De udsattes diplomatiske vogter er klar til at skrue bissen på for menneskerettigheder

Vibe Klarup er nytiltrådt generalsekretær for Amnesty i Danmark efter mange år i brechen for samfundets udsatte. Med lang og bred erfaring er hun leveringsdygtig i de fleste slags grimasser for at opnå løsninger. Men selv den skarpeste kritik går altid hånd i hånd med en konstruktiv indstilling.

Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Gitte Skotby-Young Ballenstedt

I Vibe Klarups barndomshjem diskuterede hun ofte samfund, politik og social retfærdighed med sin far over middagsbordet. Da hun som studerende i København bogstaveligt talt landede med fire-toget på Vesterbro, blev hun overrasket.

”Her gik jeg rundt sammen med det, der ikke bare var beskrivelser i avisen, men mennesker, der åbenlyst havde det skidt. Jeg blev overrasket over, at det danske velfærdssamfund - lige så fint, som det er - indimellem overhovedet ikke leverer på sit løfte om at hjælpe dem, som falder.”

Du er master i public administration. Med den baggrund kan man gå mange veje, men med få afstikkere har du holdt dig til jobs, hvor man gør en forskel for de svageste. Har det altid været et bevidst valg?

”Tja, det er i hvert fald sket, og jeg har oplevet, at jeg har noget at byde på, og at det er enormt meningsfuldt.”

Hvilke udsatte grupper i Danmark er efter din mening de mest oversete?

”Det kommer an på, hvilken udsigtspost man kigger fra. Jeg har været optaget af unge hjemløse, som man slet ikke ser, og dermed forstår man ikke, at der er unge, som lever, som de gør. Der er mennesker, som gemmes væk på flygtninge- og asylcentre, dem ser vi heller aldrig og har ikke noget indtryk af deres dagligdag, og derfor glemmer vi dem. Det er et samfunds forpligtelse at kaste lys på grupper som dem og arbejde for, at de har ordentlige vilkår.”

Hvad er din vigtigste opgave i dit nye job?

”Lige nu er jeg i gang med at lære organisationen at kende – det er kæmpe opgave i sig selv. Som noget af det første har jeg været med til at drøfte Danmarks rolle som medlem af FN´s menneskerettighedsråd. Danmark har været dygtig til at sætte fokus på frihedsrettigheder og menneskerettigheder ude i verden, men vi skal også være det herhjemme. For eksempel i diskussionen om hjemsendelse af syrere, som jeg forventer bliver ved med at være aktuel. Altså, er det sikkert for syrere at vende tilbage til Syrien?

Vi har nogle dagsordner, som åbenlyst kalder på hård kritik. Det kan jeg sagtens levere.

Vibe Klarup, Generalsekretær, Amnesty International, Denmark

Udadtil fordømmer vi det syriske styre, men i Danmark siger vi, at det er sikkert nok at sende dem hjem, til trods for at der er dokumentation for det modsatte. Det er en vigtig sag at løfte for Amnesty. Så er det oplagt, at vi skal tale om fodbold, altså om Qatar – som en mulighed for at påvirke Qatar, men også med en opfordring til fodboldverden om at inkludere menneskeretlige kriterier og rettidigt omhu, når de vælger værtsland for en turnering.”

Kommer du til at skulle træde lidt længere frem i bussen i forhold til at kritisere regeringer eller politiske aktører end tidligere?

”Når man er leder af en ngo, skal man kunne træde ind i forskellige roller – både stå på ølkassen og gå kritisk til magthavere, og indgå i konstruktiv debat og selvfølgelig kunne lede en organisation med dygtige medarbejdere på en måde, så de ikke brænder ud. Vi har nogle dagsordner, som åbenlyst kalder på hård kritik. Det kan jeg sagtens levere. I forhold til syrere har Amnesty en meget kritisk tilgang. Den danske kurs er ikke i orden. Men det vigtigste er, at man gør det, man gør, fordi der er brug for det. Det betyder, at den skarpe kritik altid går altid hånd i hånd med at finde konstruktive løsninger.”

Du har siddet i MANGE bestyrelser og tillidsposter. Listen over dem fylder nærmest mere end ’regulære’ jobs, når man kigger på dit cv. Hvad betyder den form for arbejde for dig? 

”De poster har en dobbelt funktion – det er både fordi, jeg kan bidrage i bestyrelsesarbejde med kompetencer, som giver mening i de organisationer, jeg sidder i bestyrelser for, og fordi jeg lærer noget af det. Det er vigtigt at forstå topledelse fra den side også, altså hvilken rolle, en bestyrelse kan og skal spille i denne her type organisationer.”

Blå bog
  • Født 1969 på Bornholm
  • Master i Public Administration, RUC, 1996
  • Bor i Charlottenlund sammen med sin mand.
  • Har tre døtre på 20, 18 og 16 år.

