Debat

Benedikte Kiær: Vi behandler ikke i blinde

DEBAT: Socialminister Benedikte Kiær (K) synes, sidste uges debat om misbrugsbehandlingen giver et skævt billede af virkeligheden. Vi er i fuld gang med at sikre mere dokumentation for hvilke tiltag, der virker, skriver hun i dette indlæg.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Benedikte Kiær (K)
Socialminister 

Når man læser Altingets artikel den 27. januar 2010 "Politikerne vil have narkobehandling undersøgt", får man det indtryk, at kommunerne i al fremtid vil være henvist til at trække et behandlingssted op af lykkeposen og så håbe, at det virker. Det kan da ikke være rigtigt, lyder det fra flere socialpolitiske ordførere - og nej, det er det heller ikke! Vi er for længst i gang med at forbedre kommunernes værktøjer. Lad mig nævne:

Siden 2007 har Servicestyrelsen og Center for Rusmiddelforskning intensiveret den nødvendige systematiske og løbende dataindsamling og viden om forskning. Det har været nødvendigt med et langt sejt træk, der består i udvikling af et fælles begrebsapparat og en fælles målemetode. Det er sket nu. Næste skridt er at benchmarke behandlingsindsatsen mod narkotikamisbrug. Det vil sige få svar på, hvem der gør det godt og mindre godt.

Snart klar med opdeling 
Det er vigtigt, at stofmisbrugere bliver henvist til et behandlingssted, der har den rette erfaring. Derfor er vi i gang med at indsamle flere oplysninger om misbrugerne og opdele dem i grupper, alt efter hvilken form for misbrug de har. Oplysningerne kan vi bruge til at blive helt skarpe på at tilbyde misbrugerne det rigtige behandlingstilbud. Jeg håber, at vi er klar med denne opdeling inden årets udgang.

Det er vigtigt, at stofmisbrugere bliver henvist til et behandlingssted, der har den rette erfaring. Derfor er vi i gang med at indsamle flere oplysninger om misbrugerne og opdele dem i grupper, alt efter hvilken form for misbrug de har. Oplysningerne kan vi bruge til at blive helt skarpe på at tilbyde misbrugerne det rigtige behandlingstilbud.

Benedikte Kiær
Socialminister

Et andet vigtigt område er arbejdet med oplysninger om behandlingsmetoder. Det store spørgsmål er her, om der er tilstrækkelig metodestringens til, at man meningsfyldt kan sammenligne effekten af metoderne. Vi arbejder videre med dette spørgsmål - men det er for tidligt at udtale sig om resultatet endnu.

Portal bliver forbedret
Vi arbejder også løbende med at styrke og forbedre Tilbudsportalen, og for nylig er driften blevet styrket med 1.5 mio. kr. årligt, og vi har også sat penge af til udvikling af en version 2.0. Formålet med de øgede driftstilskud og udviklingen af version 2.0 er at styrke Tilbudsportalen som et godt arbejdsredskab for sagsbehandlere, der f.eks. skal hjælpe misbrugere ud af deres misbrug.

Portalen skal desuden udvikles til at være en central datakilde på det sociale område, og det bliver den ved, at vi gennemfører initiativer, der styrker informationsniveauet om indhold og priser, øger kvaliteten af de indberettede oplysninger og forbedrer mulighederne for at genanvende Tilbudsportalens data.

Med udvidelsen har vi iværksat en øget indsats for at højne datakvaliteten, det gør vi med en struktureret og systematisk kvalitetssikring og ved at undervise brugerne af portalen. Undervisningen er især målrettet behandlingsstederne, som indberetter, og myndighederne, der godkender indberetningen.

De sparker en åben dør ind
Portalen udvides med oplysninger om, hvorvidt behandlingsstederne kan dokumentere den forskel, deres leverede indsats konkret gør for den enkelte bruger. Tilbudsportalen styrkes også med en mere fleksibel søgefunktion, som blandt andet foreslår alternativer til et søgt tilbud.

Så man kan sige, at ordførerne sparker en åben dør ind - vi skal have bedre beslutnings-grundlag for kommunerne på dette område - og vi er tæt på målstregen!

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Benedikte Kiær

Borgmester (K), Helsingør Kommune, regionsrådsmedlem (K), Region Hovedstaden
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2001)

0:000:00