Lasse Boje er ny politidirektør i National Efterforskningsenhed.
Det skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.
Lasse Boje kommer fra en stilling som direktør i Center for Straffuldbyrdelse i Direktoratet for Kriminalforsorgen.
"Politiet og anklagemyndigheden skal være bedst muligt rustet til at bekæmpe organiseret og økonomisk kriminalitet, og jeg ser meget frem til at stå i spidsen for den nye nationale enhed, som får en helt central rolle i den samlede myndighedsindsats på området," udtaler Lasse Boje i pressemeddelelsen.
Arbejdet med at opbygge den helt ny efterforskningsenhed startede i begyndelsen af 2021. Reformen af politiet blev vedtaget af regeringen og en række partier med flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden i 2020.
Den kommende politidirektør har tidligere været kontorchef i Justitsministeriets Sikkerhedskontor og Strafferetskontor samt souschef i Statsrets- og Menneskeretskontoret. Lasse Boje startede sin karriere i Rigspolitiet, hvor han blandt andet var fungerende sekretariatschef i Politiafdelingens Juridiske Sekretariat.
"I første omgang handler det om, at vi får bygget enheden op, og jeg glæder mig til samarbejdet med de øvrige dele af politiet og anklagemyndigheden samt de mange dygtige ledere og medarbejdere, der allerede er i fuld gang med at skrue tingene sammen på den rigtige måde," lyder det fra Lasse Boje i pressemeddelelsen.
Han tiltrådte stillingen 1. august.
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Socialrådgiver til DH: Hvordan kunne det tage jer så lang tid at reagere på omstridt radioprogram?
- Alle sociale tilbud bør arbejde med bæredygtighed. Sådan har vi gjort på Kofoeds Skole
Nyhedsoverblik

Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager

Eksperter afviser kommuners forklaring i sag om lovbrud på børneområdet

Nogen må undersøge, hvad der stjæler socialrådgivernes tid i anbringelsessager

Fagforening om lovbrud i anbringelsessager: Socialrådgivere har ikke tid til at overholde kravene

Anbragte børn har været udsat for et systematisk politisk svigt i flere år

Borgmester går i rette med vagthund efter hård kritik: Det er sket fejl, men slet ikke i det omfang
























