Center: Sverigesmodellen viser, at sags­behandling ikke er nok til at øge trivsel

Ingen forbedring af forældrenes trivsel
Den mindre gode nyhed i undersøgelsen er, at modellen ikke øger trivslen blandt forældrene.

Evalueringen viser, at de forældre, som har været tilknyttet projektet, hverken har fået det bedre eller dårligere end forældrene i projektets kontrolgruppe. Generelt har forældre til børn med handicap ofte lavere livskvalitet end resten af befolkningen.

Resultatet er opsigtsvækkende, fordi en af antagelserne bag Aarhus Kommunes afprøvning af Sverigesmodellen har været, at et godt samarbejde med myndighedsrådgiverne ville have en positiv effekt på forældrenes trivsel, fordi rådgiverne dermed bedre kunne sikre, at familien fik den hjælp, som den har brug for og mest gavn af. 

Andet skal til for at øge trivslen
Aarhus Kommunes afprøvningsresultater kalder på refleksion over Sverigesmodellens generelle styrker og begrænsninger. Det skyldes, at afprøvningen illustrerer en central begrænsning for modellen: De berørte familier får det tilsyneladende ikke bedre.

Det er vigtig viden for kommuner, som ønsker at implementere modellen. Spørgsmålet er, om det er ensbetydende med, at modellen bør afvikles? Hvis en afvikling indebærer en tilbagevenden til tidligere sagsbehandlingspraksis, mener vi, at svaret bør være nej.

Afprøvningen viser nemlig, at samarbejdet mellem forældre og rådgivere ikke behøver være præget af konflikt, og at en større lydhørhed overfor borgerne ikke behøver at være udgiftsdrivende. Det er i sig selv væsentlige resultater på et område, som ofte er præget af modstillinger mellem borgere og myndigheder.

Men modellen har begrænsninger i forhold til at øge den generelle livskvalitet for familierne, hvilket peger på, at der bør iværksættes yderligere tiltag, hvis vi ønsker at øge trivslen. Nedenfor giver vi to bud på mulige veje at gå.

Hvad siger familierne?
For det første vil vi slå et slag for, at vi i større udstrækning undersøger familiernes egne perspektiver på, hvordan deres trivsel og livskvalitet kan øges: Hvad mener familierne selv, der er brug for?

Det vil gøre os klogere på, hvor Sverigesmodellen har sine begrænsninger, da familiernes livsverden naturligvis er udgjort af mere end samarbejdet med det kommunale system.

Vi mener, at der er behov for i højere grad at lade familiernes perspektiver guide retningen for udviklingen af nye indsatser og samarbejdsformer i den fagprofessionelle støtte til familier med børn med handicap.

For det andet ved vi fra andre undersøgelser, at indsatser, der gennemføres af fagprofessionelle, som er kompetente i flere indsatsmetoder og som har mulighed for tilpasse indsatserne til den enkelte familie og det enkelte barn, bedre kan tilrettelægge en virksom hjælp.

Bred fagprofessionel forstærkning
Selvom sagsbehandlerne i Sverigesmodellen er i hyppigere kontakt med familierne, er det i vores øjne fortsat andre fagprofessionelle i eksempelvis skoletilbud og specialiserede sociale indsatser, der gennem det daglige samarbejde med familierne får indsigt i den enkelte families konkrete udfordringer og problemstillinger.

Det peger på, at der også er behov for fagprofessionel forstærkning og investering ikke blot i sagsbehandlingen, men også blandt de, som arbejder for at skabe forandringer sammen med familierne i det daglige.

Med Aarhus Kommunes afprøvning har vi fået dokumentation for, at Sverigesmodellen er værd at investere i, fordi den kan øge kvaliteten af sagsbehandlingen. Vi har samtidig fået ny viden om modellens rækkevidde.

Det peger i vores øjne på, at en bredt funderet investering i en stærkere fagprofessionel ekspertise i kombination med mere viden om familiernes egne perspektiver kan medvirke til yderligere forbedringer af hjælpen til familier med børn med handicap.