Deja-vu? Socialt frikort kan kortslutte satspuljeforhandlinger

FORUDDISKONTERING: Regeringen vil finansiere et socialt frikort med 120 millioner kroner over satspuljen, selv om forslaget indgår i skatteudspillet, som skal lukkes med Dansk Folkeparti. Det er en uskik at bruge satspuljen på forhånd, lyder kritikken på begge sider af regeringen.

Sidste efterår var satspuljeforhandlingerne tæt på at køre af sporet, fordi oppositionen mente, at Venstre-regeringen på forhånd havde lagt beslag på en alt for stor del af puljen.

Læs også: Rød blok lammer satspuljeforhandlinger

Situationen risikerer at gentage sig i år. Årsagen er, at VLAK-regeringen med tirsdagens skatteudspil foreslår at indføre et såkaldt socialt frikort som forsøgsordning, som skal finansieres med 120 millioner kroner over satspuljen.

Selv om der overordnet er bred opbakning i Folketinget til et socialt frikort, skaber det oprør i satspuljekredsen, at regeringen på forhånd har reserveret en del af puljen til en politisk pakkeløsning, som alene skal forhandles med Dansk Folkeparti.

"Andre regeringer har gjort det før – også dem, jeg selv var del af. Men det er en uskik at gøre det på den måde. Det har aldrig været hensigten med satspuljen," siger Marianne Jelved fra Radikale, som ellers er blandt de varmeste fortalere for et socialt frikort.

Kun DF med ved forhandlingsbordet
Et socialt frikort vil kort fortalt tillade hjemløse og andre socialt udsatte at udføre småjobs uden at skulle betale skat eller blive modregnet i ydelse.

Idéen er oprindeligt fostret hos Liberal Alliance, som sammen med Radikale sidste år stillede beslutningforslag om at indføre et socialt frikort, som vandt bred opbakning blandt Folketingets partier.

Men nu har regeringen placeret det sociale frikort i skatteudspillet – anden del af den jobreform, der startede med kontanthjælpsloftet, og som derfor skal lukkes med Dansk Folkeparti.

Satspuljen derimod er en bred forligskreds bestående af alle partier på nær Enhedslisten.

SF: Mangel på respekt
SF's socialordfører, Trine Torp, kalder det manglende respekt for satspuljeforhandlingerne, at regeringen på forhånd har beslaglagt en stor del af puljen.

"Når regeringen kan afsætte 23 milliarder kroner til skattelettelser, hvoraf den langt overvejende del kommer til at gå til dem, der i forvejen har allermest, så er det altså ret skævt, at de ikke kan finde beskedne 120 millioner over tre år til et socialt frikort uden at skulle gå på rov i satspuljen," siger hun.

Satspuljen er en slags politisk kompensation for, at den automatiske regulering af overførselsindkomsterne siden 1990 er haltet bagefter den generelle lønudvikling med 0,3 procent.

De sociale organisationer har derfor nærmest stået i kø for at fortælle, at regeringen nu lægger op til at fodre hunden med sin egen hale.

DF kritiserer finansiering
Hos Alternativet vækker det ærgrelse, at regeringen har forurenet en ellers lovende politisk proces.  

"Vi håber virkelig, at regeringen magter at finansiere deres eget forslag i stedet for at tørre det af på de udsatte, sådan at dette gode forslag ikke mister den gode mening, som gjorde, at det blev vedtaget med et bredt flertal," siger socialordfører Torsten Gejl.

Også hos Dansk Folkeparti – der ellers som eneste parti får mulighed for at præge udformningen af det sociale frikort – ærgrer sig over finansieringsmodellen.

"Vi er lidt bekymrede over, at man lægger beslag på satspuljen, allerede inden man er gået igang med forhandlingerne. Hvis man allerede har øremærket en så stor portion fra regeringens side, så er der altså ikke særligt stort råderum til at spille ind med nye projekter," siger socialordfører Karin Nødgaard.

80.000 i målgruppen for socialt frikort
Under behandlingen af det fælles beslutningsforslag fra Radikale og Liberal Alliance betingede de fleste partier sig, at regeringen lavede en præcis indkredsning af målgruppen for det sociale frikort.

Men i regeringens aktuelle forslag er målgruppen defineret som "alle socialt udsatte, der er omfattet af § 81 i serviceloven, har været i landet i syv ud af de seneste otte år og er meget langt fra arbejdsmarkedet". Ifølge en opgørelse fra sidste år fra det daværende Indenrigs- og Socialministerium er der omkring 80.000 personer, som modtager en indsats efter netop den paragraf i serviceloven.

Blandt ordførerne vækker det undren, at regeringen mener, at det skal koste 120 millioner kroner at indføre det sociale frikort.

"Hensigten var, at denne ordning skulle blive nem og ubureaukratisk. Nu bliver der præsenteret noget, der ligner en økonomisk og administrativ mastodont til 120 millioner kroner, som skal betales over satspuljen. Regeringen skylder at forklare, hvad i alverden der er blevet så dyrt? De udsatte skal jo netop tjene deres egne penge," siger Torsten Gejl.

"Det var ikke særlig kønt sidste år"
Socialdemokratiet holder som eneste parti kortene til til kroppen.

"Vi forhandler ikke satspulje i pressen," skriver socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil i en sms.

På den modsatte fløj frygter man dog, at regeringens beslutning om at finansiere det sociale frikort over satspuljen kommer til at slå knuder på satspuljeforhandlingerne.

"Det var ikke særlig kønt sidste år, og man kan godt frygte, at forløbet gentager sig. Så jeg mener, at vi bør sikre, at puljen bliver udmøntet, sådan at den kommer de sociale organisationer og initiativer til gavn," siger Karin Nødgaard.

Forrige artikel Pind vil mødes med organisationer om handicappede studerendes forhold Pind vil mødes med organisationer om handicappede studerendes forhold Næste artikel Regeringen er klar med sit finanslovsforslag: Her er hovedpunkterne Regeringen er klar med sit finanslovsforslag: Her er hovedpunkterne
Nyt naturlaboratorium skal opgøre naturens effekt på udsatte unge

Nyt naturlaboratorium skal opgøre naturens effekt på udsatte unge

UDE I SKOVEN: Udsatte unge bliver bedre til at mestre deres liv, når de kommer ud i det grønne. Det viser erfaringer, Bikubenfonden har indsamlet. Nu sætter fonden 15 millioner kroner af til et naturlaboratorium, der skal dokumentere naturens værdi i det sociale arbejde.