Blå Kors vil have en mere ambitiøs indsats mod misbrug

Af Christian Bjerre
Generalsekretær, Blå Kors

Regeringen og Folketing har i de senere år har været meget ambitiøse i eksempelvis kampen mod kræft og hjertesygdomme og senest inden for behandling af psykiske lidelser.

Legalisering af hash – og den logiske senere legalisering af andre stoffer - er det lette, men forkerte svar på et stigende problem.

Christian Bjerre
Generalsekretær, Blå Kors

Det er en klar positiv udvikling. Men det er påfaldende, hvor uambitiøs regering og Folketing er, når det drejer sig om reduktion af alkohol- og stofmisbrug blandt danskerne.

Det er ellers ikke noget lille problem. Sundhedsstyrelsen anslår, at der er 33.000 stofmisbrugere og 140.000 alkoholafhængige mennesker i Danmark. Rigtigt mange er påvirket heraf – som følge af deres eget eller en pårørendes misbrug.

Jovist, regeringen har fremlagt en række Sociale 2020 mål sidste år. Det er rigtigt godt som pendant til de økonomiske mål, som har været direkte styrende for skiftende regeringer. Men de Sociale 2020 mål har desværre hverken i parlamentarisk fokus eller i indhold for alvor potentiale til at rykke afgørende i kampen mod afhængighed og misbrug.

De sociale 2020-mål savner helt centrale mål om at nedbringe antallet af alkohol- og stofmisbrugere eller i det mindste at få flere i behandling. I stedet er ambitionerne begrænset til nogle langt mindre mål omkring større effektivitet i behandlingen og færre dødsfald.

Ingen fremskridt i sigte
Situationen er mere end et år efter fremsættelsen desværre den, at man i realiteten ikke er kommet meget videre end til snakken. På alkoholområdet er situationen tilmed den, at der ikke foreligger nyere data end i 2010. Meget bedre er det ikke på stofmisbrugsområdet.

Under alle omstændigheder er kun en brøkdel af de afhængige i behandling. Man kan spørge sig, hvorfor man ikke ønsker at opspore og motivere en større andel til at komme i behandling, ligesom man ønsker at opspore cancer og kredsløbssygdomme på et tidligt stadie.

Virkeligheden er den, at vi i Blå kors får et stigende antal henvendelser – navnlig fra fortvivlede pårørende - om, at der er behov for mere behandling. En behandling, der hurtigt og helhedsorienteret tager hånd om den afhængige.

Det er ikke mindst hashmisbrugende unge, der synes i vækst i disse år. Tallene bekræftes desværre af Sundhedsstyrelsens ”Narkotikasituationen i Danmark 2013”, som viser, at antallet af hashmisbrugere er steget fra 7000 i 2006 til 11.000 i 2010. Tilmed viser en befolkningsundersøgelse, at andelen af unge under 25 år med et forbrug af hash er steget fra 19 procent i 2010 til 24 procent i 2013.

Lovliggørelse sender forkert signal
Legalisering af hash – og den logiske senere legalisering af andre stoffer - er det lette, men forkerte svar på et stigende problem.

Ifølge en ny rapport fra Center for Rusmiddelforskning fra september 2014 er hash medvirkende til omkring hvert andet frafald på ungdomsuddannelserne. Blandt andet fordi de unge hashrygere ikke kan komme op om morgenen og ikke kan koncentrere sig og huske, det de har lært. Læg dertil, at antallet af psykiatriske indlæggelser med hash som bidiagnose er tredoblet fra år 2000 til 2012.

Der er brug for, at vi samfundsmæssigt sætter bredt ind. At vi tydeligt signalerer, at hash ikke er et ufarligt stof – især for unge mennesker under 18 år, hvis hjerne fortsat udvikler sig. En legalisering vil sende det helt modsatte signal til de unge.

Behov for sammenhængende indsats
Tværtimod må alle aktører – Sundhedsstyrelsen, kommuner, sundhedspersonale og NGOer på misbrugsområdet – arbejde for at motivere flere alkohol- og stofafhængige til at gå i behandling.

Dernæst må ledelsen på ungdomsuddannelserne være opmærksom på problemerne og sætte resolut ind med støtte og eventuelt behandling, når lærer og andet personale møder elever, som ryger hash. Og så skal vi naturligvis udvikle endnu mere effektive behandlingsmetoder.

Men vigtigst er det at skabe helhed i behandlingsindsatsen og give de afhængige sammenhængende forløb. Forløb, som også er realistiske for den enkelte borger at gennemføre.

Det kan godt være, at en sådan mere ambitiøs politik på misbrugsområdet vil koste i de første år, ligesom det er tilfældet på kræftområdet. Men på den lange bane er der næppe tvivl om, at det både vil give store menneskelige gevinster og samfundsøkonomiske besparelser.

Så værsgo kære politikere. Jeg er sikker på, at vi er en række organisationer, der gerne vil give vort bidrag til at nå et sådant mere ambitiøst mål på misbrugsområdet.