Referat fra Folketingets spørgetime med integrationsminister Rikke Hvilshøj (V)

Formanden:
Den sidste spørger i dag er fru Karen Hækkerup.

Karen Hækkerup (S):
Først tak, fordi jeg når at komme at komme med på listen, jeg ved, at det er lige opover.
    Jeg vil gerne spørge til en aktuel sag - en sag, som jeg først hørte om i morges, men som jeg må sige egentlig rørte mig dybt. Jeg læste i den artikel, som Politiken har på forsiden, om en 30-årig kvinde, som er mor til to børn, og som er meget syg. Hun er faktisk så syg af anoreksi, at man kan sige, at hun er livstruende syg. Den her kvinde skal udvises fra Danmark på torsdag, og jeg spørger til sagen, fordi der i artiklen står, at man endnu en gang vil spørge ministeren, om ministeriet vil se på sagen for at se, om der måske ikke var mulighed for at give den her meget syge kvinde og hendes to børn en humanitær opholdstilladelse.
    Grunden til, at jeg spørger, er, at, det som jeg læste om, da jeg læste artiklen, er en desperat kvinde, som virkelig er i nød,som virkelig er syg, og som det lader til Danmark er på vej til at sende til Bosnien uden penge, uden nogen ægtemand, uden noget som helst, til et land, hvor hun ikke kan blive behandlet. Er der kommet nyt i sagen? Det vil jeg spørge ministeren om.
...

14.00

..... lidt svært her i salen at begynde at diskutere personlige sager, fordi det er meget svært, hvis man ikke kan tale om, hvad er det for nogle omstændigheder, og det er nogle meget personfølsomme oplysninger, som jeg også er helt enig i, at dem skal vi ikke sidde og udlægge her i salen og til offentligheden.
    Vi har fået en anmodning om genoptagelse, og i den sammenhæng har vi anmodet kvindens advokat om dokumentation, hvis der er nyt, og så er det helt generelt altid sådan, at hvis der er nye oplysninger i sagen, nye fakta, som vi skal forholde os til, så kigger vi altid på det.
    Men når det handler om humanitære opholdstilladelser, så er grundlaget, at man skal være meget syg, og det skal også være sådan, at man ikke kan få den behandling i sit hjemland. Det er en regel og nogle rammer, der har fungeret i, jeg tror over 20 år, når det gælder humanitære opholdstilladelser. Vi tager altid de her sager meget alvorligt og gennemgår dem meget grundigt for at se, om der er et grundlag, om der er mulighed for at få behandling derhjemme.
    Men jeg kan ikke gå dybere ned i sagen, for vi kan ikke stå her og diskutere meget personfølsomme oplysninger andet end at sige, at er der nye oplysninger i sagen, så vurderer vi, om der er grundlag for at genoptage den.

Karen Hækkerup (S):
Jeg kan godt forstå, at det kan være svært at tale om personfølsomme oplysninger. Jeg blev bare bekymret for, om vi ikke som samfund er ved at sende en kvinde ud til den rene død og dermed til en fremtid, hvor hendes to børn skal indstille sig på at måtte leve uden en mor, og det synes jeg sådan set ikke var noget, som vi skulle tage ansvar for.
    Men for nu at holde det helt personlige fuldstændig ude af det så vil jeg prøve at stille et meget konkret spørgsmål, fordi i avisartiklen fremgår det, at ministeren har svaret i sin afgørelse eller det svar, som kvinden har fået på, om hun kan blive i Danmark, er, at anoreksi ikke i sig selv er en sådan fysisk eller psykisk sygdom, som er af meget alvorlig karakter. Og så vil jeg bare spørge: Er det noget, ministeren har handlet af med sundhedsministeren? Fordi jeg sidder i Sundhedsudvalget, og der er psykisk sygdom og anoreksi faktisk to sider af samme sag.

Integrationsministeren (Rikke Hvilshøj):
Nej, jeg har ikke drøftet den her med sundhedsministeren, men blot sige, at hvis det var sådan, at vi havde fakta, der sagde, at hvis vedkommende blev sendt hjem og til døden, så ville vi selvfølgelig ikke gøre det.

Karen Hækkerup (S):
Velkommen til alle de nye i salen. 
Og så vil jeg bare sige tusind tak for svaret. Jeg vil så glæde mig til at følge opfølgningen på den her historie, fordi det lader til, at den måske kan ende lykkeligt, og det vil jeg både på det danske folkestyres vegne, og det tror jeg sådan set også på mange andres synes, at det er den eneste løsning, der vil kunne være rigtig klædelig. Så tak for svaret.

Hermed sluttede spørgsmålet.