Debat

Alliance: Derfor skal vi lytte til Finland i kampen mod hjemløshed

DEBAT: Der er brug for en egentlig reform af hjemløsearbejdet i Danmark. Vi bør blive inspireret af Finland, skriver formand og direktør i Hjem til Alle alliancen.

Finnerne har ganske enkelt besluttet sig for, at de vil stoppe hjemløshed. Og ikke kun fordi det kan betale sig. Det bør vi lære af, skriver formand og direktør i Hjem til Alle alliancen.
Finnerne har ganske enkelt besluttet sig for, at de vil stoppe hjemløshed. Og ikke kun fordi det kan betale sig. Det bør vi lære af, skriver formand og direktør i Hjem til Alle alliancen.Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
Marie Lagoni Pedersen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Agi Csonka og Vibe Klarup
Formand og direktør, Hjem til Alle alliancen

Der er 29 procent flere hjemløse borgere i dag end for ti år siden.

Især hjemløsheden blandt unge er steget, som udover hjemløshed ofte bakser med brudte relationer, psykisk sygdom og misbrug.

Skiftende regeringer i Danmark har trods gode intentioner ikke formået at dæmme op for eller bekæmpe den stigende hjemløshed.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Vi kan ikke længere lade de svageste borgere i stikken. Der er brug for en egentlig reform af hjemløsearbejdet i Danmark.

Den gode nyhed er, at der findes en løsning. Vi skal kigge mod Finland, der i de samme ti år, hvor hjemløsheden er steget herhjemme, har formået at mindske hjemløshed fra 8.200 til 5.400.

Vi kan ikke længere lade de svageste borgere i stikken. Der er brug for en egentlig reform af hjemløsearbejdet i Danmark.

Agi Csonka og Vibe Klarup
Formand og direktør, Hjem til Alle alliancen

Finnerne vil stoppe hjemløshed
For at lære af de finske erfaringer tog 30 civilsamfundsaktører, private investorer, kommuner, boligorganisationer og fonde til Helsinki i januar. Folketingets socialudvalg og boligminister Kaare Dybvad (S) er netop vendt hjem fra et lignende besøg.

Det er altid svært at overføre andre landes erfaringer til danske forhold. Lovgivning, kulturer og rutiner kan være helt forskellige. Men der er tre ting ved den finske tilgang, som vi uden de store oversættelsesproblemer kan tage ved lære af.

For det første: Finnerne har ganske enkelt besluttet sig for, at de vil stoppe hjemløshed og ikke kun, fordi det kan betale sig.

Da en af de mere prosaiske danskere i delegationen spurgte, hvorfor alle i Finland egentlig var så determineret på at bekæmpe hjemløshed, svarede den finske repræsentant lidt perpleks og indigneret:

"Jamen, fordi det er det rigtige at gøre. Vi kan da ikke lade folk sove ude i kulden om vinteren".

Det betyder, at skiftende statsministre har lagt en linje på tværs af regeringen om, at alle arbejder frem mod dette fælles mål. Den nye finske regering har netop formuleret det sådan:

"I den første regeringsperiode stopper vi hjemløshed. Får vi en periode mere, stopper vi hjemløshed helt".

Læs også

Hjemløshed løses bedst i egen bolig
For det andet: Finnerne lytter til sagkundskaben.

Finnerne har arbejdet målrettet med at takle hjemløshed igennem en aktiv boligpolitik. Finnernes resultater bekræfter, hvad vi ved fra forskningsresultaterne om housing first – at hjemløshed løses bedst i egen bolig.

Der er brug for basal sikkerhed og tryghed om, hvor du hører til og bor, før det er muligt at koncentrere sig om at løse de problemer, som førte ud i hjemløshed.

Det betyder også, at Finland investerer i boliger og har udviklet nye boligtyper og en intensiv boligformidling eksempelvis målrettet unge.

Løsninger på tværs
For det tredje: Det nationale mål om at stoppe hjemløshed driver også de lokale økonomiske prioriteringer.

Et fast mål om, at borgere har brug for et hjem, betyder, at der er vilje til at finansiere den sociale støtte, der er brug for for at kunne blive i boligen og give huslejestøtte i de byområder, hvor huslejen er høj.

Samtidig har de finske kommuner et langt mere helhedsorienteret ansvar for de hjemløse borgere.

Det betyder, at nogle af de udfordringer, der er til stede i det danske system med suboptimering i fagsiloer, tilsyneladende er mindre. Det er vigtigt, når komplekse sociale problemer, som hjemløshed er, skal løses på tværs af eksempelvis et regionalt sundhedsvæsen og en kommunal indsats.

Resultaterne kan ses. Vi opfordrer til, at vi nu undersøger, hvordan en omstilling af den danske hjemløseindsats undergår samme forandring.

Der er brug for nogle markant nye resultater for de mange millioner kroner, som vi bruger på området. I det følgende skitseres pejlemærkerne for en hjemløshedsreform, der bør gå på tværs af som minimum Social- og Indenrigsministeriet og Boligministeriet.

Kun få hjemløse får støtte
Der er brug for flere betalelige boliger. Der er i Danmark blevet arbejdet på at indføre housing first-principper gennem ti år. Kommunerne er trænet i at levere social støtte i egen bolig. Men kun ganske få hjemløse får denne støtte.

Den helt store strukturelle barriere her er imidlertid adgang til boliger, og her er to veje til løsninger: At skrue op for boligstøtten eller tilføre flere betalelige boliger i eller nær byerne.

Begge dele kræver et stærkt samarbejde mellem socialpolitikken, beskæftigelsespolitikken og boligpolitikken både centralt og i den enkelte kommune.

Omstilling af herberger til boligsocial støtte
Samtidig skal herberger omstilles til boligsocial støtte. I Finland er stort set alle herberger lukket og i stedet omdannet til boliger med almindelige lejekontrakter til nu tidligere hjemløse.

I tilknytningen til boligen er social støtte. De sociale hjælpeorganisationer er altså gået fra at tilbyde midlertidig hjælp til at arbejde med udgangspunkt i housing first.

I Danmark er der brug for at skabe samme bevægelse. Vi har brug for den ekspertise, de værdier og den tillid, som disse organisationer står for. Derfor er det oplagt, at de nu får mulighed for at give den sociale støtte til at bo i et hjem.

Involvering af civilsamfundet
At flytte i egen bolig betyder, at det midlertidige rakkerliv kan stoppe. At der kommer ro på og overskud til at arbejde med problemer med misbrug, traumer fra livet på gaden eller i barndommen. Måske endda fokusere på job og uddannelse.

Men mange fagfolk peger også på, at det kan være ensomt at flytte i egen bolig. Den sociale støtte, der følger med, fylder ikke al tiden ud. Der er derfor brug for at udvikle nye initiativer i civilsamfundet om naboskab, fællesskab og deltagelse.

Alle har brug for et hjem. Der vil altid opstå personlige sociale katastrofer i menneskers liv. Der vil være udsathed og perioder med dårlig trivsel. Mennesker, der har brug for intensiv hjælp fra velfærdssamfundet for at komme på fode igen.

Men vi ved, at problemerne kan løses. De behøver ikke resultere i langvarig hjemløshed.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Agi Csonka

Programdirektør, Villum Fonden
cand.phil. (Københavns Uni. 1988), ph.d. (Københavns Uni. 2000)

Vibe Klarup

Generalsekretær, Amnesty International Danmark, formand, Foreningen Folkemødet
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1996)

0:000:00