Barfoed og Frederiksen i opgør om overførselsindkomster
Jørgen Skadhede
JournalistDe Konservative og Socialdemokratiet er helt enige om at basere velfærdssamfundet på ret og pligt.Det her handler også om at presse Venstre ud af busken og få dem til at tale lige ud af posen.
Lars Barfoed (K)
Partiformand
Men de er meget langt fra at være enige om, hvor skillelinjen mellem ret og pligt skal gå. Og ikke mindst, hvor meget man har krav på at få, hvis man er på overførselsindkomst.
Derfor havde K-formand Lars Barfoed inviteret beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) til en ideologisk duel på ord ved Folkemødet på Bornholm under overskriften "Hvad er ret og rimeligt?"
De Konservative ønsker en grundlæggende sanering af ydelserne, så der er et mere gennemsigtigt system med færre tillægsydelser og en klar og synlig økonomisk gevinst, hvis man går fra kontanthjælp til et lavtlønsjob.
De Konservative har spillet ud med et forslag om en større reform af overførselsindkomsterne.
Der skal værre lavere ydelser, så flere på overførselsindkomst får en større gevinst ved at tage et arbejde, og der skal ryddes ud i nogle af de mange tillægsydelser.
Partiet har ikke udpeget, hvilke tillægsydelser, der bør fjernes.
Men konkret har K foreslået at sætte kontanthjælpen ned med 20 pct. for par, hvor begge er på kontanthjælp. Det vil sige, at den månedlige ydelse sættes ned fra små 14.000 kr. før skat om måneden til cirka 11.000 kr. per person for et par med børn og fra 10.700 kr. til 8.600 kr. for par uden børn.
Ydelsen skal sættes ned for alle par. Både for dem, der er erklæret arbejdsmarkedsparate, og dem der ikke er på grund af fysiske, psykiske eller sociale problemer.
Besparelsen på 200-300 mio. kr. skal ifølge K bruges på at hjælpe de mest udsatte børn, hjemløse og psykisk syge.
Social
