Der er fortsat behov for børnehjælp

Af Jytte Tholstrup Svendsen
Administrerende direktør for Børnehjælpsdagen 

Slørede øjne, udspilede maver og fremstrakte hænder. Når vi tænker på børn i nød, er det ofte billeder som disse, der dukker op på nethinden - og oftest glider vores tanker til tredjeverdens lande.

For 110 år siden var dette billede dog ikke ukendt herhjemme. Fattigdom var udbredt, og børnedødeligheden var høj - faktisk døde hvert tiende barn, inden det fyldte et år.

Børneinstitutioner og børneomsorgen blev finansieret via mindre private donationer, og forholdene var generelt elendige.

Det skabte debat i medierne og blandt befolkningen, og en af dem, der besluttede at gøre noget, var Johan Carlsen, der var kommunelæge i København.

Den første børnehjælpsdag
Som protest mod en lovgivning, der yderligere forringede fattige og nødlidende børns vilkår i København, samlede Carlsen nogle af byens mest initiativrige mænd omkring sagen, og den 6. maj 1904 vågnede københavnerne op til den første Børnehjælpsdag nogensinde.

Vi må aldrig glemme de mange børn, der lever under kummerlige forhold ude i verden, men vi skal også huske på, at der selv i lille trygge Danmark vokser tusindvis af børn op med tunge svigt i bagagen og sørgelige fremtidsudsigter.

Jytte Tholstrup Svendsen
Administrerende direktør for Børnehjælpsdagen

Overalt i byen blev der samlet ind, og nogle af datidens største skuespillere - blandt andre Betty Nansen - skabte stemning i gaderne, mens de raslede med indsamlingsbøsserne. I alt blev der indsamlet 81.000 kroner, som gik til byens fattige børn.

I årene efter voksede Børnehjælpsdagen, og millioner af kroner blev samlet ind og var med til at gøre livet bedre for tusindvis af børn.

I dag er der heldigvis ikke nogen børn herhjemme, der må mangle en seng eller mad i maven, men det betyder ikke, at der ikke stadig er udsatte børn i Danmark.

Børnehjælpsdagen arbejder nu dagligt for de 15.000 børn og unge i Danmark, der er anbragt på en institution eller hos en plejefamilie, fordi de af forskellige årsager ikke kan bo hos deres forældre.

På overfladen er de som alle andre børn, men mange af dem bærer på store følelsesmæssige huller indeni som følge af omsorgssvigt. De fleste af dem kæmper med et lavt selvværd og en ringe tro på fremtiden, og det er da også kun en tredjedel af dem, der kommer videre efter niende klasse.

Gruppen er ofte overset - måske fordi mange regner med, at samfundet sørger for dem. Virkeligheden er dog, at det offentlige kun dækker de mest basale behov, og at budgettet til oplevelser, gaver og kompetencegivende aktiviteter er skruet helt i bund.

Klæder børnene ordenligt på
I Børnehjælpsdagen tror vi på, at positiv opmærksomhed og gode kompetencegivende oplevelser kan være med til at vende den negative kurve, som desværre er kendetegnende for mange anbragte børns fremtidsudsigter.

I alt står vi årligt for over 250 arrangementer, der involverer 8.500 børn og unge. Dertil uddeler vi computere og klæder børnene på med andre redskaber, så de er bedre rustede til at møde verden på egen hånd.

Vi må aldrig glemme de mange børn, der lever under kummerlige forhold ude i verden, men vi skal også huske på, at der selv i lille trygge Danmark vokser tusindvis af børn op med tunge svigt i bagagen og sørgelige fremtidsudsigter.

Når Børnehjælpsdagen har fødselsdag den 6. maj, kan vi fejre 110 år, hvor forholdene for udsatte børn i Danmark er blevet væsentligt forbedrede. Det betyder dog ikke, at vi kan hvile på laurbærrene.

Med stadige nedskæringer på anbringelsesområdet og en børnefattigdom, der de sidste 10 år er steget med 50 procent, er der alt mulig grund til at yde en fortsat indsats for udsatte børn og unge i Danmark.