Debat: Sådan hjælper vi udsatte børn i ghettoerne

DEBAT: Regeringen vil finde og hjælpe udsatte børn tidligere end i dag med straf og sanktioner. Vi foreslår en anden vej med fokus på samarbejde, lyder det fra medarbejdere i BUPL, Dansk Socialrådgiverforening, Danmarks Lærerforening og Dansk Sygeplejeråd.

Jo tidligere vi sætter ind med hjælp til børn og deres familier, desto bedre muligheder har vi for at hjælpe dem og give dem det bedste afsæt for et godt liv. Derfor deler vi som fagprofessionelle selvfølgelig regeringens ambition om at finde og hjælpe udsatte børn tidligere, end vi gør i dag. 

Men regeringen ønsker at løse udfordringerne gennem tvang og straf – herunder at tvinge børn i daginstitution og ved at indføre skærpede straffe inklusiv mulighed for fængsel til pædagoger, lærere, sundhedsplejersker, socialrådgivere, dagplejere med videre, hvis de ikke overholder deres underretningspligt.

Det er helt uacceptabelt for os, og vi mener, der skal noget andet til for at løse udfordringerne. 

Heldigvis er mange kommuner godt i gang med at etablere sammenhængende, tværfaglige og forebyggende indsatser for at sikre en tidlig og virksom indsats for alle børn og unge.

Vi skal have alle kommuner med. Først og fremmest er målet at lave en tidlig og sammenhængende indsats, så underretninger slet ikke bliver nødvendige. 

Vi har fire helt konkrete bud på, hvordan vi sikrer en bedre og tidligere opsporing af børn i udsatte positioner.

Tillid og samarbejde er afgørende
Samarbejdet med forældrene er helt afgørende. I alt, hvad vi gør, er det vigtigt at understøtte tillid og en god dialog med forældrene – både når vi underretter, og når vi sætter ind med en indsats.

Alle forældre vil det bedste for deres børn, men nogle forældre har brug for råd og vejledning fra fagpersoner, i forhold til hvordan de bedst understøtter deres børns trivsel og udvikling.

Det er en god investering, at socialrådgivere er i tæt samarbejde med dagtilbud og skoler – både for at give sparring til forældre og fagprofessionelle og for at sikre kvaliteten af en eventuel underretning. Inddragelse og dialog skal være en rød tråd i vores arbejde.

Vi skal samarbejde på tværs til gavn for det enkelte barn
Alle kommuner skal sikre, at det tværprofessionelle samarbejde fungerer, da det er en vigtig faktor i forhold til at løfte kvaliteten i den tidlige og forebyggende indsats for gravide, familier og børn.

Derfor er det vigtigt, at kommunalbestyrelsen og lederne i kommunen sikrer sundhedsplejersker, pædagoger, lærere og socialrådgivere optimale rammer for det tværprofessionelle samarbejde.

Hermed menes et systematisk og tidligt samarbejde mellem faggrupperne. Samarbejde med gadeplansmedarbejdere er også vigtigt for indsatsen målrettet de unge.

Flere opsøgende hjemmebesøg og dialog
Derudover skal vi understøtte, at alle udsatte børn så vidt muligt kommer i daginstitution. Men regeringens forslag om at tvinge familierne til at sende deres børn af sted ved at skære i deres ydelser, risikerer at ødelægge det samarbejde med forældrene, som er helt afgørende for arbejdet med udsatte børn. 

I stedet skal forældre til børn, der ikke er opskrevet til daginstitution, tilbydes et hjemmebesøg fra en sundhedsplejerske og en pædagog fra den nærliggende daginstitution for at have en dialog med familien om daginstitutionens betydning for deres børns udvikling. 

Styrket kvalitet i underretningerne
Og når ovenstående ikke er nok, spiller underretninger en stor rolle. Der har været stærkt fokus på underretninger i de senere år, og antallet er næsten fordoblet siden 2014.

I den seneste optælling var der mere end 100.000 underretninger årligt. Men det vigtige er her, at underretningerne er relevante og rettidige. De skal ikke komme af frygt for at få straf for manglende underretninger, men fordi det vurderes fagligt nødvendigt.

Derfor skal jordemødrene, sundhedsplejerskerne, pædagogerne og lærerne have viden til afgøre, hvad og hvornår de skal underrette, og de skal have adgang til støtte, hvis de er i tvivl – for eksempel via et godt tværprofessionelt samarbejde. 

Det er selvfølgelig helt afgørende, at der er de nødvendige ressourcer til at handle på baggrund af de underretninger, kommunen modtager. Underretninger løser intet i sig selv. 

Derudover er underretningsstatistikken, som Socialministeriet lancerede i 2014, et godt redskab til at holde øje med antallet af underretninger i forskellige områder af landet.

Hvis der er områder med meget få underretninger, kan man med fordel undersøge baggrunden herfor. Enten skal der sættes ind med særlige indsatser, eller måske kan man lære noget til inspiration for andre, fordi underretninger undgås på grund af tidlig indsats.

Lyt til de fagprofessionelle
Vi er enige med regeringens intentioner om, at en tidlig indsats er den rette vej til et samfund i balance og et fællesskab i trivsel. Men vi er ikke enige i, at straf til forældre og skærpet straf til fagprofessionelle er vejen til bedre resultater.

Regeringen bør lytte til de fagprofessionelle, der arbejder med udsatte børn og deres forældre dagligt, og inddrage deres erfaringer fra virkeligheden.

............
Indlægget er skrevet af Lasse Bjerg Jørgensen, hovedkasserer, BUPL, Niels Christian Barkholt, næstformand, Dansk Socialrådgiverforening, Dorte Lange, næstformand, Danmarks Lærerforening og Dorte Steenberg, næstformand, Dansk Sygeplejeråd

Forrige artikel Professionshøjskole: Regeringen vil fængsle fagfolk, men kender ikke effekten af flere underretninger Professionshøjskole: Regeringen vil fængsle fagfolk, men kender ikke effekten af flere underretninger Næste artikel Psykiatrifonden: Tre greb kan sikre bedre sammenhæng i psykiatrien Psykiatrifonden: Tre greb kan sikre bedre sammenhæng i psykiatrien