Eksperter om blå job-pisk til indvandrere: Hårdt og ineffektivt

Vi har en aktiv beskæftigelsesindsats med jobkonsulenter, mentorordninger, uddannelsesvejledning etc. Der er masser af gulerod og støtte i systemet. Men vi må også bare sande, at det skal gøre en forskel for pengepungen, om man er i arbejde eller ej. Opgaven er så, at alle andre ting end pisken også skal fungere
Charlotte Dyremose (K)
Arbejdsmarkedsordfører
I 2002 indførte VK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti den såkaldte starthjælp. Formålet var at øge det økonomiske incitament til at tage et arbejde.
Lovændringen var rettet mod indvandrere og flygtninge, sådan at det med starthjælpen blev muligt at nedsætte introduktionsydelsen til nye flygtninge, da den efter 1. juli 2002 blev sat på niveau med starthjælpen.
Med lovændringen kunne personer, der var ankommet til Danmark efter 1. juli 2002 først modtage kontanthjælp, når de havde opholdt sig i landet i mindst syv af de seneste otte år og havde haft ordinær beskæftigelse svarerende til 2,5 års fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste otte år.
Starthjælpen lød i 2012 for enlige over 25 år på i alt 6.472 kroner.I december 2011 blev starthjælpen under den daværende S-SF-R-regeringen afskaffet i Folketinget.
”Vi er stolte af, at vi i dag vedtager at afskaffe de lave sociale ydelser, som ikke i tilstrækkelig har skaffet mennesker i arbejde, men derimod skabt et fattigdomsproblem i Danmark,” sagde den daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) ved den lejlighed.
Alt for få indvandrere er i beskæftigelse, og det har VKO en løsning på: De offentlige ydelser til indvandrere skal skæres ned.
Øvelsen er ikke ny, og blev blandt andet praktiseret under den daværende VK-regering med indførelsen af starthjælpen i 2002. Det betyder imidlertid ikke, at det er nogen effektiv løsning, forklarer to arbejdsmarkedsforskere uafhængigt af hinanden til Altinget. Ikke nok med, at den økonomiske pisk har begrænset effekt, så risikerer man nemlig også at ramme de svageste særligt hårdt.
Sådan lyder det blandt andet fra Flemming Larsen, der er professor med særlige opgaver ved Aalborg Universitet.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?- Udvalget spørgerKan ministeren se et potentiale i at udvide målgruppen for det sociale frikort?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
- B 44 At fratage fagpersoner, ledere og ejere retten til at arbejde med sårbare borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold, overgreb eller velfærdskriminalitet (Social- og Boligministeriet)2. behandling
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- L 135 Lov om sundhedsvæsenet på Færøerne (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Minoritetsbørn bliver oftere slået, viser rapport. Men der er mindre chance for, at volden bliver opdaget
- Kommuner på stribe erkender fejl i anbringelsessager
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Se kortet: 79 kommuner bruger knap tre milliarder kroner mere på socialområdet
Nyhedsoverblik

Ny DF-ordfører fortsætter partiets kamp for at flytte handicapområdet væk fra kommunerne

Dansk Folkeparti fordeler ordførerskaber: Julie Jacobsen bliver socialordfører

Enhedslisten udpeger ny handicapordfører

Ny DD-ordfører vil kulegrave anbringelser og bortadoptioner efter ”kradsbørstig” rapport

Karina Adsbøl bliver ny socialordfører for Danmarksdemokraterne

Katrine Daugaard fortsætter som socialordfører for Liberal Alliance





















