Børn venter fortsat mere end fem måneder på afklaring i sager om forældremyndighed. Og i fremtiden skal de vente endnu længere

Det ene kan være, at forældrenes konflikt forværres under ventetiden. Det andet problem kan være, at en af forældrene får svært at fastholde kontakten til barnet, hvis vedkommende afskærmer den anden forælder fra at have kontakt med barnet.  

”Det forringer naturligvis relationen mellem barnet og den anden forælder. Det vil betyde, at forholdet til den ene forælder forringes i forhold til den anden forælder, jo længere tid der går. Det anses ikke for at være sundt for barnet, at man senere skal tvinge det ind i en relation til en forælder, der er blevet fremmedgjort for barnet,” siger hun. 

Det tredje problem er, at ventetiden giver risiko for, at barnet kommer til at bruge lang tid sammen med den forælder, som det boede hos, da sagen gik i gang, men som det senere vurderes at have en ”usund relation” til, forklarer hun. 

”Enhver langvarig ventetid vil uundgåeligt få konsekvenser for barnet og dets relation til forældrene.” 

Flere højkonfliktsager 

Familieretshuset begrunder også ventetiderne med et stigende behov for at udarbejde de børnesagkyndige undersøgelser.  

Eva Naur Jensen fremhæver, at der generelt ses en stigning i højkonfliktsager. Det kan have en indflydelse på antallet af undersøgelser, der er behov for at lave i Familieretshuset. 

”Der synes at være en tendens til, at forældre i stigende omfang slås langvarigt om relationen til deres børn. Des flere højkonfliktsager, der opstår, desto flere undersøgelser skal der naturligvis gennemføres,” siger hun.  

Den pointe bakker professor i familieret ved Københavns Universitet, Ingrid Lund-Andersen, op om.

”Der foreligger et paradoks. En central begrundelse for at indføre denne reform var at sikre barnet en bedre retsstilling og situation. Derfor er det lidt absurd, at ventetiderne på børnesagkyndige undersøgelser stiger yderligere. I mellemtiden er barnets situation usikker.”

Lille interesse og flere sagsanlæg 

Ventetiderne skyldes ifølge Familieretshuset selv også en række udfordringer, der relaterer sig til de eksterne psykologer, der skal udføre undersøgelserne.  

Familieretshuset konstaterer blandt andet, at psykologerne færdiggør færre sager end forventet. Forventningen var, at psykologerne kunne nå at færdiggøre tre børnesagkyndige undersøgelser om året per psykolog, men i gennemsnit når de kun at færdiggøre 1,8 undersøgelser. 

Det er dybt problematisk, når man som familie skal vente så lang tid på at få hjælp.

Ditte Brøndum
Næstformand, Dansk Socialrådgiverforening

Samtidig oplever Familieretshuset, at der er ”en lille interesse” fra psykologerne for at påtage sig opgaven, og at psykologerne bliver mødt af flere klager og sagsanlæg fra borgerne.

Den oplevelse genkender man i Dansk Socialrådgiverforening. 

”Jeg hører også, at psykologerne trækker sig fra opgaverne, fordi de bliver mødt af klager og angreb på deres psykologfaglighed,” siger Ditte Brøndum. 

Det kan Lise Andersen bekræfte som formand for Børnesagkyndig Selskab under Dansk Psykologforening. 

“Problemet er, at nogle gange får de eksterne psykologer deciderede trusler. Og derfor er der mange, som fravælger arbejdsområdet, fordi det er for belastende at være i,” siger hun og uddyber: 

“Det gør, at en del vælger at trække sig og bruge tid på noget andet. Mange vælger at holde en pause, hvis de har haft en sag, hvor der har været voldsomt meget af forældrenes frustration rettet mod dem.”

Social- og Ældreministeriet har på baggrund af sagen besluttet at sætte gang i en undersøgelse for at finde frem til mulige løsninger på ventetiderne.