Børnesagens Fællesråd har fået ny formand. Det skriver organisationen på sin hjemmeside, og den post ligger lige til højrebenet for den nyvalgte René Skau Björnsson.
I 13 år sad han i Folketinget for Socialdemokraterne som ordfører på blandt andet børne- og handicapområderne og som medlem af Folketingets Socialudvalg, men ved valget i 2011 satte han et punktum for den politiske karriere.
I stedet blev han centerleder for Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) under Social- og Integrationsministeriet, en stilling, han har beholdt siden. Udover den bestrider han også en række tillidsposter i frivillige, sociale organisationer.
René Skau Björnsson er 46 år gammel og uddannet cand.oecon. fra Aarhus Universitet.
Han overtog formandsposten midt i maj og skal her udfylde skoene efter Geert Jørgensen, direktør i Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og Skolebehandlingstilbud.
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Kommuner på stribe erkender fejl i anbringelsessager
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april























