Aktører: Tænderne giver stadig ulighed i sundhed

DEBAT: Når partierne skal forhandle om en ny model for voksentandplejen, bør lighed i sundhed blive et hovedtema, mener Rådet for Socialt Udsatte og Danske Tandplejere.

Området for tandsundhed er plaget af stor ulighed, skriver formanden for Rådet for Socialt Udsatte og formanden for Danske Tandplejere.Foto: Jeppe Bjørn Vejlø/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Vibe Klarup og Elisabeth Gregersen
Formand for Rådet for Socialt Udsatte og formand for Danske Tandplejere

Sundhedsstyrelsen præsenterer i dag to rapporter om ulighed i sundhed. Det sker samtidig med afholdelse af et webinar, der kredser om spørgsmålet: Hvordan skaber vi lighed i sundhed?

Der er nok at tage fat på. Et vigtigt område, hvor Rådet for Socialt Udsatte og Danske Tandplejere gerne byder ind, er tandsundhed.

Området er plaget af stor ulighed. 42 procent af socialt udsatte har mindre end 20 tænder i munden. 20 tænder er grænsen for, hvad man kan betegne som et funktionsdygtigt tandsæt, og mange lever med smerter.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

I juni blev lov om vederlagsfri tandpleje for socialt udsatte vedtaget. Med den bliver kommunerne forpligtet til at have et tilbud til socialt udsatte mennesker i vores samfund. Til at løse den opgave følger 60 millioner kroner årligt, som går over bloktilskuddet.

Loven er et vigtigt signal fra regeringen om, at lighed i tandsundhed skal styrkes. Om det lykkes, vil i høj grad afhænge af de enkelte kommunes implementering og prioritering af ordningen.

Vi ville ønske, at der var større ambitioner, at ordningen inkluderede flere.
Vibe Klarup og Elisabeth Gregersen
Formand for Rådet for Socialt Udsatte og formand for Danske Tandplejere

For at ordningen skal nå de mest socialt udsatte, er der brug for en stærk opsøgende indsats, en ubureaukratisk visitation, og at tilbuddet er let tilgængeligt, fleksibelt og møder målgruppen, hvor den er. Det vil vi selvfølgelig løbende følge.

Kommuner kan udvide målgruppen
Loven rummer en mulighed for, at kommunerne kan udvide målgruppen til ikke kun at omfatte hjemløse, men også andre socialt udsatte, der ikke kan benytte andre tandplejetilbud. Det håber vi, at de vil gøre.

Konkret har rigtigt mange med stofafhængighed rigtigt dårlige tænder. Både fordi mange lever ustrukturerede liv og kan have svært ved at få plejet tænderne til hverdag, men også fordi stofferne giver mundtørhed og tandsygdomme.

Vi ved, at problemerne er der for denne målgruppe. Derfor kunne vi også have ønsket os en socialtandpleje, der gav mere plads til det forebyggende arbejde. For eksempel med obligatorisk tandeftersyn i forbindelse med misbrugsbehandlingen. Der bør være hjælp at hente, før tænderne falder ud eller smerterne er så voldsomme, at de ikke er til at leve med.

Det er helt afgørende for livskvaliteten, at mennesker med ødelagte tænder får hjælp. Ingen skal leve med daglige smerter og være ude af stand til at tygge fast føde. Det er uværdigt, og derfor glæder vi os over lovændringen.

Men vi ville ønske, at der var større ambitioner, at ordningen inkluderede flere, og at der blev sat effektivt ind med en mere opsøgende og forebyggende indsats. Derfor håber vi også, at når partierne i løbet af efteråret samles for at forhandle om en ny model for voksentandplejen, bliver lighed i sundhed et hovedtema.

Politik har aldrig været vigtigere