Danmarks nye undervisningsminister er ’slagkraftig’ og ’en man slår sig på’

PORTRÆT: Med Pernille Rosenkrantz-Theil som ny børne- og undervisningsminister bliver undervisningsministerposten overdraget fra en rebel til en anden. Den nye minister beskrives som dygtig, dedikeret og direkte i sin stil. En stil, man godt kan slå sig på.

Dygtig, dedikeret og slagkraftig. Men også en hård forhandler, hvis jargon og frembrusen man kan slå sig på.

Sådan lyder den gennemgående karakteristik af den 42-årige nyudnævnte børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, fra flere politiske modstandere og kolleger.

Pernille Rosenkrantz-Theil har gennem de senere år markeret sig som en stærk stemme på socialområdet som socialordfører for sit parti.

Her har en af de politiske modstandere, Liberal Alliances Laura Lindahl, oplevet hende som en ”dygtig og dedikeret politiker”, der er dybt inde i substansen.

”Derfor var jeg personligt glad for at se hende som børne- og undervisningsminister, fordi hun brænder for børnene i vores samfund,” siger Laura Lindahl.

Samme karakteristik kommer fra folketingskollegaen Karina Adsbøl, der er Dansk Folkepartis handicapordfører og ligestillingsordfører.

”Hun er en dygtig politiker, der ved, hvad hun vil,” lyder det fra Karina Adsbøl.

Holder ikke igen
Det er hovedsageligt rosende ord, de to politiske modstandere uopfordret sætter på hende, når de skal beskrive de politiske evner hos den tidligere folketingskandidat for Enhedslisten, der er datter af skoleleder Jørgen Rosenkrantz-Theil og psykoterapeut Linda Rosenkrantz-Theil.

Og i parentes bemærket en nær ven af Mette Frederiksen.

Men der er også et men.

For den markante debattør, forfatter og mangeårige folketingspolitiker holder ikke igen, når det kommer til at sige sin mening.

Og hvis man enten ikke er forberedt på den adfærd, eller ikke bryder sig om den, kan Pernille Rosenkrantz-Theils fremfærd og argumenter være så hårdtslående, at man kan slå sig på hende, lyder det fra flere kilder.

Sådan lyder karakteristikken fra eksempelvis Liberal Alliances Laura Lindahl.

”Man skal ikke være tyndhudet, når man omgås hende. Hun siger, hvad hun tænker og mener, på en hård måde. For mig var det perfekt, for så ved jeg, hvor skabet skal stå. Men man skal lige forstå hendes jargon for at kunne drage fordel af den. Der er nogle, der kan slå sig på hendes direkte måde at være på,” siger Laura Lindahl.

Og Karina Adsbøl følger trop.

”Pernille glemmer nogle gange, at hun kører derudad og ofte tager ordet. Derfor skal man en gang imellem stoppe hende og fortælle, at det altså ikke er hendes tur til at tale lige nu,” siger Karina Adsbøl.

Fra en rebel til en anden
Den nye undervisningsministers rebelske islæt blev også berørt til den officielle ministeroverdragelse, hvor den tidligere konkurrencesvømmer og undervisningsminister Merete Riisager roste sin afløser for sin saglighed i rollen som formand for Undervisningsudvalget.

Samtidig mere end antydede Riisager, at de to deler en vis fællesmængde, når det kommer til de personlige karaktertræk.

”Du er en rebel, og det kan jeg godt relatere til i nogen grad,” lød det Riisager, mens flere af de mange kolleger i ministeriet nikkede og grinede.

”Du har også været aktivist,” fortsatte Riisager, inden hun optegnede grænsen for, hvor hendes rebelskhed går: ”Men jeg ved ikke, hvordan du har det, men jeg synes ikke man skal kaste med ting efter ministeren,” lød det fra Riisager med henvisning til den meget omtalte sag fra Ørestad Gymnasium.

Den afgående undervisningsminister sluttede også af med at opfordre Rosenkrantz-Theil til at fortsætte sin slagkraftige adfærd – i den kommende tid for skolevæsenet mod budgetbisserne i Finansministeriet.

”Læg arm med Finansministeriet. Undervisningsministeriet er et ministerium i sig selv,” var opfordringen fra den nu tidligere minister.

Respekt for at jagte grundlæggende ændringer
Laura Lindahl forventer, at den nye minister vil holde et særligt vågent øje med forholdene for de anbragte børn i sit nye hverv som børne- og undervisningsminister.

Og det er netop i forbindelse med diskussionen af forholdene for anbragte børn, at LA’eren har oplevet Rosenkrantz-Theils politiske væsen skinne igennem. I efteråret kollapsede forhandlingerne om revideringen af Socialtilsynet.

Det skete på grund af den politiske uenighed mellem regeringen med Mai Mercado (K) i spidsen og Socialdemokratiets Pernille Rosenkrantz-Theil.

Førstnævnte ville styrke området ved at tilføre flere penge, mens den daværende S-socialordfører ikke så nogen grund til at tilføre friske penge, hvis ikke selve lovgrundlaget blev ændret.

Mai Mercado har tidligere kaldt lige netop det forhandlingssammenbrud som den største skuffelse i sin tid som børne- og socialminister.

