Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab: Vil man hjælpe børnene, skal man hjælpe forældrene

At være forældre til et barn med psykisk sygdom kan være så rædselsfuldt og udmattende, at det er umuligt at forstå, hvis man ikke har prøvet det selv. Konstant angst, hjerteskærende sorg og evigt nagende dårlig samvittighed. Og som om det ikke var nok - en uendelig udmattende kamp for at sikre hjælp og behandling til den man elsker i et usammenhængende, utilstrækkeligt og kafkask behandlingssystem.

Tusinder af forældre lever i det mareridt. Konsekvenserne er skilsmisser, risiko for arbejdsløshed og i værste fald stress, angst og PTSD-lignende traumer. Udover at det er synd for forældrene, er det ødelæggende for de børn, som i forvejen slås med psykisk sygdom og mistrivsel.

Det kan siges helt enkelt: Når et barn bliver ramt af psykisk sygdom, bliver hele familien ramt. Derfor skal hele familien have hjælp.

Mennesker med psykisk sygdom har større mulighed for at blive raske, hvis deres nære pårørende bliver klædt på til at forstå og tage del i behandlingen

Mads Engholm og Nina Tejs Jørring
Formand og forperson, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab

Når politikerne i næste uge sætter sig sammen for at sikre bedre hjælp til det stigende antal børn og unge med psykisk sygdom, vil vi derfor inderligt opfordre dem til at gøre forældrene til en afgørende del af løsningen.

”Men skal vi ikke hellere fokusere på at behandle dem, der er syge?” Sådan lyder reaktionen ofte, når vi eller andre fremhæver forældrene til børn og unge med psykisk sygdom. Men nej, vi skal netop ikke skille de to ting ad.

Der er massiv videnskabelig dokumentation for, at mennesker med psykisk sygdom har større mulighed for at blive raske, hvis deres nære pårørende bliver klædt på til at forstå og tage del i behandlingen og får den nødvendige støtte til at håndtere sygdommens effekt på dem selv og familien. Samtidig giver det mindre sygdom, højere beskæftigelse og bedre liv for forældrene.

Hele familien skal have hjælp

En af de klareste anbefalinger i Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til den psykiatriplan, politikerne forhandler om i de næste uger, er derfor netop, at forældre og andre nære pårørende skal have støtte og undervisning i at forstå sygdommen, håndtere sundhedsvæsenet og hjælp til at håndtere den ekstreme belastning det er, når ens barn bliver ramt af psykisk sygdom. Det er en solid og fagligt underbygget anbefaling, som med det samme vil give et bedre liv med mindre sygdom hos tusinder af børn og unge samt deres forældre.

Vi skal også prioritere de løsninger, som hjælper børnene og deres forældre nu og her

Mads Engholm og Nina Tejs Jørring
Formand og forperson, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab

Det er et gigantisk fremskridt og en kæmpe sejr, at der fra det yderste røde til det dybeste blå er enighed om, at børn og unge med psykisk sygdom og mistrivsel skal have bedre hjælp. Tak for det. Det store og traditionelt set svære spørgsmål er, hvilke knapper man politisk kan skrue på for at realisere ambitionen.

En af de afgørende udfordringer er, at psykiatriens største mangelvare er specialiseret personale – ikke mindst psykiatere og sygeplejersker. Uanset hvor mange penge vi kaster efter psykiatrien, er der ikke nogen hurtige løsninger på det problem. Der skal afsættes flere penge – mange flere penge. Og vi skal gøre alt hvad vi kan for at styrke rekrutteringen.

Men samtidig med, at vi tager livtag med nogle af de dybe strukturelle og langsigtede problemer, skal vi også prioritere de løsninger, som hjælper børnene og deres forældre nu og her. Støtte og undervisning til forældre og andre nære pårørende er et af de sikreste bud på en sådan løsning.

Det er fantastisk glædeligt, at alle politikere er enige med os i, at hjælpen til børn og unge med psykisk sygdom er utilstrækkelig. Lad os tage skridtet videre og bruge den kommende psykiatriplan til et endeligt opgør med den gammeldags individorienterede opfattelse af psykisk sygdom, hvor man troede man kunne behandle psykisk sygdom isoleret fra familien og det omgivende samfund. Børn med psykisk sygdom har langt større chance for at få det bedre, når hele familien får hjælp.