Autismeforening: Politikerne svigter skolebørn med autisme

Af Heidi Thamestrup
Landsformand for Landsforeningen Autisme

Danmark står midt i en socialpolitisk krise.

Krisen involverer hele vores grundskolestruktur. Krisen er en inklusionskrise, for siden inklusionsloven er den, år for år, kun blevet værre. 

15 procent har ikke været i skole
I Danmark har vi lige nu mere end 7.000 autistiske børn i skolealderen uden et skoletilbud. Børnene har typisk været forsøgt inkluderet i et skoletilbud med for lidt viden om deres handicap og med for lidt eller forkert støtte.

Handicappede børn med skolevægring i tusindtal burde være et klart signal til politikerne om, at den offentlige skolestruktur er ved at smuldre.

Landsforeningen Autismes nyeste inklusionsundersøgelse viser, at 15 procent af de mere end 7.000 skolevægrende autistiske børn ikke har været i skole i over et år.

Jeg finder det ignorant af vores politikere at sætte et skib i søen, at stå på bredden og se skibet synke uden at fortrække en mine, men mest, at de står der endnu – lammede – uden at tage ansvar, uden at handle.

Heidi Thamestrup
Landsformand for Landsforeningen Autisme

Autistiske børn ved godt, at alle børn skal gå i skole, og de ved, at når de ikke kan komme i skole, er der noget, der er helt galt. Desværre tror børnene tit, at det, der er galt, er dem selv.

Det er hjerteskærende, og det er fra et samfundsøkonomisk perspektiv helt hul i hovedet. 

Politikerne er ignorante
Børn, der ikke kan komme i skole, som ikke får hjælp, bliver syge. De ender i psykiatrien med lidelser som angst, depression, selvskadende adfærd, spiseforstyrrelse, psykose og forsøg på selvmord.

Mødet med psykiatrien handler ikke om autismen, men om at kommunerne ikke sørger for specialisering og ressourcer til at hjælpe børnene til et passende skoletilbud. Børn, der ikke kan komme i skole, som ikke får hjælp, får heller ikke en uddannelse.

60 procent af vores unge autister har ikke en ungdomsuddannelse, når de er 25 år. Unge, der ikke får en uddannelse, får ikke et arbejde.

Det er en skandale, for det er ikke de unges evner, der står i vejen for, at de kan tage uddannelse og blive selvforsørgende – barrieren er vores politikeres uformåenhed og uvilje til at skabe behovsstyret inklusion og lige muligheder for alle i vores skolesystem.

Jeg vil have politikere, der erkender, at vi står midt i en national krise, hvis omfang rækker langt ind i børnenes voksenliv, og hvis konsekvenser vil få betydning for fremtidens velfærd for en gruppe af de mest sårbare borgere i vores samfund.

Jeg finder det ignorant af vores politikere at sætte et skib i søen, at stå på bredden og se skibet synke uden at fortrække en mine, men mest, at de står der endnu – lammede – uden at tage ansvar, uden at handle.

Fem konkrete forslag
Vi skal løse inklusionskrisen. Landsforeningen Autisme har fem operationelle politiske forslag, der med vilje og mod vil kunne gennemføres i morgen.

1) Kommunerne skal forpligtes til at følge rådgivningen fra statens eksperter

Børn med autisme skal have krav på at statens udredning fører til handling i kommunerne. Frygt for afspecialisering betød, at Socialstyrelsen i 2007 oprettede vidensenheden VISO, som rådgiver kommunerne gratis.

De skal være forpligtet til at følge anvisningerne. Det ville betyde, at langt flere børn med autisme, fik den rette hjælp fra start.

2) Opret en statslig pulje til finansiering af støttetimer til skolebørn – og lad VISO administrere den

Det skal ikke være den enkelte skoleleder, som vurderer, hvilke handicappede børn der skal have støtte i skolen. Det skal ikke være dem uden den fornødne viden om autisme og ikke dem, som sidder med et stramt budget, der skal vurdere, hvilke børn der skal have støtte, og hvilke der ikke skal. 

Det skal være VISO, hvor man har den fornødne viden om autisme.

3) Giv praksisnær efteruddannelse til lærere og pædagoger

Der skal tilbydes praksisnær efteruddannelse i autisme til alle lærere og skolepædagoger, der har med børn med autisme at gøre. Det bør ske gennem forløb som Autismepiloten, hvor efteruddannelsen implementeres i praksis over tid.

Børn med autisme bør have krav på, at de voksne mennesker, der er omkring dem, forstår deres handicap.

4) Anerkend specialskolernes værdi, og prioriter dem

Børn med autisme har krav på, at deres specialskoler ikke undermineres af besparelser og af at blive italesat som ekskluderende. Specialskolerne har en værdi i sig selv.

Der vil altid være børn, hvis udfordringer er så store, at de skal være i et højtspecialiseret miljø for at trives og føle sig inkluderede. Prioriter specialskolerne, og brug den viden, de har, når der skal skabes god inklusion i de øvrige grundskoler.

5) Giv forældre ret til at klage uanset antal støttetimer

Opstår der fejl i sagsbehandlingen, skal alle have ret til at klage til Klagenævnet for Specialpædagogik. Retssikkerhed skal gælde alle.

I dag er det sådan, på grund af inklusionsloven, at pårørende til børn, der får støtte i skolen, ikke må klage over sagsbehandlingen, hvis barnet er visiteret til mindre end ni timers støtte.

Forebyg, at børn ender i psykiatrien
Efter syv år med inklusionseksperimenter er forholdene for autistiske skolebørn så alarmerende, at der er tale om et nationalt svigt. Vi har brug for politikere, der påtager sig at finde en løsning på krisen.

Vores fem konkrete bud på behovsstyret inklusion skal ses i et langsigtet perspektiv. Det handler ikke blot om at sikre flere børn skolegang og trivsel, men også om at forebygge, at børnene bliver psykisk belastede og ender i psykiatrien.

Landsforeningen Autismes medlemmer fortæller om skolebørn i mistrivsel, børn, der lever med selvmordstanker, traume og panikangst, og som føler sig alt andet end inkluderede ind i et fællesskab.

De børn skal have et skoletilbud, der imødekommer deres udfordringer, og der skal handles nu.