Bliv abonnent
Annonce
Debat

DD: Vi vil styrke BPA-hjælpen

Mennesker med handicap skal have den rigtige hjælp i første omgang – og de skal kunne have tillid til de mennesker, der arbejder med dem i hverdagen, skriver Karina Adsbøl og Marlene Harpsøe (DD)
Mennesker med handicap skal have den rigtige hjælp i første omgang – og de skal kunne have tillid til de mennesker, der arbejder med dem i hverdagen, skriver Karina Adsbøl og Marlene Harpsøe (DD)Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
16. marts 2026 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Handicapområdet i Danmark har i flere år været genstand for debat, blandt andet fordi mange borgere med handicap oplever lange sagsbehandlingstider, uens behandling fra kommune til kommune og usikkerhed omkring den hjælp, de har brug for i hverdagen.

I Danmarksdemokraterne har vi blandt andet haft særligt fokus på Borgerstyret Personlig Assistance (BPA-ordningen).

BPA-ordningen giver mennesker med omfattende handicap mulighed for selv at ansætte hjælpere og dermed få større kontrol over deres eget liv og hverdag.

Ordningen er vigtig for mange borgere, fordi den gør det muligt at leve et mere selvstændigt liv, arbejde, tage en uddannelse og deltage i samfundet på lige fod med andre.

Nogle borgere oplever dog at få reduceret deres hjælpetimer eller få ændret deres ordning på grund af kommunale besparelser.

Derfor ønsker vi at styrke retssikkerheden for borgere med BPA, så hjælpen i højere grad tager udgangspunkt i den enkeltes behov frem for kommunernes økonomi.

Læs også

Skal udføre lette sundhedsopgaver 

Forslaget forventes samlet set ikke at medføre ekstra udgifter. BPA-ordningen er i dag finansieret over bloktilskuddet.

Formålet med forslaget er at sikre mere stabile og ensartede regler, så borgere med omfattende handicap kan føle sig trygge ved deres hjælpesystem.

Samtidig ønsker vi, at personlige BPA-hjælpere i højere grad får mulighed for at yde en helhedsorienteret hjælp, herunder udføre lette sundhedsopgaver, som andre borgere uden funktionsnedsættelse selv ville kunne udføre i hverdagen.

Regeringen har svigtet. De har skåret ned på socialtilsynet, samtidig med at regeringen har arbejdet med en model for en specialeplan på handicapområdet, som vi mener, er uambitiøs.

Karina Adsbøl (DD) og Marlene Harpsøe (DD)
Folketingsmedlemmer

Der vil kunne ske en mindre forøgelse af udgifterne til BPA-ordningerne, som opvejes af en reduktion i udgifterne til sygeplejeydelser. Frem for at der både kommer to personer, vil der kun komme én.

Et andet område, hvor vi har fremsat et forslag, handler om ledsagelse til mennesker med synshandicap.

Vi har blandt andet stillet et beslutningsforslag om at forbedre ledsagerordningen for blinde og stærkt svagsynede borgere.

Forslaget går blandt andet ud på at sikre en permanent ret til ledsagelse for personer over 67 år, der er blinde eller stærkt svagsynede. Regeringen ønskede ikke i forhandlingerne at gøre ordningen permanent, så den blev kun forlænget i ét år.

Uden ledsagelse kan det blive sværere at deltage i sociale aktiviteter, gå til fritidsaktiviteter eller klare praktiske gøremål uden for hjemmet.

Ved at gøre ordningen permanent ønsker vi at sikre, at ældre blinde og svagsynede fortsat kan leve et aktivt liv og bevare deres selvstændighed. Det vil vi finansiere over finansloven for 2027.

Læs også

Regeringen har svigtet

Samtidig mener vi, at der er behov for at styrke trygheden og kvaliteten i indsatsen på handicapområdet.

Der har desværre været alt for mange sager om svigt på botilbud, hvor mennesker med handicap ikke har fået den omsorg og respekt, de har krav på.

Derfor foreslår vi, at det bliver obligatorisk at indhente offentlige straffeattester for medarbejdere, der arbejder i pleje- og omsorgsfaget.

Formålet er at forebygge, at personer med alvorlige forhold i bagagen kan arbejde tæt med nogle af samfundets mest sårbare borgere. Vi skal gøre mere for at sikre, at brodne kar ikke får mulighed for at arbejde i sektoren.

Hjælpen til mennesker med handicap bør ikke afhænge af, hvilken kommune man bor i.

Karina Adsbøl (DD) og Marlene Harpsøe (DD)
Folketingsmedlemmer

Regeringen har svigtet. De har skåret ned på socialtilsynet, samtidig med at regeringen har arbejdet med en model for en specialeplan på handicapområdet, som vi mener, er uambitiøs.

Mennesker med handicap skal have den rigtige hjælp i første omgang – og de skal kunne have tillid til de mennesker, der arbejder med dem i hverdagen.

Overordnet ønsker vi at forbedre handicapområdet gennem bedre retssikkerhed, mere stabile støtteordninger og større fokus på borgernes behov.

Op til kommunen

Hjælpen til mennesker med handicap bør ikke afhænge af, hvilken kommune man bor i, og reglerne bør være mere klare og ensartede på landsplan.

Vi ønsker at skabe et handicapområde, hvor mennesker med handicap har bedre muligheder for at leve et selvstændigt og aktivt liv.

Læs også

Arbejdet med forbedringer af BPA-ordningen, ledsagerordningen for blinde og svagsynede samt initiativet om obligatoriske straffeattester er eksempler på konkrete forslag, der skal styrke livskvaliteten og rettighederne for mennesker med handicap i Danmark.

Disse forslag har regeringen ikke løst, og derfor er det også noget, vi følger op på efter et valg.

Vores fokus er blandt andet på:

  • Bedre retssikkerhed for mennesker med handicap
  • Mindre forskel mellem kommuner, så hjælpen ikke afhænger af, hvor man bor
  • Hurtigere sagsbehandling i kommunerne
  • Bedre adgang til hjælpemidler og støtteordninger
  • Større fokus på borgerens behov frem for kommunale besparelser
  • Større tryghed og kvalitet i indsatsen på botilbud

Læs også

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026