Debat: Ny og bedre videndeling er løsningen på mistrivsel blandt børn og unge

DEBAT: Med Social Talks ønsker Niels Christian Barkholt at skabe en ny videninfrastruktur, hvor viden og erfaringer på socialområdet rent faktisk finder frem til dem, der arbejder ude i praksis. Sådan kan vi vende udviklingen med mistrivsel blandt børn og unge, skriver han.

Af Niels Christian Barkholt
Leder af Social Talks

Fra mange vinkler hører vi om, at børn og unge mistrives. Børn viser i stigende grad symptomer som angst, stress og depression. De lider af ensomhed, selvskade, har ondt i hovedet eller maven og vil ikke i skole.

Det gælder børn fra alle slags hjem, og forældre samt professionelle ser magtesløse til, mens børnene får det værre og værre. Det er som om, at vi er ramt af en epidemi, og desværre ser det ikke ud til, at vi er tæt på at vende tendensen.

Sammen med den stigende psykiske sårbarhed ser vi også en voksende læringsulighed blandt børn, hvor de 15 procent af børnene, der klarer sig bedst, nu er to et halvt år foran deres kammerater, der klarer sig dårligst.

Vi er nødt til at få vendt den udvikling, da det har kæmpemæssige menneskelige og økonomiske omkostninger. En af de ting, vi kan gøre, er at sikre, at både den viden, der skabes gennem forskning og de mange gode erfaringer, der skabes blandt børn og unge, i langt højere grad kan finde frem til dem, der arbejder ude i praksis.

Det er prøvet før, men vi er blevet klogere
Aldrig har vi skabt mere viden i menneskets historie end netop nu - både i forhold til mængden af forskning og i form af vores mulighed for at tilgå den. Det gælder også på det sociale område.

Men paradoksalt nok ser vi i disse år en stor nedgang i efterspørgslen på efteruddannelse. Skal vi derfor ændre på de negative tendenser med øget ulighed og flere og flere sårbare børn og unge, skal vi blive langt bedre til at få viden og erfaringer ud i praksis.

Det er netop det, vi forsøger, når vi i dag, 17. september, slår dørene op for et nyt initiativ ved navn Social Talks. Inspireret af TED Talk formatet vil vi løbende arrangere events, hvor dygtige praktikere og forskere i den tidlige indsats rettet mod børn på 0-6 år indtager scenen for at formidle erfaringer og forskning.

Oplægsholderne er blevet coachet i deres præsentation, og oplæggene er korte og præcise, på max 15 minutter hver.

Som med TED Talks vil oplæggene blive filmet og efterfølgende gjort tilgængelige på en digital platform. Omkring hver video bliver der udviklet et ”læringskit”, der kan tilgås af alle på platformen.

Som fagprofessionel kan man dermed få lettilgængelig viden, der fokuserer på at gøre den brugbar i praksis. Der vil være metoder, værktøjer og praksiserfaringer, som er beskrevet kort og præcist, og som kan anvendes direkte i det daglige arbejde.

Et værktøj på arbejdspladsen
Med Social Talks søger vi nye veje til kompetenceudvikling rettet mod fagprofessionelle og arbejdspladserne. Derfor er det en ambition, at vi med tiden vil udvikle skræddersyede formater til den digitale platform, der kan bruges ude på arbejdspladsen.

For eksempel når der er en halv time til rådighed på et personalemøde, så kan man se en video, der kan tage temperaturen lokalt og derfra accelerere både læring og vigtige forandringsprocesser.

Blandt deltagerne vil vi finde fagprofessionelle og ledere engageret i den tidlige indsats i kommunerne - samt de gode frivillige kræfter fra NGO´er, der samarbejder med kommunerne. pædagoger, socialrådgivere, sundhedsplejersker, dagplejere, plejefamilier, socialpædagoger, psykologer, læger, jordemødre og mange flere.

Alt for ofte går man til en konference og hører nogle spændende foredrag, men går hjem igen, uden at den viden, man har hørt, rigtig får sat sig. Vi ved, at viden sidder langt bedre fast, når den tilegnes i et samspil med andre. Det er vores udgangspunkt.

