Børns Vilkår: Vejen til bedre anbringelser går gennem barnet

Af Helle Tilburg Johnsen
Vicedirektør i Børns Vilkår

Både FN’s børnekonvention og lov om social service giver udsatte børn og unge ret til at blive hørt.

Alligevel bliver børn og unge med en social sag i de danske kommuner ofte ikke hørt og inddraget i tilstrækkelig grad, viser flere undersøgelser og evalueringer. Kun én ud af tre anbragte børn oplever, at de er blevet taget med på råd om deres anbringelsessted.

Hos Børns Vilkår møder vi ofte børn og unge, som ikke forstår afgørelserne. Vi har mødt børn, der tror, at de er blevet anbragt, fordi de har gjort noget forkert, og de bebrejder derfor sig selv.

Vi taler også med børn, der bliver beskyldt for at lyve af deres sagsbehandler, når de fortæller om voldsomme oplevelser og overgreb.

Ikke at blive troet på, eller at forældrenes udsagn tillægges større vægt end barnets, er et stort problem i børnesager. Derfor bør udgangspunktet for ethvert møde med et udsat barn være, at man lytter til barnet og viser det tillid.

Børneinddragelse forudsætter viden og færdigheder hos den enkelte sagsbehandler – men også tid og ledelsesmæssig opbakning i forvaltningen.

Helle Tilburg Johnsen
Vicedirektør i Børns Vilkår

Børn skal rådgives gennem systemet
Hvis barnet eller den unge gennem inddragelse forstår afgørelserne og får et ejerskab til dem, kan det bane vejen for en forandring, der styrker barnets selvværd og trivsel. Desuden øges chancen for at lykkes med en anbringelse.

Vi har derfor en betydningsfuld opgave foran os: Forbedring af de unges møde med ’systemet’ og ikke mindst deres oplevelse af selv at være med til at tage beslutninger omkring deres tilværelse.

Der er positive tiltag. Som led i regeringens børnerettighedspakke kommer der et individuelt rådgivningsforløb for kommuner for at styrke inddragelsen af børn i deres egne sager.

Samarbejdet om rådgivningen sker mellem Børns Vilkår og Socialstyrelsen, og målet er netop bedre kvalitet i den praktiske håndtering af samtaler med børn og unge.

Indsatsen hviler blandt andet på et projekt, hvor Børns Vilkår med støtte fra TrygFonden gennem fire år har afprøvet indsatser til at styrke børns inddragelse i kommunernes sagsbehandling sammen med Roskilde, Tårnby og Faxe kommuner.

Projektet viser, at det nytter, da inddragelsen i projektperioden har fået et løft: Sagsbehandlerne giver udtryk for, at børneinddragelse er blevet en vigtigere prioritet i sagsbehandlingen end tidligere.

De har fået en mere fælles opfattelse af, hvad god børneinddragelse er og en større viden om, hvordan de kan skabe god børneinddragelse. Det viser en uafhængig evaluering af projektet, som Vive står bag.

Resultaterne lover godt for fremtidige samarbejder med kommunerne.

Der er brug for de rigtige kompetencer i mødet med børn
Vives evaluering peger imidlertid også på, at selvom projektet har haft ledelsesmæssig opbakning og sagsbehandlerne har øget viden om og metoder til børneinddragelse, så er det vanskeligt at vurdere projektets virkninger for børnene.

Evalueringen peger på tidsmæssige begrænsninger, der betyder, at sagsbehandlerne i det daglige arbejde kun har begrænset tid til for eksempel at have hyppigere kontakt med børnene, lave flere børnesamtaler eller inddrage børnene/de unge mere i handleplansarbejdet og ved sagsbehandlerskift.

Projektets fulde gennemslagskraft udfordres også af den store udskiftning af sagsbehandlere i kommunerne, både hvad angår oplæring af nye medarbejderes børneinddragende kompetencer og i forhold til den kontinuerlige relation til børnene.

Samlet set er der et stykke vej fra lovtekstens gode intentioner og til praksis i en socialforvaltning, der ofte er presset på ressourcer, og evalueringen bekræfter det, vi allerede ser mange steder i landet: At børneinddragelse forudsætter viden og færdigheder hos den enkelte sagsbehandler – men også tid og ledelsesmæssig opbakning i forvaltningen.

Sagsbehandlere skal certificeres
Derfor anbefaler Børns Vilkår, at de seneste års reformer af børneområdet bliver fulgt til dørs af en egentlig børneinddragelsesreform.

Reformen skal blandt andet sørge for, at alle sagsbehandlere, der møder et barn, har gennemført træning i at tale med børn og ideelt set får en certificering på dette område.

Den bør også sikre, at vejledningen til serviceloven bliver mere ambitiøs, så børn får tilbudt de børnesamtaler, der er brug for. Og at børn med en socialsag bliver spurgt, hvordan de har oplevet forløbet, så deres svar kan bidrage til at forbedre forvaltningens praksis.

Ligeledes bør der være mere langsigtede effektanalyser af anbringelser – som for eksempel andelen, der gennemfører en ungdomsuddannelse – som vil kunne understøtte investeringer i at skabe gode børnesagsforløb.

Gør man det, vil det endvidere blive muligt at få et bedre overblik over sammenhængen mellem kvalitet og økonomi.

Det betaler sig at investere i bedre børneinddragelse – økonomisk og især menneskeligt.

Omkring 100 sagsbehandlere, ledere og andre fagfolk på det kommunale område er 27. februar samlet til konference hos Børns Vilkår for at drøfte, hvordan vi kommer i mål med at sikre børneinddragelse i praksis.