Debat

Dansk Erhverv: KL-analyse udskammer private tilbud, der burde få ros

I en ny analyse af det specialiserede socialområde fra KL fremgår det, at udgifterne til private og selvejende tilbud stiger for kommunerne. Men KL forholder sig hverken til deres egne priser eller helhedsperspektivet, skriver Christian Keller Hansen.  

Private og selvejende velfærdsleverandører burde få ros for at levere den kvalitet, kommunerne efterspørger, skriver Christian Keller Hansen. 
Private og selvejende velfærdsleverandører burde få ros for at levere den kvalitet, kommunerne efterspørger, skriver Christian Keller Hansen. Foto: Sarah Christine Nørgaard/BT/Ritzau Scanpix
Christian Keller Hansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

KL har netop offentliggjort en ny analyse på det specialiserede socialområde. Analysen viser, at kommunerne i stigende omfang køber pladser til borgerne i private og selvejende tilbud samt at prisen for pladserne er vokset over tid.

Derudover viser analysen, at udgifterne generelt er stigende på det specialiserede socialområde. Det har ført til en forfejlet og uberettiget udskamning af private tilbud. Private og selvejende velfærdsleverandører burde i stedet få ros for at levere den kvalitet, kommunerne efterspørger.

KL's analyse forekommer først og fremmest mangelfuld og ufokuseret. Mediet NB-økonomi har lige offentliggjort en analyse, der viser, at udgifterne til det specialiserede socialområde i kommunerne udgjorde 19,4 procent af kommunernes serviceudgifter i 2018 og 19,8 procent i 2021. En lille stigning, men altså ikke noget der indikerer, at socialområdet skulle drive udgiftsudviklingen i kommunerne.

Det åbenlyse spørgsmål er: Hvad ville det koste kommunerne selv at levere de samme løsninger?

Christian Keller Hansen
Chefkonsulent, Dansk Erhverv

Samme billede ser vi en undersøgelse fra Vive i 2022, der blandt andet viser udviklingen i kommunernes eksterne køb og salg af botilbud og støtte til voksne 2011-2020. Her fremgår det, at udgifterne til køb af botilbud og støtte til voksne er vokset fra 11,9 milliarder kroner i 2011 til 12,9 milliarder kroner i 2020. Det er ikke nogen voldsom udvikling over en årrække.

Alligevel formår KL at tegne et billede af et område, der både er ustyrligt og dyrt på grund af tilstedeværelsen af private leverandører. Det er ikke kun useriøst, men direkte skadeligt for det gode samarbejde, der heldigvis er godt de fleste steder lokalt omkring de mest udsatte borgere. 

Billedet er nemlig, at kommunerne i stigende grad køber kvalitet og pladser hos private og selvejende leverandører frem for offentlige tilbud, men at det samlede køb af pladser ikke er voldsomt stigende. 

Tre bud på, hvad der skal gøres

Vi må kunne forvente, at kommunerne finder det fagligt bedste sociale tilbud til borgeren med behov for en social indsats. Uanset om løsningen er hos et kommunalt, privat eller selvejende tilbud. 

Den nye analyse fra KL sender derfor et skævt signal til kommunerne om at smide kvaliteten ud med badevandet og føre en kortsigtet og dårlig købmandslogik på socialområdet. Den rigtige kvalitetsindsats for borgeren her og nu kan nemlig sagtens forebygge andre mere omkostningstunge sociale indsatser senere. 

At holde igen med at vælge sociale indsatser hos tilbud af høj kvalitet – private såvel som offentlige - vil derfor intet godt gøre for kvaliteten, tilliden og retssikkerheden på socialområdet. Så her kommer tre bud på, hvad der bør gøres: 

Kommunerne skal lægge egne priser frem 

For det første forholder KL's analyse sig ikke til kommunens egne priser. Så det åbenlyse spørgsmål er: Hvad ville det koste kommunerne selv at levere de samme løsninger?

KL's analyse hvirvler støv op, som skygger for den nødvendige dialog om, hvordan vi sikrer kvalitet

Christian Keller Hansen
Chefkonsulent, Dansk Erhverv

Det savner jeg et klart svar på, og de tal bør kommunerne lægge frem. Uden budgetfinter og mangelfulde beregninger. Bare prisen. Så ville alle kunne få syn for sagen og en kvalificeret debat om, hvad der er dyrt eller billigt på socialområdet. 

Kommunerne skal forholde sig til helheden

For det andet bør kommunerne forholde sig til helhedsperspektivet. Hvad det koster den enkelte og samfundet, når matchet mellem borgerens behov og den sociale indsats ikke rammer rigtigt første gang? Hvad medfører det af bureaukrati? Hvad kræver det af pårørende menneskeligt såvel som i tabt arbejdsfortjeneste?

I dag hører vi for mange eksempler på borgere, der først lander i et højt specialiseret privat tilbud sent og efter et længere forløb med ophold i mange forskellige tilbud. Der vil være gevinster at hente for den enkelte, for socialforvaltningen, men også for kommunen som helhed, når borgeren har glæde og gavn af en indsats af høj kvalitet.

Læs også

Helhedsperspektivet med de samlede gevinster af en investering i sociale indsatser af høj kvalitet skal regnes med. Kan det ikke lade sig gøre i dag, så må det være en topprioritet at få tilvejebragt den datadeling og silonedbrydning, det måtte kræve.  

Inviter til dialog om kvalitet

For det tredje starter og slutter alt med kvaliteten på socialområdet. I stedet for at skyde skylden på private leverandører og de borgere, der har behov for hjælp, burde KL invitere til dialog omkring kvalitet, og hvordan vi sikrer det rette match mellem borger og tilbud. 

En samtale om tillid og retssikkerhed. En samtale om, at private leverandører i højere grad skal ses som en integreret del af socialområdet på lige fod med offentlige leverandører.

En samtale om, hvordan vi sikrer et socialområde med høj kvalitet for borgeren også om 5, 10 og 20 år. Der er masser af eksempler på det gode samarbejde i mange kommuner i dag.

KL's analyse og den efterfølgende debat hvirvler støv op, som skygger for den nødvendige dialog om, hvordan vi sikrer kvalitet, tillid og retssikkerhed på socialområdet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Keller Hansen

Velfærdspolitisk fagchef, Dansk Erhverv
MS. public administration and communication (Roskilde Uni. 2016)

0:000:00