Børn og unge med flygtningebaggrund er særligt belastede under coronakrisen

FLYGTNINGE: For børn og unge med flygtningebaggrund er Coronakrisen ekstra hård. Mange oplever en øget belastning, når der er undtagelsestilstand - det skyldes minder og traumer, der vækkes til live. 

Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix
Martine Seedorff Perregaard

Siden marts har Covid19 lammet vores samfund. Uddannelser, natklubber og caféer, butikker og kulturtilbud har ligget øde hen, og mange af os finder os selv i en ny situation, isoleret derhjemme. Danmark er i noget der ligner undtagelsestilstand. 

For nogle børn og unge er en sådan tilstand ikke en ny situation. For mange med flygtningebaggrund vækker nedlukningen minder og gamle traumer til live, og denne gruppe har det ekstra svært, når utrygheden banker på døren. 

I Dansk Flygtningehjælps Ungdom oplever de, at deres fast tilknyttede børn og unge har et øget behov for at snakke. Det fortæller direktør, Natasha Al-Hariri: 

"Vi oplever, at stor del af de unge som tager del i DFUNK, har det rigtig svært lige nu, grundet isolationen og krisestemningen. På en anden måde end du og jeg. De har erfaringer med at flygte, og de oplever i øjeblikket nogle meget stærke associationer og gamle traumer der vækkes til live; Sidst de oplevede en undtagelsestilstand, endte det med bomberegn i gaderne og flugt”. 

At børn og unge med flygtningebaggrund, har det ekstra svært under nedlukningen, bekræfter de i DFUNK’s søsterorganisation, Dansk Flygtningehjælp: 

"Det er helt bestemt et billede, vi kan genkende”, siger Marianne Badstue, chef for familieområdet i Integratiosnet, som er en enhed under Dansk Flygtningehælp, hvor man assisterer kommunerne indenfor flygtningeområdet i forhold til både familie og beskæftigelse.  

Og det er også indenfor familiens rammer, at mange børn og unge kan have det dårligt, siger Badstue: 

"Mange forældre er traumatiserede og vil have nogle automatreaktioner i denne situation – de hamstrer måske, de kommer slet ikke udenfor, og de tør ikke sende børnene tilbage i skole. Det er nogle voksne, som ikke altid har så mange ressourcer, de taler måske ikke dansk og derfor henter de mange af deres nyheder og informationer i hjemlandets medier, fremfor hos danske kilder, der giver et retvisende billede af situationen her".
 
Badstue bekræfter, at der kan være tale om en retraumatisering, både for forældre og børn - men forældre kan også have traumer som smitter af på børnene, især hvis man isolerer sig, og nogle af de tilbud, som børnene normalt er afhængige af, bliver lukket ned.
 
Og så er der hele det diffuse aspekt ved en pandemi. Mange traumatiserede forældre har svært ved at forholde sig til noget så abstrakt som en virus. De har svært ved at sortere i information – og de har måske svært ved at videreformidle information til deres børn på en måde, som er afbalanceret og passer til børnenes alder.  

Marianne Badstue er også bekymret for flygtningefamiliernes fremtidsperspektiver. Både den psykiske efterreaktion, men også det helt konkrete i forhold til beskæftigelse: 

"Jeg kan godt være bekymret for, hvad vi ser ind i på flygtningeområdet. Mange flygtninge er blevet tildelt nogle funktioner i vores samfund, som nu er lukket ned. Jeg er bange for, at de igen ryger bagerst i arbejdsløshedskøen, og den slags påvirker jo også børnene".

Psykolog Mozhdeh Ghasemiyani er også bekymret. Hun arbejder til daglig med traumatiserede børn for Læger Uden Grænser og sidder lige nu i et ekspertpanel om traumer under Corona, nedsat af Dansk Psykologforening.

Hun fortæller at op imod hveranden flygtning har traumereaktioner og ud af dem udvikler omkring 30 procent PTSD.

0:000:00