DH: Manglende specialviden koster mennesker med handicap livet

Af Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer (DH)
For to år siden blev 36-årige Søren Holm indlagt på Vejle Sygehus. Han havde muskelsvind og skulle have indopereret en sonde mod underernæring.
Under operationen fik han en infektion i lungerne. Tre dage senere døde Søren i hospitalssengen.
Han døde, fordi sygehuspersonalet manglede specialviden om mennesker med muskelsvind, og fordi hans infektion ikke fik den nødvendige opmærksomhed.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Folk med handicap fejldiagnostiseres
Sørens historie er desværre langtfra enestående.
I Berlingske kunne man i sidste uge læse, at over de sidste ti år er 600 mennesker døde på grund af fejlstillede diagnoser, og 7.600 patienter har fået tilkendt erstatning, fordi de har fået stillet den forkerte diagnose.
Mennesker med handicap bliver hvert år fejldiagnosticeret, eller deres sygdomme negligeret af sundhedspersonalet.
Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer
Tallene kom fra en ny rapport fra Patienterstatningen og Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Mennesker med handicap bliver hvert år fejldiagnosticeret, eller deres sygdomme negligeret af sundhedspersonalet. Det skyldes hovedsageligt, at personalet på landets sygehuse ikke har tilstrækkelig specialiseret viden om os med handicap.
Når den rigtige diagnose ikke bliver stillet – eller der slet ikke stilles en diagnose – kan det betyde dødsfald.
Det er dødsfald, der kan undgås, hvis den specialiserede viden er til rådighed, og hvis mennesker med handicap har lettere adgang til sundhedsvæsnet.
I handicaporganisationerne oplever vi alt for ofte, at alvorlige symptomer enten overses eller fejltolkes, når mennesker med handicap henvender sig i sundhedsvæsnet.
Eksempelvis oplever personer med psykiske lidelser, at deres fysiske smerter bliver tolket som psykiske. Det kan betyde, at alvorlige sygdomme overses og forværres.
Det kan redde liv
En undersøgelse foretaget af landsindsatsen 'En Af Os' viser, at 40 procent af mennesker med psykisk sygdom har oplevet ikke at blive behandlet for deres fysiske sygdom.
Samtidig kan det, der normalt må betegnes som simple lægefaglige indgreb, kompliceres, hvis patienten eksempelvis har muskelsvind.
Derfor er der behov for, at sundhedspersonalet får bedre adgang til specialviden om kroniske sygdomme og handicap. Det kan redde liv og forbedre sundhedstilstanden og livskvaliteten for os med handicap.
Mens alt for mange oplever, at deres smerter og symptomer overses eller negligeres i sundhedsvæsnet, er det for mange mennesker med handicap uvant at besøge den praktiserende læge.
Det gælder især personer med psykisk sygdom eller udviklingshandicap samt beboere på bosteder.
De kommer stort set aldrig til lægen, og det betyder, at sygdomme overses.
Et årligt sundhedstjek
I handicaporganisationerne foreslår vi derfor, at der indføres årlige sundhedstjek på bosteder, så også mennesker med psykiske lidelser eller udviklingshandicap får den rette behandling i tide.
Der er netop blevet fremlagt en evaluering af kommunale forsøg med sundhedstjek, hvor der er meget positive resultater.
Med jævnlige sundhedstjek og større specialviden i sundhedsvæsnet kan vi undgå, at mennesker med fysiske eller psykiske lidelser dør på grund af fejl i systemet.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?- Udvalget spørgerKan ministeren se et potentiale i at udvide målgruppen for det sociale frikort?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
- B 44 At fratage fagpersoner, ledere og ejere retten til at arbejde med sårbare borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold, overgreb eller velfærdskriminalitet (Social- og Boligministeriet)2. behandling
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- L 135 Lov om sundhedsvæsenet på Færøerne (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Rigsrevisionen skyder igen mod kritisk kommune i sag om lovbrud på børneområdet
- VU-formand om mistrivsel blandt unge: Staten kan ikke gøre dig glad. Det kan ansvar
- Socialrådgiver: Jeg er tæt på målløs over to væsentlige udeladelser i Magtudredningens bog om retssikkerhed
- Futurecare: Pårørende bærer en stor byrde i stilhed. Nu må politikerne tage ansvar
- KL varsler nye krav til socialminister på topmøde – og overvejer nyt indgreb over for private tilbud
























