Børne- og Uddannelsesdirektøren i Kolding fratræder
21. juni 2013 kl. 11.57
Ib Hansen fylder 63 år i juli og fratræder ved udgangen af august måned.
”Jeg føler mig fortsat særdeles engageret og energisk, men har besluttet at stoppe, mens tid er, og nyde den frihed, jeg så får til nye udfordringer,” siger han til Danske Kommuner.
Ib Hansen er læreruddannet, var 1975-92 lærer i Kolding Kommune og derefter skoleinspektør ved Lyshøjskolen i samme kommune.
I 1995 blev han chef for enhedsforvaltningen i Nørre Aaby Kommune, men vendte i juni året efter tilbage til Kolding for at blive chef for kommunens skole- og idrætsforvaltning.
I april 2006 blev denne forvaltning tilført børneområdet fra social- og sundhedsforvaltningen, og navnet blev ændret til børne- og uddannelsesforvaltningen – med Ib Hansen som direktør. Og da den nye Kolding Kommune blev dannet 1. januar 2007, fortsatte han i samme stilling.
Ib Hansen har i øvrigt også været kommunalpolitiker, idet han 1990-95 var SF-medlem af Kolding Byråd.
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Kommuner på stribe erkender fejl i anbringelsessager
- Se kortet: 79 kommuner bruger knap tre milliarder kroner mere på socialområdet






