Derfor vil deltagernes viden og erfaringer blive sat i spil gennem workshops mellem oplæggene. Der er udviklet en model, der dels får belyst deltagernes erfaringer i et samspil med oplæggene, samt idéer til, hvordan den viden der er blevet præsenteret fra scenen, kan finde større anvendelse i praksis fremover til gavn for børnene.

En ny videninfrastruktur
De gode praksisser, som virkelig rykker, bliver ikke delt på tværs af kommunerne, og den værdifulde forskning finder sjældent vej til praksis. Social Talks er ønsket om at stille en ny videninfrastruktur til rådighed.

Social Talks fokuserer på adfærd og adfærdsændring, men også på hvordan man kan udvikle og forandre organisationer, så de i langt højere grad kan møde borgernes behov. Den viden vil vi dele på denne nye platform, som forhåbentlig kan blive et mødested for mange, der hver dag engagerer sig i dette vigtige arbejde.

Social Talks lægger skinner ud, der kan imødegå disse udfordringer. Indsatsen er i høj grad præget af innovation, og for at lykkes søger vi konkrete samarbejder og partnerskaber med kommuner, regioner og de mange aktører i det sociale felt - samt virksomheder, der kan se en værdi i et gensidigt samarbejde.

Social Talks er støttet af Egmont Fonden og vil i de første to år have fokus på den tidlige indsats. Vigtigere sted kan denne indsats ikke begynde. Derefter vil Social Talks favne det sociale arbejde generelt, blandt andet udsathed blandt børn og unge, beskæftigelsesområdet og integration.

Forrige artikel Formænd: Mennesker med handicap har også ret til et rigt liv Formænd: Mennesker med handicap har også ret til et rigt liv Næste artikel CP Danmark: Et mindre beløb kan løse stort problem for folk med handicap CP Danmark: Et mindre beløb kan løse stort problem for folk med handicap
  • Anmeld

    Bodil Voss · Seniorforsker

    Prøv at spørge de ramte!

    Kære Niels Christian
    Social Talks, fagfolk til fagfolk. Fint nok. Men det bliver under alle omstændigheder med de omsvøb og den selvforståelse, der følger med.

    En ganske stor del af børnene i mistrivsel, 3 % af alle skolebørn, er i skolemistrivsel, modsat mistrivsel i hjemmet, og findes i gruppen af børn med autisme og ADHD. Der findes læssevis af forældreberetninger på de sociale medier omkring denne gruppe, der tydeligt pointerer, hvorfor det går så galt i en tvangs-Inklusionsskole, der ekskluderer socialt handicappede - et handicap, der ikke burde være større end ordblindhed, men i dag sender tusindvis af unge direkte ud i udsathed. Jeg har lige sendt Astrid Krag en kommentar, hvor jeg påpeger nogle uløste problematikker i folkeskolen omkring denne gruppe af børn/unge. Se kommentaren her:
    https://www.altinget.dk/social/artikel/socialministeren-det-skal-ikke-vaere-en-kamp-at-faa-hjaelp-som-handicappet#comments

    Hvis I prøver på at skabe ny viden blandt fagfolk, så læs de mange førstehåndsberetninger på de sociale medier (BHOV, BEHOV, VBT, #EnMillionStemmer) hjemmesiderne for Ligeværd, Sind, Foreningen Autisme. Der findes rigtig mange hjerteskærende fortællinger om, hvordan man som forælder til et barn med særlige behov bliver mødt med benægtelser, fordomme, bedrevidenhed og tvang i systemet. Eller endnu bedre: inviter formanden for autismeforeningen, Heidi Thamestrup og stifteren af BHOV Marlene Qvist Simoni til at holde indlæg i jeres 'Social Talks'. Det tror jeg også vil kaste et klart lys over en pæn del af problematikkerne og evt. bidrage til nogle løsningsmodeller overfor den såkaldte epidemi, som jeg i høj grad tror er en systemfremkaldt syge.

    Forfriskende at høre, at I vil gribe det innovativt an.

    Mvh Bodil Voss