Aktører: Psykisk syge tabes mellem sektorerne

DEBAT: Overgangen mellem behandlingspsykiatri og socialpsykiatri er ofte så svær, at den fører mangelfuld visitation og tab af informationer med sig, skriver Verne Pedersen, Torben Hollmann og Kristian Bennedsen.

Af Verne Pedersen, Torben Hollmann og Kristian Bennedsen
Hhv. forbundsnæstformand i Socialpædagogerne, sektorformand for Social- og Sundhedssektoren i FOA og næstformand i Sind

Vi hører om problemerne i psykiatrien gang på gang. Psykisk syge borgere udskrives for tidligt. Nogle udskrives direkte til hjemløshed. Antallet af genindlæggelser stiger, og mennesker med svære psykiske sygdomme dør langt tidligere end andre.

I øjeblikket skorter det heller ikke på politiske løfter om hjælp til psykiatrien, der i årevis har været økonomisk udsultet. 

Senest har Enhedslisten forud for de igangværende finanslovsforhandlinger stillet et hovedkrav om en "akut-milliard" til psykiatrien, SF har tænkt en "langsigtet plan" for psykiatrien ind i sit input til finansloven, og under valgkampen præsenterede Socialdemokratiet deres udspil til en tiårsplan for området, som sidenhen blev skrevet ind i regeringen og støttepartiernes forståelsespapir. 

Dén plan har vi alle store forventninger til, og vi bidrager gerne til den, ligesom vi håber, at finansloven for 2020 bliver første skridt på vejen mod en bedre psykiatri. Men vi vil inderligt opfordre politikerne til at huske, at et løft af psykiatrien bør være andet og mere end flere sengepladser og bedre normeringer inden for behandlingspsykiatrien.

Kommuner nedprioriterer socialpsykiatrien
Når en patient udskrives fra en psykiatrisk afdeling, er det ofte socialpsykiatrien i kommunerne, der tager over og støtter borgeren til igen at få sin hverdag til at fungere. Men her er udfordringerne mildest talt overvældende.

Kommunerne modtager flere borgere med mere komplekse lidelser og behov end tidligere. I en undersøgelse svarer syv af ti af FOA's medlemmer i socialpsykiatrien, at de i dag modtager flere borgere, der er udskrevet for tidligt fra sygehusene.

Blandt Socialpædagogernes medlemmer peger to af tre på, at de i dag får borgere, der har mere end en diagnose og flere med et samtidigt misbrug.

Men på trods af, at de faglige udfordringer vokser, følger midlerne ikke med. For kommunerne har i dag stor frihed til at forvalte, og ofte nedprioritere socialpsykiatrien, i en grad, så det rammer både borgernes liv og personalets faglighed og sikkerhed.

Det er socialpædagogen Anne et godt eksempel på. Som kommunalt ansat bostøtte for psykisk syge borgere har hendes arbejdsgiver to gange inden for det seneste halvandet år pålagt hende at udpege mindst 25 borgere, som skal visiteres til en lavere form for støtte eller få den frataget helt. 

Anne ved med sin faglighed, at ingen af borgerne er klar til nogen af de scenarier. Men hun og hendes kolleger skal vælge.

Eksemplet vidner om menneskelig uværdighed på flere planer. For borgeren, der går glip af en faglig indsats, der kan være af livsvigtig betydning, og for det personale, der tvinges til at gå på kompromis med selvsamme indsats. Det kan vi som velfærdssamfund hverken være bekendt eller tjent med. 

For hvis vi slipper psykisk syge borgere før tid, rammer det ofte behandlingspsykiatrien i form af flere genindlæggelser, og den onde cirkel tager fart.

Sektorudfordringen
Derfor er der behov for en langsigtet investering i socialpsykiatrien, der dels modvirker akutte, umenneskelige spareløsninger, dels sikrer en faglig opkvalificering af medarbejderne.

For med stigende faglige udfordringer er der akut behov for kompetenceudvikling af medarbejderne, både i forhold til at styrke de social- og sundhedsfaglige kompetencer og recovery-indsatsen.

Der er iværksat flere projekter, der skal styrke den faglige indsats på landets botilbud – blandt andet i forhold til borgere med både psykisk sygdom og misbrug. Men flere midler løser ikke problemerne alene, når der også grundlæggende er tale om et strukturelt problem. Skal socialpsykiatrien løftes til et punkt, hvor vi øger livskvaliteten, levealderen og hjælper flere borgere videre på en fagligt forsvarlig måde, må dele af området gentænkes. Et helt afgørende problem er sektorudfordringen.

Overgangen mellem behandlingspsykiatri og socialpsykiatri er ofte så svær og problemfyldt, at den fører mangelfuld visitation og tab af informationer med sig. Ja, til tider medfører den, at borgeren slet ikke får hjælp. Sektorovergangene spænder nemlig ben for, at borgeren kan få den helhedsorienterede og koordinerede indsats, vi ved virker. 

Borgere, der for eksempel har behov for behandling for både misbrug og psykiatrisk behandling, løber alt for ofte spidsrod mellem systemerne. Kommunen, der har ansvaret for misbrugsbehandlingen, afviser at hjælpe, fordi borgeren har en psykiatrisk lidelse, der skal behandles i den regionale behandlingspsykiatri. Men her kan borgeren heller ikke få hjælp, når vedkommende har et misbrug.

Problemet har været kendt i årevis, men den langsigtede løsning har vi stadig til gode.

Vi vil involveres
Der er altså rigeligt at tage fat på, og med finansloven for 2020 tager regeringen og støttepartierne forhåbentligt et tiltrængt første skridt på vejen mod en værdig og fagligt kompetent socialpsykiatri. 

Samtidig ser vi frem til at blive involveret i en tiårsplan, der på langsigtet vis tager rammerne for socialpsykiatrien alvorligt. 

Får vi skabt kommunale tilbud med respekt for fagligheden, den helhedsorienterede indsats og klare krav til arbejdsgiverne, gavner det den enkelte borgers livschancer og den samlede psykiatri.

Forrige artikel Handicaporganisationer: Sådan kommer vi ensomhed til livs Handicaporganisationer: Sådan kommer vi ensomhed til livs Næste artikel DI: Det frie valg tvinger det offentlige til at tilbyde bedre kvalitet DI: Det frie valg tvinger det offentlige til at tilbyde bedre kvalitet
Altinget lancerer to nye nichemedier

Altinget lancerer to nye nichemedier

OM OS: Altinget udvider familien med Altinget Ældre og Altinget Børn. Gennem konstruktiv og kritisk journalistik vil nichemedierne dække emner, der indtager en central plads på den politiske dagsorden i de kommende år.