BUPL: Alkoholmisbrug rammer altid børnene

Af Lars Søgaard Jensen
Faglig sekretær i BUPL

122.000 eller næsten hver tiende barn i Danmark vokser op i en familie med alkoholproblemer, viser tal fra Sundhedsstyrelsen. Og omkring en tredjedel af danskerne har et menneske med et alkoholproblem i familien. Det er høje tal, når vi ved, at alkoholmisbrug ikke kun rammer misbrugeren, men hele familien – og særligt børnene, som oplever misbruget som et massivt svigt fra forældrenes side, og som alt for tidligt må tage ansvar for sig selv. Statistikken taler sit tydelige sprog: børn af alkoholikere har dobbelt så stor risiko som andre børn for at forsøge selvmord og ca. otte gange så stor risiko for at være udsat for vold i hjemmet.

Et problem kommer altså sjældent alene, og i en familie med alkoholproblemer tager alkoholen ofte al opmærksomheden, så børnene bliver overladt til sig selv. Netop derfor er det så vigtigt, at ikke blot misbrugeren kommer i behandling, men at også barnet bliver hjulpet. Det er dog desværre ikke altid, at det sker. Det er desværre heller ikke altid, at de udsatte børn bliver spottet af de voksne uden for den nære familie, som de er i kontakt med.

Børn af alkoholikere har i særdeleshed brug for at blive set og støttet, for de vil sjældent selv komme og gøre opmærksom på familiens problemer på sig men tager dem derimod på sig og forsøger ofte at beskytte forældrene ved at skjule symptomerne og misbruget over for omverdenen. En undersøgelse fra Center for Rusmiddelforskning, hvor man spurgte unge, der var vokset op i familier med alkoholproblemer, viste, at kun otte procent havde talt med en lærer eller pædagog om problemerne derhjemme. 17 procent svarede til gengæld, at de sociale myndigheder kendte til familiens problemer. Kun fem procent af de unge havde selv været i kontakt med myndighederne.

Frigør os fra berøringsangsten
Vi ved, at mange af de fagfolk, de unge er i kontakt med, og herunder pædagoger, foretager indberetninger om problemer og omsorgssvigt i familien, men det er ikke alle sager, der bliver undersøgt til bunds. Kender barnet til indberetningen eller har barnet talt med en udenforstående om problemerne, er det blot endnu et svigt, der rammer barnet.

Skyldes de manglende opfølgninger berøringsangst, en presset kommuneøkonomi, mangel på viden eller en kombination? Tidlig opsporing og redskaber til at tage den svære samtale er bygget ind i den nye pædagoguddannelse, så nyuddannede pædagoger er teoretisk godt rustet, når de træder ud i virkeligheden, men hvad med praksis i et land som Danmark, som er europamester i alkoholforbrug, og hvor kun 7 procent slet ikke drikker. Alkohol betragtes nærmest som en grundlovssikret ret, og vi er varsomme med at stikke næsen i andres alkoholforbrug, for vi er jo ikke selv for gode, og tallene viser, at 860.000 af os drikker mere end genstandsgrænserne anbefaler.

Det er helt afgørende, at vi erkender, at alkoholmisbrug er et alvorligt problem i mange familier, og at vi som samfund bliver bedre til at spotte de børn, der har alkoholproblemer inde på livet.

Lars Søgaard Jensen
Faglig sekretær i BUPL

Vi bliver nødt til at frigøre os fra denne berøringsangst og særligt, når der er børn involveret. Vi kender sikkert alle nogen, der er vokset op med en mor eller far, der drak, og vi ved hvor stor skade, det kan gøre. Fagfolk har en skærpet indberetningspligt, men i mine øjne har vi alle en pligt til at gribe ind, når vi har en mistanke. Hvis vi ikke i første omgang tør melde det, kan vi tale med barnet og lade dem vide, at de har en udenforstående voksen, de kan gå til.

Et alvorligt problem
Men hvordan spotter vi problemerne? Alkoholproblemer i familien manifesterer sig på mange forskellige måder, og normalt vil det være barnets mistrivsel, der påkalder sig opmærksomhed. Børnene kan blive ramt af blandt andet depression, spiseforstyrrelser og ensomhed, men også noget så enkelt som koncentrationsbesvær kan være et faresignal. Børnene er hele tiden på vagt, når problemerne på hjemmefronten fylder det hele, og det kan betyde vanskeligheder med at koncentrere sig i daginstitutionen eller i skolen.

Det er helt afgørende, at vi erkender, at alkoholmisbrug er et alvorligt problem i mange familier, og at vi som samfund bliver bedre til at spotte de børn, der har alkoholproblemer inde på livet. Statistikken viser med al tydelighed, at vi kun ser toppen af isbjerget, og når først skaden er sket, er det uendelig meget sværere at rette op på, end hvis vi giver hjælp i tide. Det kræver et kontinuerligt fokus, et tæt tværfagligt samarbejde og løbende uddannelse, så pædagoger, lærere og de andre fagpersoner, der er tættest på barnet ved, hvordan de skal gribe problemet an. Men mest af alt kræver det politisk vilje til for alvor at gøre noget ved problemet.