Debat

Børneborgmester: Forældre skal selv tilvælge daginstitution og folkeskole

DEBAT: Jeg havde gerne set en anden tilgang til børn i ghettoer end de obligatoriske læringstilbud med tåbelige proceskrav til kommunerne, skriver Børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S).

Foto: Pressefoto
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jesper Christensen (S)
Børne- og ungdomsborgmester i København

De første 1000 dage er de vigtigste i et barns liv.

Det er dér, barnets liv bliver formet, og de dage, der ruster barnet til resten af livet. Men det er også i de dage, det kan få konsekvenser, hvis barnet ikke bliver stimuleret tilstrækkeligt.

Hvad nu hvis der ikke bliver talt dansk derhjemme, eller hvis ens forældre ikke formår at stimulere en motorisk? Er det i orden, at der er børn, der allerede er bagud på point, inden de overhovedet er nået skolealderen? Selvfølgelig ikke, og netop derfor er det vigtigt, at vi sørger for, at børn fra udsatte familier kommer i dagtilbud, så de får de samme muligheder som alle andre.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Derfor støtter jeg aftalen om, at børn fra udsatte byområder kan sendes i et obligatorisk læringstilbud 25 timer om ugen, hvis deres forældre ikke har meldt dem ind i et dagtilbud.

Men der er ingen tvivl om, at jeg gerne havde set en anden model end de obligatoriske læringstilbud, der på mange områder virker bureaukratiske med tåbelige proceskrav til kommunerne om for eksempel, at timerne skal ligge, når børnene er mest vågne, og at fastelavn skal indgå i tilbuddet. Og der skal ikke herske tvivl om, at det er langt bedre, når man vælger fællesskabet til frivilligt frem for at blive tvunget ind i det.

Forældrene tager fejl, hvis de tror, at fællesskabet ikke også giver noget til deres børn. Hvis de vælger folkeskolen fra, mister deres børn en helt enestående mulighed for at lære hele vores samfund at kende.

Jesper Christensen (S)
Børne- og ungdomsborgmester i København

Derfor havde jeg gerne set, at kommunerne også fik lov til at sende en klar opfordring til alle forældre om at bruge vores dagtilbud. Det kunne nemt være klaret ved for eksempel at indføre flere hjemmebesøg fra sundhedsplejen og automatisk opskrivning af alle børn i vores dagtilbud, ligesom når børnene i dag automatisk bliver skrevet op til den lokale distriktsskole.

Et besøg fra sundhedsplejen kan gøre forskellen
For vi ved, at det er langt bedre, at forældrene selv indser, at en daginstitution er til stor gavn for deres børn, så de netop ser tilbuddet som et velfærdsgode, og ikke et tvangstilbud.

Der er nok af gode eksempler. Jeg kender for eksempel til en familie i Tingbjerg, der kommer fra Ghana.

De to ældste børn blev passet hjemme, indtil de var tre år, fordi familien så det som et ærestab, hvis de ikke selv tog vare på børnene, når de var helt små.

Men alligevel sendte de deres yngste i daginstitution som 1-årig, fordi sundhedsplejen havde været på besøg og fortalt om daginstitutioner i Danmark, og hvad det kunne give deres barn i form af en glad hverdag med andre børn med god sprogudvikling og udvikling af sociale kompetencer. At et dagtilbud var langt mere end ”bare” pasning.

Forældrene var enormt begejstrede og ærgrede sig over, at de to største ikke også var kommet i vuggestue. Og for nyligt så jeg også selv, hvad det betyder for børnene. Under et besøg i en daginstitution mødte jeg en dreng fra en flygtningefamilie, der ikke kunne et ord dansk, da han startede. Efter halvandet år med sanglege og sprogøvelser var der ikke en finger at sætte på hans sprog.

Det er dét, en daginstitution kan. De mange kompetente pædagoger kan stimulere og løfte alle børn, også dem, der for eksempel har brug for en ekstra hånd til at udvikle sproget.

Vælger ikke fællesskabet for fællesskabets skyld
Om et par år skal forældrene til drengen, der lærte dansk, til at overveje skole. Jeg håber, at de føler sig trygge ved at vælge deres lokale folkeskole til.

For folkeskolen er den naturlige forlængelse af daginstitutionerne. Som i daginstitutionen møder drengen i folkeskolen fællesskabet. Han møder de børn, han kender fra sit nabolag, og de værdier, vores samfund bygger på.

Det er dog ikke alle, der har det på den måde, og det er ærgerligt. Lige nu vælger omkring en fjerdedel af de københavnske forældre folkeskolen fra til fordel for de frie og private skoler.

Vi har i mange år snakket om, at folkeskolen og fællesskabet har brug for de ressourcestærke forældre.

Det er også rigtigt, men i en tid, hvor vi er mere og mere fokuserede på individet, bilder jeg mig ikke ind, at forældre vælger fællesskabet til for fællesskabets skyld. Der skal også være noget den anden vej.

Men forældrene tager fejl, hvis de tror, at fællesskabet ikke også giver noget til deres børn. Hvis de vælger folkeskolen fra, mister deres børn en helt enestående mulighed for at lære hele vores samfund at kende.

Folkeskolen er jo det sted, hvor lokalområdets samler børn samles på tværs af samfundslag og forældrebaggrund.

Storstilet plan for udskolingen
Folkeskolen er vores fælles fundament i velfærdssamfundet og giver kompetencer, som man ikke kan måle på en karakterskala, men som handler om sammenhængskraft i samfundet og forståelsen for andre, der ikke lige ligner én selv.

Men jeg ved også, at hvis folkeskolen fortsat skal have opbakning, så er der steder, hvor vi skal sætte ind.

For eksempel i udskolingen. Her stiger fraværet, og koncentrationen og karaktererne daler. Vi kan se, at det er her, eleverne forlader folkeskolen til fordel for andre alternativer. Den udvikling vil jeg have vendt.

Derfor har vi netop besluttet en storstilet plan for de ældste klasser i København, så folkeskolen kan konkurrere med selv de mest spændende efterskoler.  Det skal være en skole, som eleverne glæder sig til at stå op til. Udskolingen, som udfordrer fagligt gennem talentcamps og intensive læringsforløb. Hvor læringen ikke nødvendigvis skal ske i klasselokalerne, men gennem praktiske forløb i samspil med virksomheder og kulturinstitutioner.

I de kommende fire år vil københavnerne mærke et fagligt løft af skolerne og daginstitutionerne.

Og jeg håber, at vi om fire år kan se, at flere forældre vælger vores institutioner og skoler til.

Ikke fordi de skal, men fordi det er det bedste valg for deres barn.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Christensen

Direktør, Teach First Danmark
student (Efterslægtsselskabets Skole 1982)

0:000:00