"Alle i det rum var parate til at indgå en aftale, undtagen socialdemokraterne, som forklarede sig med, at hvis man først lavede en lille reform i efteråret, forpassede man chancen for at lave noget større,” lød kritikken fra Mercado i slutningen af maj.

Rosenkrantz-Theil foretrak – ifølge Lindahls tolkning – at forkaste en mindre forbedring, fordi iveren efter at lave grundlæggende ændringer på området var større. Og det aftvinger respekt på trods af de politiske forskelligheder mellem de to politikere.

”Det kræver politisk mod og rygrad at sige nej til noget, der ligger på bordet, som er positivt, fordi man grundlæggende vil mere,” siger Laura Lindahl.

Et menneske, der har lyst til at lave noget om, kunne man også beskrive hende som, lyder det fra politik- og kommunikationschef i Cevea Kasper Fogh, der mødte Rosenkrantz-Theil i Socialdemokratiet tilbage omkring år 2008.

”Valget af Pernille kunne signalere et opgør med testene og en tilbagevenden til et bredere dannelsesperspektiv i folkeskolen, kunne jeg forestille mig,” lyder det fra Kasper Fogh.

Markerede sig tidligt med hønsekast
Spørgsmålet er, om Pernille Rosenkrantz-Theil også vil videreføre den taktik som ny undervisningsminister. At gå efter de grundlæggende omvæltninger. Og i bredere forstand, hvordan man kan forvente, at hun vil agere som ny undervisningsminister?

Nok knap så aktivistisk som en af de første gange, hun markerede sig på undervisningsområdet. Det skete tilbage i 1994, da den tidligere venstrefløjsaktivist markerede sig i den brede offentlighed ved at protestere over bebudede besparelser på uddannelsesområdet ved at kaste levende høns ned i den Folketingssal, hun senere selv skulle indtage.

Først som medlem af Enhedslisten og senere som profil for Socialdemokratiet.

Protesten skulle ifølge Information vise, at de studerende blev behandlet som burhøns, såfremt besparelserne ville blive gennemført.

Men spejder man i det politiske forståelsespapir for den nye regering, er der flere punkter, der både signalerer en jagt på radikale omvæltninger i uddannelseslandskabet og samtidig kræver gode samarbejdsevner.

Man kan i flænge nævne afskaffelsen af nationale test i de små klasser, som kræver folkeskoleforligskredsens opbakning. Derudover er der varslet et opgør med præstationskultur gennem en nytænkning af anvendelsen af karakterer og test. En mulig ændring af den måde, friskolerne får støtte på.

Og sidst, men ikke mindst, ”aktiv opbakning” til samarbejdet mellem KL og Danmarks Lærerforening, der skal sikre lærerne en ny arbejdstidsaftale.

Forholdet mellem lærerne og KL har tidligere slået gevaldige gnister, og i de seneste overenskomstforhandlinger blev parterne enige altså enige om en ny start på et samarbejde, hvor en undersøgelseskommission blandt andet skal levere anbefalingerne til en ny aftale om lærernes arbejdstid.

Og her har den nye undervisningsminister allerede et lille forspring.

OK-erfaring kan komme i spil
Tilbage i 2008 – efter hun havde forladt Folketinget året før - ringede hun til den nu tidligere formand for FOA, Dennis Kristensen, og tilbød sin arbejdskraft.

Fra sin bil cruisende ned gennem de jyske motorveje indvilgede FOA-formanden i at mødes med den fremadstormende Rosenkrantz-Theil, der absolut ikke havde tænkt sig at hvile på eftervederlagene.

Kort tid efter blev hun ansat som en ”vigtig del” af FOA’s presseafdeling, der kæmpede for at hive en overenskomstsejr i land.

Erfaringen fra dengang kan vise sig at få betydning, når Pernille Rosenkrantz-Theil skal navigere i de rørte overenskomstvande frem mod næste sværdslag i 2021, vurderer Dennis Kristensen. Særligt evnen til at udtænke kreative løsninger på svære problemstillinger kan komme i spil, lyder det.

”Lærerne skal være ovenud tilfredse med, at det netop er blevet hende. Netop fordi hun er grundig, kreativt tænkende og parat til at lytte. Og er der noget, lærerne har brug for, så er det omsider, at der er nogen, der lytter til dem, efter de blev bøllebanket i 2013,” siger Dennis Kristensen.

Det skyldes blandt andet den nye undervisningsministers væremåde, forklarer han.

”Hvis der er nogen, der har den fornødne stil til at tale med dem og give dem oplevelsen af, at der er udsigt til forbedringer, så er det Pernille. I den sammenhæng har Mette Frederiksen tænkt rigtigt klogt, og jeg kan ikke komme på nogen bedre til at løse den gordiske knude end hende,” forklarer den rutinerede fagforeningsmand.

Om det ender med, at lærerne kommer til at lære Pernille Rosenkrantz-Theil at kende som en, der sikrer dem en slagkraftig aftale, eller som en politiker, de har slået sig på, må tiden vise.

,

Forrige artikel Social- og børneområdet skal skilles igen: Astrid Krag ny social- og indenrigsminister Social- og børneområdet skal skilles igen: Astrid Krag ny social- og indenrigsminister Næste artikel Astrid Krag skal banke socialpolitiske syvtommersøm ind i finansloven Astrid Krag skal banke socialpolitiske syvtommersøm ind i finansloven