Bikubenfonden investerer 30 mio. i at finde nye veje til at hjælpe udsatte unge

NYE VEJE: Med en investering på 30 millioner kroner vil Bikubenfonden udvikle nye måder at hjælpe udsatte unge ind på rette kurs. De unge selv får en nøglerolle i at finde løsningerne. 

Antallet af udsatte unge er steget på trods af mange års indsats. Nu går Bikubenfonden på jagt efter mere effektive koncepter til at ændre udviklingen. 
Antallet af udsatte unge er steget på trods af mange års indsats. Nu går Bikubenfonden på jagt efter mere effektive koncepter til at ændre udviklingen. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Carsten Terp Beck-Nilsson

Antallet af unge stofmisbrugere stiger støt. Det samme gør antallet af unge hjemløse. Og antallet af unge i psykiatrisk behandling ligeså.

"Vi har en udfordring som samfund. Og vi må konstatere, at det, vi har gjort hidtil, ikke har fjernet problemet. Der er et eller andet, vi gør, som ikke er rigtigt," siger Søren Kaare-Andersen, som er direktør i Bikubenfonden.

Nu skal kurverne knækkes, så færre unge fremover dratter ud over kanten. Med et debatoplæg fulgt op af en investering på 30 millioner kroner vil Bikubenfonden kickstarte en ny og mere helhedsorienteret indsats for udsatte unge.

Debatoplægget skal lægge grundstenen til en anden måde at forholde sig til de unge på. Og investeringen skal sikre, at der også følger konkret handling med.

Det er ikke nødvendigvis sådan, at de unge har svarene på alle udfordringerne. Men de kan i hvert fald fortælle, hvad de bliver udsat for i dag.

Sine Egede
Chef for det sociale område, Bikubenfonden

"Den måde, vi er gået til det her på som samfund, har typisk været: 'Ét problem, én løsning.' Men hos disse unge har vi at gøre med et problem, der hænger sammen med et andet – i virkeligheden et sammensurium af udfordringer. Og det kræver nye løsningsmodeller," siger Søren Kaare-Andersen.

Komplekse problemer kræver brede løsninger
I arbejdet med debatoplægget har fonden talt med forskere og praktikere, der arbejder med udsatte unge. Og så har de ikke mindst talt med de unge selv, fortæller Sine Egede, som er chef for det sociale område i Bikubenfonden.

Nogle af de unge har været anbragt. Andre har været hjemløse. Nogle har siddet fast i misbrug og kriminalitet eller har kæmpet med psykiske problemer. Og en del har haft flere af udfordringerne på samme tid, ofte i kombination med manglende uddannelse eller vanskeligheder ved at fastholde et job.

Det spindelvæv af sammenfiltrede udfordringer kan ikke løses af en kommunal sagsbehandler alene, er fonden kommet frem til. At finde løsningerne kræver, at forskellige aktører med forskellige kompetencer går sammen.

"Netop derfor vil vi gerne indkalde en række forskellige aktører og bede dem om at bringe hver deres værktøjer til bordet. Vi vil tage afsæt i problemerne og finde løsninger på tværs af erfaringer, værktøjer og sektorer," siger Sine Egede.

En udvælgelsesproces i tre faser
Og det er præcis, hvad de 30 millioner kroner skal bruges til. Bikubenfonden inviterer forskere, kommuner, civilsamfundsorganisationer og private til at finde sammen om at udvikle nye koncepter til at håndtere de unges problemer.

Det sker i en tredelt proces, der skal munde ud i to-tre stærke koncepter, som herefter skal vise deres værd i virkeligheden.

Men inden de endelige koncepter ligger klar, skal ansøgerne igennem en proces med hele to stopprøver: Den første ligger i september 2018, hvor ansøgerne skal beskrive den problemstilling, de griber fat om, fortælle hvilke aktører der skal inddrages, og skitsere konceptet.

Kommer de igennem til fase to, får de 200.000 kroner og tid indtil februar 2019 til at udvikle koncept og samarbejdsrelationer samt beskrive deres forandringsteori, den finansielle forankring og udbredelse af konceptet.

