Konsulenthus: Jobcentre skal gennem paradigmeskifte for også at hjælpe syge

Af Lars Olaf Nielsen
Indehaver af konsulenthuset og videnscentret IPS Center Danmark

I 15 år har jeg arbejdet for, at ledige med psykisk sygdom og psykisk sårbarhed får fodfæste på det danske arbejdsmarked eller i uddannelsessystemet.

Når man først én gang har været vidne til, at et menneske rejser sig op efter at have mistet al tro på sig selv, er det svært at forestille sig et mere meningsfyldt job.

Gennem mit arbejde har jeg gjort nogle vigtige erfaringer: De fleste ledige, der kæmper med psykiske udfordringer – eksempelvis angst, skizofreni eller depression – drømmer om en tilværelse, der ligner den øvrige befolknings.

Det indebærer fast tilknytning til arbejdsmarkedet eller en uddannelse. Mange af disse mennesker kæmper med dårligt selvværd, ensomhed og en følelse af, at samfundet ikke har brug for dem. 

Det rigtige match
Jeg har i mit arbejdsliv set utallige eksempler på mennesker, der på grund af psykiske diagnoser følte sig dømt til et liv uden for arbejdsmarkedet, men som med den rette støtte og det rigtige ”match” med arbejdsgiver og sagsbehandler er blevet uundværlige på deres arbejdspladser.

Min erfaring er, at det ofte kun er små ting, der adskiller ledige med psykiske udfordringer fra arbejdsmarkedet. 

Lars Olaf Nielsen
Indehaver af konsulenthuset og videnscentret IPS Center Danmark

Jo før det rigtige match findes, jo bedre for den enkelte og vores samfundsøkonomi. 

”Hvis vi også vil have et velfærdssamfund i fremtiden, er det en forudsætning, at de, der kan arbejde, er i beskæftigelse,” skriver Socialdemokratiet på deres hjemmeside.

Så kære regering, er det ikke på tide, at vi benytter de beskæftigelsesindsatser, der virker?

Én af de beskæftigelsesindsatser, der opnår gode resultater, når det drejer sig om at få udsatte borgere i beskæftigelse, er Individuelt Planlagt job med Støtte (IPS).

Den grundlæggende filosofi bag IPS-metoden er, at mennesker med psykiske diagnoser eller psykisk sårbarhed kan arbejde eller tage en uddannelse, så længe de ”matches” med den rigtige arbejds- eller uddannelsesplads, og der udøves støtte til dem og arbejdsgiveren.

Den syge kvinde
Metoden virker. Første gang det for alvor gik op for mig, husker jeg meget tydeligt. Det er mange år siden, og jeg arbejdede på det tidspunkt som IPS-konsulent i en fynsk kommune.

Jeg havde en kvinde i et forløb, som netop havde fået stillet tre psykiske diagnoser.

Selvom hun var syg, vidste hun, at hun ville tilbage til arbejdsmarkedet og fortsætte som SOSU-assistent.

Jeg mødtes derfor med hende, allerede mens hun var indlagt, og siddende på sengekanten fortalte hun mig, hvad hun inderst inde drømte om i forhold til sin næste arbejdsplads.

Efter mødet satte vi alle kræfter ind på at finde en arbejdsplads, der svarede til det, som hun drømte om at vende tilbage til.

Da hun blev udskrevet fra hospitalet, havde vi fundet et match til hende, og efter et praktikforløb på 14 dage blev hun ansat i en ordinær stilling.

Et andet eksempel, der gjorde stort indtryk på mig, var en ung mand, som led af paranoid skizofreni, og i hans eget hoved blev han konstant forfulgt af onde stemmer og en mørk skygge.

Lige inden jeg mødtes med ham første gang, fik han et mentalt sammenbrud, der gjorde hans tilstand endnu dårligere.

Manden drømte dog stadig om noget meningsfuldt at stå op til, og øverst på hans ønskeliste stod et flexjob.

Han vidste også, hvor det skulle være. Han havde i flere år set sig varm på et computerværksted i Odense. Kort tid efter vores møde kontaktede vi computerværkstedet, og sammen med arbejdsgiveren fik vi tilrettelagt en stilling, der passede til den unge mand.

I dag er han flexjobber og stadig ansat på værkstedet. Skyggen og stemmerne forfølger ham stadig, men arbejdet giver styrke til at ignorere dem langt hen ad vejen.

IPS er en farbar metode
I december 2018 udgav Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der hører under Beskæftigelsesministeriet, en rapport om forskningsprojektet 'Inklusion'.

Den konkluderede, at IPS er en ”farbar metode til at øge beskæftigelses- og uddannelsesgraden blandt personer med psykisk sygdom, der har et ønske om at komme i arbejde eller uddannelse”, og at metoden er ”mere effektiv end en traditionel jobcenterindsats”.

Forskningen viste, at 59,5 procent af deltagerne i projektets IPS-forløb kom i arbejde eller uddannelse i løbet af 18 måneder. Det var 30 procent flere end i projektets kontrolgruppe.

Andre IPS-projekter fra ind- og udland viser lignende resultater – endda med hurtigere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Hvis man samtidig interesserer sig for menneskers ve og vel, er det væsentligt, at metoden også er den mest skånsomme beskæftigelsesindsats over for borgerne.

'Inklusion' konkluderede, at IPS-metoden ikke har nogen negative konsekvenser for borgerens sygdom eller livskvalitet.

Tværtimod, så var borgerne i IPS-forløbene generelt meget mere tilfredse med indsatsen end dem i kontrolgruppen.