Debat: Stil krav om registrering af vold på botilbud

Hans Bruun Dabelsteen
Specialkonsulent, Institut for Menneskerettigheder

Er der et stigende problem med vold på danske socialpsykiatriske botilbud? Siden kommunalreformen i 2007 har mange luftet denne mistanke, men ingen har haft et sikkert overblik.

I starten af marts kunne Institut for Menneskerettigheder for første gang dokumentere, at der mellem år 2007 og 2016 faktisk er sket en fordobling af anmeldte ofre for vold og trusler blandt beboere på socialpsykiatriske botilbud.

Men den viden var ikke umiddelbart tilgængelig, da der ikke er noget krav om, at botilbuddene skal registrere voldsepisoder mod beboerne. Det er Institut for Menneskerettigheders klare opfordring, at man indfører et sådant krav, så det bliver muligt at følge udviklingen.

Børne- og socialminister Mai Mercado, regionsrådsformand i Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen, formand for Sind Knud Kristensen og forkvinde for Dansk Psykiatrisk Selskab Gitte Ahle gik alle ud og beklagede den negative udvikling.

Men desværre har der endnu ikke været politisk vilje til at indføre krav om registrering af voldsepisoder.

Sundhedsreform eller ej. Der skal en samlet indsats til på disse punkter for at rykke på udviklingen i vold og trusler i socialpsykiatrien.

Hans Bruun Dabelsteen
Specialkonsulent, Institut for Menneskerettigheder

Vigtige perspektiver bag overskriften
I tillæg til den centrale pointe om den store stigning i antallet af voldsepisoder gemmer der sig flere vigtige perspektiver, som fortjener opmærksomhed i den politiske debat fremadrettet. Lad mig pege på tre.

For det første er det værd at bemærke, at anmeldt kriminalitet mod beboere har en overset geografisk slagside (se også figuren).

Botilbudsbeboere har tilsyneladende størst risiko for at blive ramt, hvis de bor inden for Region Hovedstaden. Resten af landets beboere på botilbud ligger signifikant under Region Hovedstadens niveau.

For det andet viser rapporten, at den personfarlige kriminalitet rettet mod beboerne over tid er rykket ind på selve botilbuddene.

Hvor de fleste beboere, der i 2007 var ofre for vold og trusler, blev ramt uden for deres bopæl, var det mest sandsynligt at blive ramt af vold og trusler i sit hjem i 2016. Der er brug for yderligere forskning til at forklare denne udvikling.

Endelig påviser rapporten, at botilbuddene har fået en markant større andel af kriminelle beboere over ti år. Faktisk er andelen af domme mod beboere for vold og trusler tredoblet.

Indfør registrering på botilbud
Mai Mercado udtalte i forbindelse med Institut for Menneskerettigheders nye rapport om vold og trusler på botilbud, at hun ”… vil følge tallene meget opmærksomt”. 

Det er dog en vigtig pointe, at tallene løbende bør komme fra ministeriet eller Socialstyrelsen selv og ikke fra Institut for Menneskerettigheder i en enkelt rapport. Hvorfor?

Blandt andet fordi staten ifølge FN’s Handicapkonvention faktisk er forpligtet til at tilvejebringe viden til effektivt at beskytte personer med handicap mod vold, udnyttelse og overgreb.

Med rapporten har vi dokumenteret, at der eksisterer et stigende problem med vold på botilbuddene. Indførelse af registrering på botilbud vil være en oplagt måde at opfylde denne forpligtelse på, når man nu ved, at der er et stigende problem.

Et andet argument er, at uden registrering af vold og trusler kan hverken vi eller ministeriet vide, om de mange millioner skattekroner til at forebygge vold rykker noget.

Data burde komme fra en ensartet registrering af volds- og trusselsepisoder på de enkelte botilbud. Det er den eneste måde at følge udviklingen fra år til år.

Det er ikke kun Institut for Menneskerettigheder, der anbefaler denne registrering. Det gør Folketingets Ombudsmand også.

Det sociale tilsyn efter valget
Sidste år forliste børne- og socialminister Mai Mercados forhandlinger om et styrket socialtilsyn.

Formålet var ellers at give socialtilsynet flere muskler i form af øgede kompetencer og finansiering til at holde øje med blandt andet botilbuddene. Partierne var enige om dette behov – men de kunne ikke blive enige om, hvor omfattende socialpsykiatrien skulle styrkes.

Hvad og hvor meget der skal reformeres på området, må fremtidige politiske forhandlinger vise. Nu er det snart tid til folketingsvalg, og kortene blandes på ny. Efter valget vil man muligvis forsøge igen med en reform af socialtilsynene. For behovet er ikke forsvundet. 

Lad mig derfor slutte med dette perspektiv: Problemet med stigende vold på botilbud siger noget om, hvordan det går på en række andre punkter, der halter: sektorovergang mellem region og kommune, nedlæggelse af almene psykiatriske sengepladser, afspecialisering, fysiske rammer, personaleuddannelse, socialpædagogisk metodemylder og andre faktorer.

Sundhedsreform eller ej. Der skal en samlet indsats til på disse punkter for at rykke på udviklingen i vold og trusler i socialpsykiatrien.

Når vores socialpolitikere næste gang ser på et styrket tilsyn af botilbuddene, vil en god start være at indføre registrering af vold og trusler på botilbuddene.