BUPL: Manglende ligeløn tvinger kvinder på deltid

Af Elisa Bergmann 

Formand for BUPL

Debatten om, hvordan vi skaber bedre sammenhæng mellem familie- og arbejdslivet kører igen, og som mange gange før ender det med forslag om, at flere forældre skal arbejde på deltid.

Hvis vi ser på pædagogfaget, så arbejder seks ud af ti pædagoger i dag allerede på deltid. Et uhørt højt tal i forhold til andre brancher, og når vi spørger til årsagen, er der flere forklaringer.

For en stor del af pædagogerne kan det ikke lade sig gøre at arbejde fuldtid, da mange stillinger på for eksempel daginstitutionsområdet kun er på 25-30 timer om ugen. Så selvom en pædagog gerne vil arbejde flere timer, kan det ikke altid lade sig gøre.

Der er også mange, der selv vælger at arbejde på deltid for at få hverdagen til at hænge sammen i for eksempel en travl børnefamilie eller på grund af hårdt arbejdsmiljø. 85 procent af BUPL’s medlemmer er kvinder, og mange har en ægtefælle ansat på det private arbejdsmarked til en højere løn.

Derfor er det ofte pædagogen, der går ned i tid, så familieregnestykket går op.

Hvorfor ikke gå mere grundlæggende til værks og rette op på det store lønefterslæb, som kvindefag har i forhold til lignende brancher?

Elisa Bergmann
Formand, BUPL

Ret op på det store lønefterslæb

Som pædagoger er vi optaget af, at familielivet hænger sammen, for det er til børnenes bedste, men det er aldrig en god strategi at løse et problem ved at skabe et nyt. Det er mildest talt skidt for ligestillingen, at det altid er kvinden, der skal på deltid.

Vores medlemmer har taget en mellemlang videregående uddannelse, men er alligevel placeret langt nede i lønhierarkiet i forhold til andre brancher. Og når de så ansættes tvungent eller 'frivilligt' i deltidsstillinger, så har det økonomiske konsekvenser.

Både lige nu og her, hvor økonomien kan være stram, men også på den lange bane, hvor pensionsopsparingen er tilsvarende lav. Det kan betyde, at det for en enlig kan være svært at få tingene til at hænge sammen, og at mange pædagoger går en fattig alderdom i møde.

Debatten om de pressede børnefamilier har også bragt forslag på banen om en mere fleksibel arbejdstid, der kan skabe bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv.

Men hvorfor ikke blot gå mere grundlæggende til værks og rette op på det store lønefterslæb, som kvindefag har i forhold til lignende brancher? Det vil gavne ligestillingen lige nu og her, så det ikke altid er kvinden, der på den ene eller anden måde ender på deltid.