Og endelig 1. april afgør Bikubenfonden med hjælp fra fageksperter, hvilke koncepter der skal satses på.

De to-tre vinderkoncepter modtager hver op til ti millioner kroner over en femårig periode. Og Søren Kaare-Andersen afviser ikke, at der kan følge flere penge med, hvis det lykkes at udvikle succesfulde koncepter, der kan udbredes og opskaleres.

"Vi lover ikke, at vi vil betale de næste ti år, men det ville ikke ligge os fjernt, hvis koncepterne er succesfulde," siger Søren Kaare-Andersen og tilføjer:

"Hvis de ikke er succesfulde, så skal de falde, og så skal der prøves nogle nye. Der skal være fokus på, om det virker. Om vi når de mål, der er sat."

Udsatte unge skal selv involveres, hvis der skal udvikles mere effektive måder at få dem med i fællesskabet på, mener Søren Kaare-Andersen og Sine Egede fra Bikubenfonden. [Foto: Arthur J. Cammelbeeck]

De unge skal selv være med
Et væsentligt element i fondens tilgang bliver at inddrage de udsatte unge selv. Det bliver i form af et ekspertpanel – ikke af forskere og belæste behandlere, men af de unge, som selv har oplevet problemerne på egen krop. Det skal sikre, at de unge er involveret i at finde løsninger, der passer til dem. Og det er vigtigt, mener Sine Egede.

"Det er ikke nødvendigvis sådan, at de unge har svarene på alle udfordringerne. Men de kan i hvert fald fortælle, hvad de bliver udsat for i dag, og hvordan det påvirker dem," siger hun.

I forarbejdet blev det klart for fonden, at de unge selv ikke har følt sig lyttet til. Det betyder, at de løsninger, de er blevet præsenteret for, ikke har passet til dem.

"Når vi spørger de unge, så føler de sig jo ikke lyttet til. Når de går ind ad døren på kommunen uden en uddannelse, så er det uddannelse, sagsbehandleren foreslår. Men det handler jo også om at få fat på deres motivation," siger Sine Egede.

Hun peger på, at en forudsætning for at lykkes med at rykke de unge tættere på fællesskabet er at tage udgangspunkt i det enkelte menneskes evne til at mestre sit eget liv. Nogle gange skal de unge lære at håndtere helt praktiske gøremål i hverdagen, inden de er i stand til at tage en uddannelse eller har en idé om, hvilken retning de skal gå i, pointerer Sine Egede. 

"Hvad er det, det enkelte unge menneske drømmer om? Vi er nødt til at starte der frem for at komme med et forslag til en uddannelse, der bare er helt ved siden af i forhold til det unge menneske og de udfordringer, der er i spil," siger hun.

Samfundet kan spare penge
Hun håber, at det nye program vil munde ud i nogle stærke, nye måder at gå til de unge på kanten af samfundet, men lige så meget, at det fører til stærkere samarbejder mellem de forskellige aktører på socialområdet.

"Når folk kommer ind ad vores dør om fem år, håber jeg, de ikke bare kommer med et treårigt projekt, som de håber, en kommune vil finansiere, når vores finansiering udløber. Vi håber at se nogle stærke, nye konstellationer, som virkelig har forpligtet sig til at arbejde sammen," siger Sine Egede.

Søren Kaare-Andersen tilføjer, at han forventer at se kommuner gå aktivt ind i arbejdet.

"Man skal jo huske, at hvis vi får skabt de resultater, vi ønsker, så vil det være selvfinansierende. For der er jo ikke noget, der koster samfundet så mange penge som, når de her unge falder ud over kanten," siger han. Og tilføjer så:

"Vores ultimative mål er ikke, at staten og kommunerne skal spare penge. Vores mål er, at der kommer en masse unge mennesker ud af udenforskabet. Det er vores succeskriterie."

Dokumentation

Læs mere om Bikubenfondens nye program her: http://www.bikubenfonden.dk/ansogningsrunde-unge-pa-kanten-uden-job-og-uddannelse


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Kaare-Andersen

Adm. direktør, Bikubenfonden
cand.polit. (Københavns Uni. 1983)

0:000:00