik har aldrig været vigtigere