Bliv abonnent
Annonce

EL: Minister skal sørge for kontanthjælp til tiden

Foto: www.colourbox.com
4. februar 2014 kl. 02.00

Det er de mest sårbare og udsatte i vores samfund, som ikke har mange penge at rutte med i forvejen, så det er fuldstændigt uacceptabelt.

Finn Sørensen (EL)
Socialordfører
Fakta
Gensidig forsørgerpligt

Reglerne om gensidig forsørgerpligt betyder, at man bliver modregnet i kontanthjælpen krone for krone, hvis man er gift, og ens ægtefælle har et job. Denne regel har et bredt flertal i Folketinget fra 2014 udvidet til samlevende, som ikke er gift.

Det betyder, at man som samlevende slet ikke vil kunne få kontanthjælp, hvis partneren tjener lidt over det dobbelte af satsen for kontanthjælp.

Kontanthjælpen bortfalder helt, hvis ens partner tjener over følgende beløb:

Med børn: ca. 29.800 kr.
Uden børn: ca. 23.000 kr.

Du kan heller ikke få kontanthjælp, hvis du eller din samlever har over 10.000 kr. i formue (20.000 kr. for par). Friværdi i boligen og let omsættelige værdier som eksempelvis en bil tæller med i opgørelsen af formue.

Mange kontanthjælpsmodtagere måtte se forgæves på deres netbank i fredags. Udbetalingen fra en del kommuner kom ikke til tiden.

Det skyldes indførslen af gensidig forsørgerpligt til samlevende med reformen af kontanthjælpen. Størrelsen på de samlevendes kontanthjælp er nu afhængig af partnerens indkomst, ligesom det er tilfældet for ægtepar, hvor den ene er på kontanthjælp.

Enhedslisten kræver, at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) kommer på banen og sørger for, at kommunerne udbetaler kontanthjælpen til tiden.

EL: Fuldstændigt uacceptabelt
"Det skal bare være i orden, og det er her og nu. Kontanthjælpsmodtagerne skal jo ikke lide under, at regeringen har opfundet en sindssyg lovgivning, hvor kontanthjælpen er afhængig af samleverens indtægt," siger socialordfører Finn Sørensen (EL).

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026