Frivilligrådet: Civilsamfundet skal bekæmpe ensomhed – ikke staten

DEBAT: Civilsamfundet må tage ansvar for at hjælpe de mange ensomme danskere. Det er ikke et område for staten, der i forvejen er overlæsset og bureaukratisk, skriver Frivilligrådets formand. 

Af Mads Roke Clausen
Formand for Frivilligrådet

Snakken går lystigt i det grå lokale, hvor der om lidt er oplæg om glæden ved at forfatte. Men foredragsholderen må væbne sig med en vis portion tålmodighed, for de mange ældre mænd, der er mødt op, skal lige finde sig en plads og have den sidste bid ostemad klemt ned.

Der bliver ringet med klokken. Roen sænker sig blandt anderkendende blikke, og programmet for de næste timer præsenteres. Vi starter med fællessang, og alle stemmer i: "Jeg vil male dagen blå …".

Sådan startede en torsdag formiddag i oktober sidste år, da jeg besøgte Hemingway Club i Greve.

Både som menneske og formand for Frivilligrådet blev jeg dybt berørt og fascineret – ja, jeg tænkte faktisk: Bare der dog findes sådan noget til mig, når jeg fylder 60 år.

Medskaber fremfor modtager
Hemingway Club og andre succesfulde initiativer yder hver dag en kæmpe indsats for fællesskabet i kampen mod ensomhed.

Noget af de væsentligste er, at man her inspirerer målgrupperne til at være aktive medskabere fremfor passive modtagere. Altså, at selvopfattelsen hos en potentielt udsat med brug for hjælp og støtte ændres til at være en aktiv deltager i noget, der skaber værdi.

Det er, hvad jeg forstår ved inkluderende fællesskaber, og det arbejder vi for i Frivilligrådet.

Sagen er nemlig, at selv om det særligt er unge, ældre og socialt udsatte, som rammes af ensomhed, så er vi alle potentielt i farezonen. Faktisk kæmper 350.000 danskere med ensomhed, og så vi kan ikke nøjes med at sætte vores lid til enkeltstående solstrålehistorier.

Der er behov for en samlet plan.

Staten skal holde sig fra socialliv
Hvordan organiseres denne plan bedst? Altså, hvilken rolle skal den frivillige sektor og markedet spille, og skal staten inddrages?

Her må både principielle og praktiske overvejelser spille ind. Det principielle handler blandt andet om, hvor langt staten skal gå i sin regulering af det enkelte menneskes sociale livsudfoldelse. Skal vores sociale liv gøres til det nye reguleringsterræn?

Svaret herpå vil altid være ideologisk. Personligt mener jeg, at nok er en velfærdsstat ønskelig, men når det gælder mit sociale liv, venner og intime relationer, så skal staten principielt holde sig væk.

Staten har kun en rolle at spille her, hvis man er til fare for andre. Men der er også vigtige praktiske overvejelser, som bør gøres i forhold til spørgsmålet om organisering.

Overlæsset offentlig sektor bør ikke få opgaven
I dag har vi en overlæsset og bureaukratisk tilsandet offentlig sektor, som på flere kerneområder har vanskeligt ved at levere bare de basale ydelser. I det perspektiv har jeg svært ved at se det hensigtsmæssige i at tilføje endnu et projekt til den offentlige sektor.

I stedet bør vi i den frivillige sektor gå forrest i kampen mod ensomhed. Der er måske behov for en samlet national handlingsplan – men så må vi påtage os det samlende lederskab og lave den.

Civilsamfundet har ressourcer, erfaringer og viden til at stå i spidsen. Ja, faktisk har vi med vores 115.000 foreninger et ansvar at tage, når vi gang på gang leverer indsatser, der har en kæmpe virkning for sårbare personer – og dermed værdi for hele samfundet.

De indsatser skal målrettet udbredes, og vi skal gøre det, uagtet hvad staten gør eller ikke gør. Det er at gå forrest.

Målgrupper bliver til medborgere
Fire af ti danskere er frivillige, så sektoren er mangfoldig og stærk. Her kan man møde ligesindede, som er der af egen fri vilje og ikke på grund af en fast månedsløn.

Men man kan også selv bidrage med, hvad der ligger gemt i rygsækken. Det gør målgrupper til medborgere.

Det frivillige landskab er med andre ord en enorm kapacitet, der må inddrages og anskues som det rigtige sted at løse nye sociale problemer – i øjenhøjde med dem, der har brug for meningsfuldhed.

Hemingway Club og andre organisationer har allerede vist vejen, så lad os tage de næste vigtige skridt sammen.

Forrige artikel DH: Disse tre ting skal en ny specialeplan på socialområdet indeholde DH: Disse tre ting skal en ny specialeplan på socialområdet indeholde Næste artikel Ældre Sagen: National ensomhedsstrategi er nødvendig Ældre Sagen: National ensomhedsstrategi er nødvendig
Her er de vigtigste dagsordener på socialområdet i efteråret

Her er de vigtigste dagsordener på socialområdet i efteråret

OVERBLIK: 10-års plan for psykiatrien, forbud mod profit på velfærd, barnets lov og fordeling af satspuljereserven. Det er bare nogle af de politiske drøftelser, der venter forude. Få overblikket over et hæsblæsende politisk efterår her.