Blindefond: Ny boglov forringer udbuddet af lydbøger til læsehandicappede

Af Claus Thøgersen
Bestyrelsesmedlem, Blindefonden

I løbet af de næste par uger vil Folketinget vedtage et lovforslag, L230, der med stor sandsynlighed vil begrænse antallet af bøger, der vil være tilgængelige for blinde- og læsehandicappede i Danmark.

Det vil nok undre en del, hvorfor Folketinget ikke gør det modsatte og udvider mængden af bøger i stedet for?

Baggrunden for L230 er en FN-traktat, der har til formål at udvide mængden af bøger til blinde og læsehandicappede, blandt andet ved at sikre, at tilgængelige bøger kan lånes af brugere i alle lande, der underskriver traktaten.

Når vi tiltræder traktaten, er det korrekt, at brugere i Danmark, der kan læse bøger på de sprog, der benyttes i de andre lande, der tiltræder traktaten, vil få adgang til flere bøger, end vi har i dag. Til gengæld er det næsten uundgåeligt, at mængden af bøger på dansk vil blive mindre, end tilfældet er nu.

Producenter betaler dyrt for rettigheder
Under den lange kamp med at få vedtaget traktaten i EU havde Danmark et helt overordnet synspunkt. Det skulle være muligt for de enkelte medlemsstater at fastsætte regler for kompensationen til rettighedshaverne for de lyd- og e-bøger, der produceres, efter at loven træder i kraft i oktober 2018.

Med de dårlige udsigter for fremtiden må vi se på andre metoder til at forøge mængden af tilgængelige bøger.

Claus Thøgersen
Bestyrelsesmedlem, Blindefonden

Det synspunkt kom man komme igennem med – med nogle få undtagelser, ingen ved hvordan skal fortolkes.

Som situationen har været i Danmark med den gældende lov, har det været helt uklart, om vi som producenter af tilgængelige e-bøger har skullet betale kompensation til rettighedshaverne.

Da det ikke stod i loven, har vi ment, at det ikke er tilfældet. Nu vedtager man en ny lov, der har til formål at udvide antallet af bøger, men man sikrer også lige, at der skal betales penge for, at bøgerne kan produceres.

Alle ved, at pengetræer er en truet planteart. Derfor har man fra Kulturministeriets side slået fast, at der ikke kommer flere midler til området.

Den største producent af bøger til blinde er finansieret af Kulturministeriet. Det vil sige, at Nota, som biblioteket hedder, er underlagt de generelle besparelser, der rammer alle statslige organisationer.

Herudover har regeringen gjort arbejdet lidt mere udfordrende for Nota ved at flytte institutionen fra København til Maribo senest i 2019.

Så vidt jeg ved, er det de udflytningsramte organisationer, der selv skal betale omkostningerne til flytningen, og her taler vi ikke bare om kontormøbler til 80 ansatte, men om udstyr, der kræver plads og specialbyggede lokaler.

Hvor tager man så pengene fra? Et godt gæt er desværre fra midlerne til produktion og indkøb af nye bøger. Man kan også forsøge sig med nedskæring af personalet, men her kan der nok ikke hentes voldsomt mange penge, der er jo tale om en produktionsvirksomhed. 

Nye metoder skal udbrede lydbøger
På Blindefonden har vi produceret e-bøger til læsehandicappede i mere end 30 år. Vi var de første i Danmark, der gjorde det.

Vi er en ikkekommerciel organisation og desværre også en organisation, der overlever ved hjælp af støtte fra fonde. Vi har ikke ekstra penge til at sætte vores produktion af e-bøger op. Det er uklart, om det overhovedet vil være muligt for os at fortsætte med at producere bøger, når loven træder i kraft.

Med de dårlige udsigter for fremtiden må vi se på andre metoder til at forøge mængden af tilgængelige bøger.

En metode kunne være, at blinde også kunne læse de e-bøger og lydbøger, som bibliotekerne stiller til rådighed via eReolen.

Vi har forsøgt at komme i en fornuftig dialog med de ansvarlige for eReolen i de sidste fem år, uden held. Kunne man nu forestille sig, at Kulturministeriet gik ind i sagen og hjalp med at sikre elektronisk tilgængelighed til reolen. Nej det kan man slet ikke ifølge kulturministeren. Det er nogle andres ansvar, og det er jo heldigt, for så behøver man ikke overanstrenge sig med den arbejdsopgave.

USA går foran med det gode eksempel
Hvad så med de kommercielle konkurrenter til eReolen? Ser vi på de danske e-bogs-apps går det ikke godt endnu. Skal man som blind for øjeblikket kunne læse e-bøger via apps, skal man gå til Google eller Apple.

De store virksomheder i USA har indset, at de er nødt til at sikre, at alle brugere kan benytte deres tjenester. Det har man i USA, modsat i Danmark, sikret sig ved at gøre det til et krav i amerikansk lovgivning, også for private virksomheder.

I Danmark ved vi bedre. Alle er flinke og vil gøre deres bedste, bare man siger, at det ville da være rart, hvis de gør det. Men lovgivning med bindende regler er lidt ligesom ulve: De hører ikke til i Danmark. 

Vi står altså i den mærkelige situation, at en FN-traktat, der burde sikre bedre adgang til bøger for læsehandicappede i Danmark, vil have den helt modsatte effekt.

Verden er i sandhed forunderlig til tider. Særligt den politiske verden.