Arbejdsgivere: Private STU-aktører bliver underlagt strengere vilkår end kommunernes egne tilbud

Siden 2023 har kommunerne skullet indgå kvalitetsaftaler med uddannelsessteder for Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Formålet er at sikre kvaliteten i uddannelsestilbuddene til unge med særlige behov.

Det lyder godt på papiret, men virkeligheden tegner et mere bekymrende billede.

Desværre ser vi en tendens til, at kommunerne bruger kvalitetsaftalerne som et magtinstrument til at presse priserne på STU-forløb uden at tage tilstrækkeligt hensyn til kvaliteten af uddannelsen og de unges individuelle behov.

Hvis kommunerne får for stor kontrol over priserne uden blik for kvalitet, risikerer vi at forringe et i forvejen sårbart område af uddannelsessektoren.

Christian Borrisholt Steen

Endnu mere problematisk er det, at denne forpligtelse kun gælder private udbydere af STU, mens kommunernes egne STU-tilbud ikke er underlagt samme krav om kvalitetsaftaler.

Dette skaber en urimelig konkurrencesituation, hvor private aktører bliver underlagt strengere vilkår end kommunens egne tilbud, der kan operere uden de samme kvalitetskrav.

Det gør det mindre gennemskueligt og dermed også vanskeligere at sammenligne kommunale- og private tilbud på STU-området.

Økonomiske hensyn trumfer kvaliteten

Børne- og Undervisningsministeriet har udarbejdet en kvalitetsguide, der indeholder en række relevante parametre: fysiske rammer, personalets kompetencer, pædagogiske metoder, progression og evaluering samt overgangen fra STU til videre beskæftigelse eller uddannelse.

Disse faktorer burde vægte tungt i kvalitetsaftalerne, men desværre oplever vi, at økonomiske hensyn ofte trumfer kvaliteten.

Endelig ved vi også, at selvom Børne- og Undervisningsministeriet har udarbejdet en guide til udarbejdelsen af kvalitetsaftalerne, er det vidt forskelligt, hvordan de forskellige kommuner bruger aftalerne.