Debat

Dansk Erhverv: Misforstået forbud kan gå ud over udsatte børn

DEBAT: Det vigtige oplæg til Barnets Lov gentager ambitionen om et forbud mod private sociale aktører. Det vil ødelægge virksomme indsatser over for dem, som regeringen påstår at ville hjælpe, skriver Troels Yde Toftdahl.

I stedet for at forfølge et forbud mod private sociale aktører bør regeringen fokusere på den pragmatiske og borgercentrerede socialpolitik, skriver Troels Yde Toftdahl. (Foto: Dansk Erhverv)<br>
I stedet for at forfølge et forbud mod private sociale aktører bør regeringen fokusere på den pragmatiske og borgercentrerede socialpolitik, skriver Troels Yde Toftdahl. (Foto: Dansk Erhverv)
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringen har det mest ambitiøse børne- og socialpolitiske grundlag i nyere tid.

Derfor vil det være en katastrofe, hvis alle de gode og vigtige dagsordener, som den har sat, ender på gulvet på grund af et misforstået forbud mod en af grundpillerne på det specialiserede socialområde. 

I stedet for at forfølge et forbud mod private sociale aktører burde regeringen fokusere på den pragmatiske og borgercentrerede socialpolitik, som den har vist sig at have både visionerne og viljen til at gennemføre.

Social- og ældreminister Astrid Krag (S) har siden det tidlige efterår forsøgt at samle flertal bag et forbud mod private sociale aktører. 

At det endnu ikke er blevet til en politisk aftale, skyldes formentlig, at der ikke er nogen gode faglige argumenter for forbuddet, og at det derudover skaber en lang række nye problemer for et i forvejen plaget område.

Ud over det åbenlyst mærkværdige i at bede nogle af samfundets allermest udsatte – anbragte børn, mennesker med svære handicap, børn fra udsatte familier og med tunge diagnoser i dagbehandling – om at forlade velfungerende indsatser og starte på ny er der en række problemer i den mere tekniske afdeling.

Store konsekvenser for kommuner
For det første vil et forbud udfordre den kommunale forsyning på området. 

Mange kommuner er i dag dybt afhængige af private leverandører til at levere højt specialiserede indsatser. Det er ofte på områder, hvor der er få borgere, og hvor det derfor ikke giver mening for kommunen selv at oprette et tilbud.

Her kan private levere høj kvalitet og et sikkerhedsnet til kommunerne. Det kan risikere at få store konsekvenser for specialisering og kommunernes indsatser, hvis man fjerner 20 procent af de specialiserede tilbud, som et forbud i værste fald kan resultere i. 

Hvor skal kommunerne finde pengene til at oprette nye tilbud i en i forvejen presset økonomi? Med et forbud vil ministeren accelerere den afspecialisering, som hun har sat sig for at bekæmpe.

For det andet er det ikke givet, at private tilbud kan omdannes til selveje, som ministeren ellers har givet udtryk for, at hun "håber".

Når man omdanner en privat virksomhed til selveje, skal der ske beskatning af den gave, som man i realiteten giver, hvis ikke man kan finde en fond med likviditet til at købe virksomheden. Det har de færreste fonde. Og det leder os til punkt tre.

Frygten er, at vi igen mister muligheden for et styrket tilsyn

Troels Yde Toftdahl
Velfærdspolitisk chef, Dansk Erhverv

Udfordringer knyttet til Grundloven
For det tredje vil et forbud mod private ødelægge mulighederne for at etablere nye ikke-offentlige tilbud. 

De fleste nye tilbud oprettes af ildsjæle, som efter års ansættelse har fået indsigt nok til at prøve nye, virksomme metoder selv. 

Banker vil ikke låne penge, hvis ikke der stilles garanti for lånet, og det forudsætter, at man hæfter personligt for lånet, hvis ikke bankerne skal eksponere sig for meget. 

Derfor er mange iværksættere tvunget til at stille sikkerhed i deres eget hus for at finansiere deres drøm om nye indsatser. Den mulighed vil man fjerne med et forbud.

For det fjerde er der en række udfordringer knyttet til konkurrenceretten og Grundloven afhængigt af, hvordan man skulle vælge at skrue et forbud sammen. 

Man risikerer at komme ud i langtrukne ekspropriationssager, konkurrenceretlige opgør og potentielt konflikt med EU-retten, hvis man forbyder nye private at komme ind på markedet, hvis man fjerner eksistensgrundlaget uden at kompensere for det, eller hvis man griber ind i den fri etableringsret. 

Det er en høj pris at betale for et forbud, der ikke bidrager med noget positivt til de socialfaglige indsatser.

Forhandlingsteknisk manøvre
Spørgsmålet er, hvorfor regeringen holder stædigt fast i, at der skal gennemføres et forbud? Og hvor mange gode initiativer vil regeringen tage som gidsel for at kunne få det gennemført?

I 2018 blokerede Socialdemokratiet for en styrkelse af Socialtilsynet, som et bredt flertal ellers var enige om, fordi man ønskede at koble det til et forbud mod private. Dette mønster ser vi igen nu. 

Regeringen forhandler nemlig sideløbende om en styrkelse af Socialtilsynet. Noget, som de fleste med indsigt i området mener, der er både afgørende og tilstrækkeligt for at komme de dårlige sager, der har været på området til livs. Frygten er, at vi igen mister muligheden for et styrket tilsyn, fordi regeringen holder fast i et forbud mod private.

I oplægget til Barnets Lov gentager regeringen ambitionen om et forbud. I et vigtigt og godt oplæg, der skal styrke hele indsatsen over for udsatte børn og unge, vælger man at gentage det forbud, som vil ødelægge virksomme indsatser over for de mennesker, som man påstår at ville hjælpe. 

Spørgsmålet er, om dette er en forhandlingstaktisk manøvre, der ikke blot tager Socialtilsynet, men hele Barnets Lov som gidsler i forsøget på at forbyde private aktører.

I givet fald kan vi endegyldigt droppe al tale om børnenes regering, for så har vi to nærmest lige dårlige udfald: Enten slår vi bunden ud af kommunernes forsyning på det specialiserede område, eller også opgiver vi at styrke Socialtilsynet og indsatsen overfor udsatte børn.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Troels Yde Toftdahl

Særlig rådgiver, ældreminister Mette Kierkgaard (M)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2010), MSc (London School of Economics 2009)

0:000:00