EL: Vi skal finde nye finansieringskilder

Enhedslisten er ikke med i forligskredsen af satspuljepartier. Vi ønsker ikke at deltage i det årlige tyveri fra mennesker på overførselsindkomster, som består i, at overførselsindkomsterne reguleres væsentligt dårligere end lønudviklingen for at skaffe penge til uddeling til sociale projekter.

Finn Sørensen
Socialordfører for Enhedslisten

Af Finn Sørensen
Socialordfører for Enhedslisten

Satspuljen og finansieringen af den er ved at blive indhentet af en ny virkelighed.

De næste fire år vil der ikke blive tilført nye midler til at finansiere de mange ansøgninger, der kommer hvert år, om støtte til en række gode og nødvendige sociale projekter. Det er en katastrofe for indsatsen i forhold til de udsatte grupper.

Finansiering af andre veje
Satspuljefinansieringen betyder allerede i dag, at mange sociale projekter lever et usikkert liv. Nu bliver det endnu værre. Mange sociale projekter vil udløbe i de kommende år, hvis de ikke finansieres via finansloven.

Der vil sandsynligvis stadig være mindre beløb til uddeling, da der sker et vist ”tilbageløb” til puljen i form af uforbrugte midler, midlertidige projekter, som udløber, eller omprioriteringer.

Men alle erkender, at satspuljen fremover langtfra vil kunne imødekomme behovet for projekter, der kan afhjælpe de voksende sociale problemer, vores samfund oplever i disse år som følge af krise og nedskæringer på det sociale, sundheds- og uddannelsesmæssige område. Hertil kommer, at satspuljeforliget er opsagt med virkning fra næste folketingsvalg.

Det er derfor på høje tid, at vi får en bred og åben diskussion af, hvordan vi sikrer de nødvendige sociale tiltag, og hvordan disse skal finansieres.

Årligt tyveri
Enhedslisten er ikke med i forligskredsen af satspuljepartier. Vi ønsker ikke at deltage i det årlige tyveri fra mennesker på overførselsindkomster, som består i, at overførselsindkomsterne reguleres væsentligt dårligere end lønudviklingen for at skaffe penge til uddeling til sociale projekter.

Det er i virkeligheden en særlig brugerbetaling, man pålægger nogle grupper i samfundet, der har allermindst, samtidig med at man deler skattelettelser ud med rund hånd til beskæftigede (mest til dem, der tjener mest) og til erhvervslivet.

Her er nogle slående eksempler på tyveriets omfang.

Finansministeren har den 5. marts oplyst, at den akkumulerede satspulje p.t. er 12,3 mia. kr. Det er den samlede gæld, som samfundet siden 1994 har oparbejdet til mennesker på overførselsindkomster for at finansiere projekter til gavn for den selvsamme gruppe.

I 2012 var den enlige førtidspensionist sakket kr. 6.804 kr. bagud. En gift folkepensionist 4.932 kr., en langtidssyg 10,660 kr., en enlig kontanthjælpsmodtager 6216 kr., og en arbejdsløs på dagpenge 10,660 kr.

Hvis vi sammenligner udviklingen med den lønudvikling, som beskæftigede har haft i samme periode, er efterslæbet mange gange større. Så skylder samfundet den enlige førtidspensionist kr. 33.000, den enlige folkepensionist 24.000, dagpengemodtagerne 49.000 osv.

Øget ulighed i sigte
Det bliver kun værre i de kommende år. Som følge af regeringens skatteforlig med Venstre og Konservative i 2012 reguleres overførselsindkomsterne med yderligere 5,1 procent i perioden 2016-2020. For en dagpengemodtager taler vi om et yderligere efterslæb på 13.000 kr. i løbende priser.

For en enlig kontanthjælpsmodtager taler vi om et yderligere efterslæb på lidt over 10.000 kr. Disse beløb indgår dog ikke i satspuljen, de skal bidrage til at finansiere skattelettelserne til de beskæftigede, ikke mindst til lettelser i topskatten!

Resultatet er, at vi i de kommende år vil se uligheden vokse dramatisk, samtidig med at en lang række sociale projekter kommer til at mangle finansiering. Det er helt uacceptabelt.

Regeringen vil måles på, om den er i stand til at mindske ulighed og fattigdom. Hvis regeringen virkelig vil leve op til det (og hvis Socialdemokraterne vil leve op til deres egen kongresbeslutning fra 2008) så må de følge Enhedslistens forslag om, at vi afskaffer satspuljereguleringen.

I stedet skal overførselsindkomster reguleres på lige fod med lønudviklingen, og satspuljeprojekter skal finansieres som alle andre sociale udgifter, nemlig via den almindelige finansiering af finansloven. Vores skattesystem er langtfra solidarisk nok, men det vil dog være en væsentlig mere solidarisk finansiering end den nuværende.

Det vil samtidig muliggøre en langt mere åben proces om, hvilke sociale projekter, der skal iværksættes. Som Knud Kristensen fra Sind påpeger i sit indlæg den 23. maj, så opleves uddeling af midler som tilfældige og højst usikre udslag af, hvad satspuljepartierne tilfældigvis er optaget af op til jul.

Selvom Enhedslisten ikke er med i satspuljekredsen, så vil vi kaste os energisk ind i diskussionen om de sociale projekters fremtid og i spørgsmålet om, hvordan vi finansierer disse projekter.

Som led heri stiller vi en række spørgsmål til finansministeren for at få kastet skarpt lys på, hvordan satspuljemidlerne anvendes, hvordan de mange projekter evalueres, hvordan der tages stilling til, om de skal overgå til faste satspuljebevillinger osv. Satspuljepartierne sidder jo også med en omfattende viden om disse forhold, så jeg håber, at de også vil bidrage til afklaringen.