Debat: Hold fast i det gode, krisen bragte med for udsatte børn og unge

DEBAT: Coronakrisen har skabt forværring for mange udsatte børn og unge, men der er også nogen, som ser ud til at have nydt gavn af situationen. Det bør vi ikke glemme i vores iver efter at lære af det, som ikke har fungeret optimalt.

Af Anna Helene Mollerup og Vibeke Normann Anderse
Socialt Udviklingscenter SUS

Corona er – forhåbentlig – på retræte, og samfundet på vej op i gear. For nogle udsatte børn og unge er det ikke kun positivt. De har nemlig haft det bedre, end de plejer, under coronakrisen.

Fagpersoner rapporterer om, at nogle udsatte småbørnsfamilier trives bedre under krisen. De har fået mere ro på familielivet og oplever mindre pres over ikke at slå til som forældre.

Børn og unge med specifikke diagnoser er blomstret op, fordi de særlige krav til blandt andet social afstand og øget hygiejne mindsker deres symptomer.

Flere sårbare og særligt sensitive børn trives bedre i nødpasning, hvor mere plads og kontinuerlig tæt kontakt med de samme børn og voksne skaber stabilitet og ro.

Fagpersoner og forældre til børn med forskelligartede mentale og trivselsmæssige udfordringer har oplevet, at pausen fra en normal hverdag har givet mere tid til at mærke og handle på børnenes behov. Det har fået børnenes stressniveau til at falde.

Kærkommen pause
Digital fjernundervisning har givet udfordringer, men har også været løftestang for øget trivsel og deltagelse. Nogle børn med faglige udfordringer har fået fred for oplevelsen af, at alle blikke i klassen er rettet mod dem, og kan pludselig mere end både de selv og omgivelserne tror.

Fagpersoner i behandlingstilbud for udsatte unge og deres familier har oplevet, at nogle unge deltager mere, når møderne er online.

Endelig har krisen givet nogle unge med komplekse sociale problemer en kærkommen pause fra presset om at ‘komme videre’ i uddannelse og job.

Pausen har givet ro, mindre stress og tid til nærvær. Det har givet øget overskud og handlekraft til at tage egne skridt i en positiv retning.

Hvad kan vi lære?
Coronatiden har været præget af en ånd om at få tingene til at lykkes, og trods udfordringer er der sket hurtig omstilling og skabt nye konstruktive samarbejder. Vi har tre bud på, hvordan vi kan fastholde og forstørre det positive, krisen bragte med for udsatte børn og unge.

For det første: Inddrag børn og unge

For at lære af krisen er det vigtigt, at vi bruger tid og kræfter på at få børn og unges egne perspektiver og erfaringer frem, ikke kun de faglige og strukturelle. Børn og unge bør være med til at definere, hvad vi har lært, og hvad der er vigtigst at fokusere på fremover.

Blandt andet derfor efterspørger Socialt Udviklingscenter SUS og foreningen Outsideren i øjeblikket erfaringer fra unge, som slås med psykiske vanskeligheder Det er desværre vores oplevelse, at børn og unges viden ofte ikke står centralt og ligeværdigt.

Dermed går vi glip af vigtig viden både om, hvordan positive aspekter kan fastholdes i dagligdagen efter krisen, og hvordan vi bedre finder og hjælper udsatte børn og unge, når den næste krise banker på.

Skabte corona noget godt?
For det andet: Forbliv nysgerrige

Når nogle udsatte børn og unge under krisen har oplevet et pusterum og strukturer, der gav dem øget trivsel, er det vigtigt, at vi forbliver nysgerrige på, hvad det var, der pludselig kunne lykkes.

Heldigvis er der allerede flere generelle initiativer, som også har fokus på de positive aspekter af krisen. Corona+ er et eksempel Bikubenfonden og Mandag Morgens afdækning af coronakrisens innovationskraft på hele socialområdet et andet.

For at få mere specifik viden om udsatte børn og unge bør medarbejdere og ledere i offentlige og civile børn- og ungetilbud spørge sig selv og hinanden: Skabte corona noget godt for nogen og hvordan?

Har vi udvist større fleksibilitet og tillid? Har det været mere ro og tid til den enkelte? Og hvordan kan de positive elementer bevares, når en hektisk hverdag med fornyede krav igen står for døren?

Systemet skal se udsattes ressourcer
For det tredje: Fasthold ressource-perspektivet

Det er paradoksalt, at pausen fra systemets krav, omverdenens pres og den daglige påmindelse om, at der er noget, man ikke evner, også kan føre til netop øget livsmestring.

Måske tyder det på, at fokus i de offentlige og civile støttesystemer i nogen grad ligger et forkert sted. Vi definerer mennesker ud fra problemer, som skal løses, men burde hellere understøtte kapaciteter til selv at skabe det liv, man ønsker.

Henvendelser fra børn og unge til frivillige sociale rådgivninger er steget under krisen, og det er selvfølgelig bekymrende. Men det at børn og unge tager initiativ til at henvende sig, vidner også om, at de har ressourcer og handlekraft trods det, de slås med.

Det er en vigtig reminder om, at mennesker i udsatte eller sårbare positioner ofte rummer ressourcer til at stå imod med. Ressourcer, som vi måske kunne blive bedre til at sætte i spil og påskønne i de støttesystemer, som omgiver dem.

Forrige artikel Ligeværd: Ankestyrelsens principmed­delelser skal ikke være til diskussion Ligeværd: Ankestyrelsens principmed­delelser skal ikke være til diskussion Næste artikel KL: Vi er nødt til at drøfte rækkevidden af Ankestyrelsens principmeddelelser KL: Vi er nødt til at drøfte rækkevidden af Ankestyrelsens principmeddelelser
Børnerådet får ny formand

Børnerådet får ny formand

NYT JOB: Den nuværende formand i Dansk Flygtningehjælp, Agi Csonka, er blevet udpeget som ny formand for Børnerådet. Hun afløser Mette With Hagen på posten.