Danner: Psykisk vold skal være strafbart

Af Lisbeth Jessen 
Direktør i Danner

Den ultimative konsekvens af psykisk vold er drab eller selvmord. I december sidste år sagde næsten alle partier i Folketinget til Information, at de så positivt på at gøre psykisk vold strafbart. Siden da, er der ikke sket en døjt på Christiansborg.

I Norge, England og Skotland er det strafbart. Ja, selv Tunesien har denne sommer taget et feministisk opgør med den patriarkalske lovgivning, som ser gennem fingre med kønsbaseret vold, krænkelser af kvinder og ultimativt kønsbaserede mord på kvinder.

40 procent af drabsofre i Danmark er kvinder – og det er et højt tal sammenlignet med andre lande, vurderer den internationalt anerkendte kriminolog Rebecca Dobash. Cirka halvdelen af kvinderne bliver dræbt af deres nuværende eller tidligere samlever.

En undersøgelse har vist, at forud for 75 procent af alle partnerdrab i Danmark har der været psykisk vold. Det er en af grundene til, at en række jurister og andre eksperter anbefaler en kriminalisering af dette område.

Vi har et alvorligt problem i Danmark. Straf kan ikke løse alt, men en klar lovgivning vil få flere til at rette ind.

Hvor mange flere kvinder i Dannmark skal dræbes af deres (eks)partner eller begå selvmord efter psykisk vold, før der kommer en lov, der straffer den, som forsætligt og gentagent truer, intimiderer og dominerer sin samlever?

Lisbeth Jessen
Direktør, Danner

Hvor mange skal dø?
Psykisk vold er typisk, når et forhold over tid udvikler sig skævt. Det, der måske begynder som en forelskelse, udvikler sig til et spil om at kontrollere og føle ejerskab over sin kæreste. Mens den ene i højere og højere grad dominerer - oftest manden - så tilpasser den anden sig mere og mere – oftest kvinden.

Ubalancen og de daglige ydmygelser og trusler bliver normaliseret og pakket ind i, at det er den store kærlighed, eller at ’vi skal bare lige gennem det her’, så bliver alt godt igen. Undervejs kan der komme børn i forholdet, som komplicerer det hele voldsomt og presser begge parter.

Hvor mange flere kvinder i Dannmark skal dræbes af deres (eks)partner eller begå selvmord efter psykisk vold, før der kommer en lov, der straffer den, som forsætligt og gentagent truer, intimiderer og dominerer sin samlever? Er vi blinde for dette problem, fordi vi har en fortælling om, at vi er verdens mest ligestillede samfund?

En undersøgelse lavet for Søndagsavisen i 2014 viste, at omkring en halv million danske kvinder og en kvart million danske mænd er eller har været udsat for psykisk vold i deres parforhold. Vi ved, at 33.000 kvinder er udsat for fysisk vold i nære relationer – og at der altid følger utryghed, usikkerhed og psykiske problemer med.

Et opgør med krænkelser
#metoo-beretningerne og mængden af dem går forhåbentlig ikke upåagtet gennem partikontorerne eller Justitsministeriet. #metoo handler ikke om kønnenes kamp eller om at sidestille buhråb med alvorlige krænkelser. Det handler om, at vi alle sammen skal turde skelne mellem respekt og disrespekt.

Når man respekterer et andet menneske, taler man pænt om og til personen, og man agerer hensynsfuldt, herunder tilsidesætter egne impulser, hvis de kan virke anstødelige, begrænser det andet menneske, kontrollerer adfærden eller ligefrem er voldelige og potentielt kan have døden til følge i form af drab eller selvmord.

Først når vi får taget et opgør med den udbredte tendens til at nedgøre, ydmyge, intimidere, true eller krænke andre mennesker, så er der håb om, at færre end de nuværende 2000 kvinder bliver tvunget til at forlade deres hjem for at tage ophold på et af landets krisecentre.

Et krisecenter er sidste tilflugtssted, når man ikke kan klare presset mere. Desværre er der ikke plads til alle dem, der har behov for et krisecenter. Det er på mange måder problematisk. For eksempel er det farligst for en voldsudsat kvinde i tiden lige efter, hun har forladt sin voldelige mand.
Vi må derfor finde nogle bedre måder at forhindre og forebygge fysisk og psykisk vold i nære relationer. Det kan redde liv.

Kriminalisering af psykisk vold
Politikerne kan passende gå forrest med at formulere og vedtage en lov, der selvstændigt kriminaliserer den psykiske vold.

Jeg ved godt, det kan være svært at ”realisere gerningsindholdet,” men det er ikke undskyldning nok for at lade være. Andre svære områder er allerede kriminaliseret. Lovgivningen skal afspejle samfundet. - Det må være idealet. Måske skal vi kalde det ”tvangsmæssig kontrol” som i England eller ”psykisk misbrug” som i Norge?

I arbejdet for at gøre ’psykisk misbrug’ strafbart sikrer vi en bred offentlig debat om at stoppe den chikanerende, krænkende og truende adfærd. Den er der brug for – apropos #metoo og alle de andre bølger af offentlige fortællinger fra krænkede kvinder.

Alle er enige om, at fysisk og seksuel vold skal straffes, fordi det er en krænkelse af offerets fysiske integritet. Skal vi så ikke her i 2017 blive enige om også at straffe den adfærd, som krænker en persons psykiske integritet?

Istanbul-konventionen, som Danmark ratificerede i 2014, forpligter os netop til at kriminalisere adfærd, der medfører alvorlig skade på en persons psykiske integritet gennem tvang eller trusler.

Ved en kriminalisering kan vi faktisk komme i kontakt med voldsudøveren og konfrontere ham med hans gerninger. – Den mulighed findes ikke i dag, hvis kvinden ikke lykkes med at anmelde ham. Det gør hun sjældent, og det er der desværre en række ”gode” forklaringer på. En kriminalisering af området ville også hjælpe her.

'Vold i kærlighedens navn'
I dag onsdag 1. november får Christina Rosendahls dokumentar-film ’Vold i kærlighedens navn’ premiere. Den fortæller netop om kvinder, der har fået krænket deres psyke i en så voldsom grad, at de har svært ved at føre et normalt liv.

Herunder, at de har vanskeligt ved at tage vare på deres børn, deres arbejde og deres venner. En af dem var tæt på at begå selvmord.

Kvinderne er gennem flere år blevet udsat for pres, trusler og dominans af deres partner, og vi følger dem, mens de bor på Danners krisecenter og får terapeutisk hjælp.

Lad ikke den viden, vi allerede har, være spildt. Det skal være ulovligt at krænke et andet menneskes psykiske integritet, for det er livsfarligt, og det er dyrt både menneskeligt og samfundsøkonomisk.

Med filmen og #metoo-debatten er der en aktuel anledning til at gribe denne dagsorden. Det bliver spændende at se, hvilket politisk parti der først tager handsken op.

...

Filmen 'Vold i kærlighedens navn' er en dokumentar af Christina Rosendahl. Filmen får premiere 1. november og foregår på Danners krisecentre i Danmark. Det er den første dokumentar, der har fået tilladelse til at filme på Danner og følge personalet og beboerne i huset.

Læs mere her.