Debat: Den sociale investeringsfond bør ikke satse på Herningmodellen - endnu

DEBAT: Hvis vi skal give udsatte børn og unge de bedste muligheder, så kræver det mere viden, inden der investeres massivt i den såkaldte Herningmodel, skriver Gitte Landors og Søren Skjødt.

Af Gitte Landors og Søren Skjødt
Hhv. chefkonsulent i Selveje Danmark samt formand for FADD − Foreningen af Danske Dag- og Døgntilbud og forstander på Godhavn og bestyrelsesmedlem i Selveje Danmark.

Første store satsningsområde i Den nye Sociale Investeringsfond er anbragte børn og unge, og det er nu besluttet, at der skal investeres i at udbrede den såkaldte Herningmodel.

Herningmodellen − i nogle sammenhænge kendt som Sverigesprogrammet i Herning − har med inspiration fra den svenske kommune Borås haft fokus på at omlægge både kommunens myndighedsarbejde og indsatserne rettet mod udsatte børn, unge og deres familier.

Til gode at blive klogere på effekten
Sverigesprogrammet i Herning har følgende mål: Behovet for anbringelser skal mindskes, andelen af børn, der anbringes på institution, skal mindskes, og flere skal i familie- eller slægts- og netværkspleje, der skal foretages flere opfølgninger og udvikles en billigere anbringelsespraksis.

Vi hilser ethvert fokus på anbragte børn og unge meget velkomment.

De er en af de allermest sårbare grupper, vi har.

Men inden en satsning i millionklassen rulles ud, så finder vi, at der er flere aspekter af Herningmodellen, som med fordel kan belyses nærmere.

Slutevalueringen viser, at projektet har nået mange af målene.

Men effekten af indsatsen for de udsatte børn og unge i Herning har vi på flere måder til gode at blive klogere på.

En opfyldt målsætning om en billigere og ændret anbringelsespraksis siger jo ikke meget om, hvordan denne målsætning påvirker ungerne.

Over landsgennemsnittet
I KL´s nøgletalskatalog fra 2016 og 2018 ses statistik over alle kommuners resultater på en række områder knyttet til udsatte børn og unge.

Her ses, at den gennemsnitlige anbringelsestid er steget fra 57,4 måneder i 2013 til 61,9 måneder i 2015.

Antallet af segregerede elever blandt udsatte børn i kommunen er steget fra 42,4 procent i 2014/2015 til 44,4 procent i 2016/2017.

Begge tal ligger over landsgennemsnittet. For de anbragte ses en stigning fra 36,5 procent i 2014/2015 til 50 procent i 2016/2017.

Andelen af anbragte, der er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter afsluttet grundskole, er 26,1 procent, hvor landsgennemsnittet for denne målgruppe er 42,2 procent.

Den gennemsnitlige udgift per årsanbringelse er steget fra 673.333 kroner i 2013 til 775.076 kroner i 2015, hvor den i 2015 ligger næsten 100.000 kroner over landsgennemsnittet.

I forhold til trivsel, så konkluderes det i slutevalueringen af Sverigesprogrammet:

”Evalueringens datagrundlag er ikke solidt nok til, at der kan konkluderes, om indsatsen i Sverigestemaet har påvirket børnene og de unges trivsel positivt eller negativt. Da Herning-modellen implementeres i flere og flere danske kommuner, anbefaler KORA, at der måles systematisk på udviklingen af børnenes trivsel i disse kommuner, så der kan opnås solid viden om virkningen på børnenes og de unges trivsel.”

Sats på indsatsen
Vi repræsenterer alle typer af tilbud til udsatte børn og unge og har ingen intentioner om at fremme nogle tilbud frem for andre.

Men vi vil meget gerne fremme et fokus på at sikre bedst mulige vidensgrundlag, inden vi satser − og fremmer fokus på, at en skalering af Herningmodellen med fordel kunne indeholde flere målsætninger, der er knyttet til udsatte børn og unges trivsel og udvikling og ikke primært indeholder strukturelle og økonomiske målsætninger.

Vi vil derfor anbefale følgende, inden der investeres:

- Et bedre vidensgrundlag

- Et større fokus på trivsel, udvikling og uddannelse hos udsatte børn og unge

- En større forståelse af, at døgntilbud for mange børn og unge er nødvendige, og at en øget italesættelse af, at det for enhver pris er noget, der skal undgås, kun bidrager til yderligere stigmatisering af denne målgruppe

- Større fokus på tilbuddene

- Fokus på at inddrage ikke offentlige aktører aktivt i en kommende indsats. Ud af de 686 anbringelsestilbud til børn og unge, vi har i Danmark, så er 489 af disse ikke offentlige aktører.

Forrige artikel Forskningschef: Pædagogers praksis skal ikke ensrettes Forskningschef: Pædagogers praksis skal ikke ensrettes Næste artikel Socialborgmester: Jo, København hjælper hjemløse, men regler står i vejen Socialborgmester: Jo, København hjælper hjemløse, men regler står i vejen
S vil forme kontanthjælpen efter svensk model

S vil forme kontanthjælpen efter svensk model

KONTANTHJÆLP: Ifølge Socialdemokratiet har kontanthjælpen fjernet sig langt væk fra dets oprindelige idé. Derfor skal loftet fjernes og systemet gentænkes med inspiration fra Sverige. Venstre afviser at ændre det nuværende loft.