 

Udvalgte stillinger

  • Generalsekretær i Amnesty International
  • Direktør i alliancen Hjem til Alle
  • Programchef for medborgerskab og socialøkonom, Sønderborg Kommune
  • CEO, PsykiatriFonden
  • CEO, Danner
  • Senior konsulent, Mandag Morgen
  • Selvstændig forfatter og foredragsholder

 

Udvalgte tillidsposter

  • Afgående formand for Rådet for socialt udsatte (fra 2020)
  • Formand for Folkemødet (fra 2016)
  • Medlem af Ytringsfrihedskommissionen (2018–2020)
  • Formand, Frivilligrådet (2012-2018)
  • Næstformand, bestyrelsen RUC (2012-2017)
  • Formand for bestyrelsen, CEVEA (2015-2016)
  • Bestyrelsesmedlem, Center for frivilligt socialt arbejde (2010 – 2012)
  • Bestyrelsesmedlem, Kofoeds skole (2008-2011) 

Hvis du skulle nævne en af de mange tillidshverv, hvor du virkelig har følt, du rykkede ved noget, hvilken skulle det så være?

”Jeg er afgående formand for rådet for Rådet for Socialt Udsatte – og måske er det fordi, det er i friskest erindring, men jeg har virkelig haft stor glæde af at arbejde for udsatte menneskers vilkår. Det har været et område, hvor det har været muligt at få indflydelse og skabe konkret forandring sammen med dygtige sociale aktører. Så er jeg meget begejstret for formandsposten for Folkemødet. Også med et rigtig godt hold og en god sag. Jeg har været med i en periode, hvor vi er blevet professionaliseret og gået fra at tænke meget i logistik til at have fokus på det impact, vi kan have på demokratiets styrke i Danmark.”

Et par af dine tillidshverv har relationer til Kongehuset. Amnesty i Danmark har tidligere været kritisk over for kongehuset i forbindelse med officielt besøg/erhvervsfremstød til Saudi Arabien. Er der nogle interesser her, der skal balanceres?

”Amnesty har ikke noget imod Kongehuset i sig selv, men kan være kritiske over for det, Kongehuset bruger sin position til. Det er rigtigt, at vi var kritiske, da Kongehuset var en del af en delegation til Saudi Arabien, men Kronprinsessen har også optrådt på Amnestys årsmøde og været med til at sætte fokus på kvinders ret til egen krop.” 

Du kommer fra et job i en alliance og er medforfatter på en bog om, at komplekse samfundsproblemer bedst løses dels i alliancer og dels ved at de tre sektorer: offentlig, civil og privat i højere grad går sammen om at løse dem. Hvordan vil du sætte Amnesty i spil i den tænkning?

”Amnesty er allerede aktiv i flere alliancer - en menneskerettighedsalliance – og så har Amnesty selv skabt en alliance i forbindelse med samtykkeloven, med det fælles mål at gøre noget ved voldtægtskulturen i Danmark. Så det ligger allerede i organisationens måde at arbejde på. Nu skal jeg så lære, hvordan mine erfaringer kan være et aktiv her. Grundlæggende mener jeg, at når vi er mange om at skabe dybe, strukturelle forandringer, er det langt mere effektivt end kortsigtet sagspolitik."

Hvad er den største styrke i dansk civilsamfund lige nu?

”Lidt tilbage til det med alliancerne – jeg oplever en modning i dansk civilsamfund henimod at kigge mere ud over egen organisation og arbejde sammen mod reel forandring. Det er der flere, der forstår værdien af, og det synes jeg er et længe ventet og positivt tegn. Man så det ved Altingets Nordiske Topmøde for Civilsamfund, hvor der var stor nysgerrighed på at gøre andet end bare, at hver mand holder snuden i eget spor. Jeg er også en del af Mandag Morgens masterclass i systemforandring - der oplever jeg også, at mange organisationer gerne vil lave alliancer. Så det bobler lidt. Måske er der sket en præcisering af, at alliancer er et greb, der virker på problemer, og ikke bare fordi, vi gerne vil lave noget hyggeligt sammen.”

Hvad er så civilsamfundets største udfordring?

”Helt ærligt, så oplever jeg ikke nogen reel udfordring eller krise i Danmark. Jeg oplever masser af puls fra et stærkt og dygtigt civilsamfund. Der er noget, men måske det er en generationsting, med at vi ser enormt stærke ungdomsbevægelser som Fridays for Future og miljøbevægelser drevet af unge, og det er en vedvarende udfordring, hvordan de etablerede organisationer fanger de dagsordner og bliver gode allierede for de unge. Men det er nok noget, de etablerede altid vil kæmpe med – hvordan går man med der, hvor ilden er?”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Vibe Klarup

Generalsekretær, Amnesty International Danmark, formand, Foreningen Folkemødet
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1996)