De blå partier diskuterer flittigt Mette Frederiksens yndlingsemne. Hvis de bliver ved, fortjener de at tabe

At blive ved med at holde liv i debatten giver imidlertid ingen mening. Det eneste, man opnår ved det, er, at vælgerne konstant bliver mindet om, at Socialdemokratiet vil sikre, at man kan trække sig tidligere tilbage, end der var lagt op til, og at de borgerlige partier vil det modsatte.

Der er ingen vælgere, der interesserer sig for forhandlingstaktik på Christiansborg. De interesserer sig for, hvordan reglerne bliver, når røgen engang har lagt sig. Indtil da, så kan de se, at der er partier, der vil forbedre reglerne for tilbagetrækning, og der er partier, der vil det modsatte.

De blå partier er i forvejen udfordret af Morten Messerschmidts kamikaze-kurs mod Lars Løkke Rasmussen. En kurs der fik endnu et nyk opad under åbningsdebatten.

Den kurs er for det første nødt til at finde et mere naturligt leje. Blå blok kommer ikke i nærheden af et flertal, hvis ikke Lars Løkke Rasmussen kommer med over til blå blok.

For det andet er man i blå blok nødt til at lade være med at falde i Socialdemokratiets præmis. Det trækker ikke vælgere over midten, når de borgerlige partier står tilbage som den, der vil holde hr. og fru. Danmark på arbejdsmarkedet til de er langt over 70.

Mulighederne for positive borgerlige dagsordener er mangfoldige.

Benny Damsgaard

Selvom økonomerne og meningsmaskinerne i Cepos bliver ved med at kræve senere tilbagetrækning, så er det ikke en tanke, der selv blandt kerne-borgerlige vælgere er specielt populær. Især ikke, når man ser på personer i hårde fysiske jobs.

Den blå blok er nødt til at komme op med deres egen præmis. Deres egen positive fortælling om det der kommer, hvis man stemmer borgerligt. Og vel at mærke holde fast i den.

Det kan være bedre forhold for og ikke mindst mere frihed til familier. Det kan være skattelettelser til de store mellemindkomstgrupper. Mere valgfrihed i sundhedsvæsenet.

Alt sammen temaer som vil gøre det lettere at være helt almindelig dansker. Og så stop med at love danskerne højere pensionsalder og andre former for kolde afvaskninger og strambuks, for at bruge et Anders Fogh Rasmussen-udtryk.

Mulighederne for positive borgerlige dagsordener er mangfoldige. Så længe man bliver ved med at diskutere Socialdemokratiets yndlingsemne, pension, har man med sikkerhed tabt. Og man har fortjent at gøre det!