EL-profiler og ngo'er: Regeringen skal dreje på nye håndtag, hvis vi skal mindske hjemløshed 

Men her stopper den gode fortælling. Manden får af vide, at ventetiden på en bolig er to år. To år mere i hjemløshed. To års ventetid på et bedre liv. Samtidig er statistikkerne klare. Livet i hjemløshed giver – statistisk set – dårligere helbred og en tidligere død.  

Kontraproduktive incitamenter  

Mange kommuner står lige nu med en høj regning som konsekvens af hjemløsereformen fra 2023.

Sigtet med reformen er at mindske hjemløshed ved at give kommunerne et incitament til hurtigt at få mennesker i hjemløshed i egen bolig. Med reformen får kommunerne kun statslig refusion i fire måneder i første omgang og sidenhen tre måneder om året for borgere på herberg. Derefter bortfalder den statslige refusion.   

Men incitamentet bliver kontraproduktivt, når der ikke er nok betalbare boliger. For når hjemløse må vente på en bolig i op til to år, så står kommunen med regningen i de mange måneder uden refusion fra staten.

Det giver færre penge til forebyggelse af hjemløshed og til støtte i eget hjem til tidligere hjemløse.  

Ifølge Vive's kortlægning af hjemløshed i Danmark anno 2024 er 2.776 af landets 5.899 hjemløse registreret som hjemmehørende i hovedstadsområdet. Tallet er en stigning på 157 personer sammenlignet med 2022. Kortlægningen viser også, at antallet af hjemløse i Aarhus er steget fra 507 til 556 siden 2022. 

Hvis vi skal stoppe hjemløshed på nationalt plan, skal vi løse problemet med mangel på betalbare boliger de steder, hvor boligpriserne er højest. Det er ikke mindst i de store byer.  

Brug for handling i de store byer   

Hjemløse mennesker kan ikke vente på, at nye almene boliger bliver planlagt, tegnet og bygget. Der er derfor brug for at dreje på andre håndtag her og nu.  

Og ja. Havde kommunerne allerede for ti til 15 år siden taget initiativ til flere betalbare boliger, så havde vi nok stået i en anden situation i dag. Men den efterrationalisering bringer ingen hjemløse i egen bolig i 2025.  

Den nyudnævnte social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen har som forhenværende overborgmester i København dyb indsigt i udfordringerne i de store byer.

Den indsigt bør omsættes til at skabe nye rammer, der med det samme giver kommunerne mulighed for at reducere hjemløsheden, hvor boligpriserne er højest.  

Tre løsninger ligger lige for. Et permanent huslejetilskud, lempelse af kravene til udslusningstilskud til unge og et stedtillæg til boligydelsen. 

Permanent huslejetilskud skal forlænges

Som del af hjemløsereformen kan mennesker med få midler og akut boligbehov få tilskud til at nedsætte deres husleje i de eksisterende almene boliger.

Det er et godt værktøj i kampen mod hjemløshed.  

Et problem med ordningen er dog, at den er midlertidig og kun gælder til 2028. Når vi når dertil, vil der blive færre betalbare boliger til rådighed.

Hvis vi skal reducere hjemløshed, hvor boligpriserne er højest, skal tilskuddet her forlænges eller gøres varigt. 

Lempelse af krav til udslusningstilskud til unge  

Det såkaldte udslusningstilskud til unge er også et godt værktøj i kampen mod hjemløshed.

Hvis regeringen også i 2025 vil slå sig op på en politik, der bygger på værdighed, så er vores tre forslag ovenfor til fri afbenyttelse.  

Se afsendere i faktaboksen.

Med de nuværende regler kan kommunen tildele tilskuddet, hvis det vurderes, at unge på kanten af hjemløshed selv kan betale deres husleje efter en femårig tilskudsperiode. Den tidsbegrænsning spænder imidlertid ben for en del unge. 

Vi foreslår derfor, at tidsbegrænsningen ophæves eller gøres længere. For mange unge i de store byer er det almindeligt med omskiftelige boligforhold.

Vores vurdering er, at der ofte sker en så positiv udvikling i de hjemløse unges liv, at vi godt kan forsvare at tilbyde de unge bolig med fem års tidsbegrænsning. Fem års forudsigelighed er bedre end blot at kende sin soveplads for den næste nat.  

Indfør stedtillæg til boligydelsen  

Mange lønmodtageres overenskomster omfatter et såkaldt stedtillæg. Tillægget gør, at betalingsevnen ikke påvirkes negativt, hvis lønmodtageren bor og arbejder et sted med høje leveomkostninger.

Her kan vi søge inspiration til et stedtillæg til boligydelsen. Det vil gøre, at socialt udsatte mennesker ikke rammes af at være hjemmehørende i dyre kommuner. Og det vil betyde, at flere kan betale deres egen bolig.

Forslaget om stedtillæg er særligt vigtigt i lyset af, at politikerne på Christiansborg planlægger at fjerne Servicelovens nyttige paragraf 34, som giver mulighed for støtte til høje boligudgifter på grund af livsændrende sociale begivenheder.   

Social- og boligministeren kender de store forskelle i Danmark, som gør, at det nogle steder er ekstra svært at kæmpe sig ud af hjemløshed på grund af høje boligpriser.

Med de rigtige greb kan hjemløsheden i Danmark reduceres her og nu.  

Og hvis regeringen også i 2025 vil slå sig op på en politik, der bygger på værdighed, så er vores tre forslag ovenfor til fri afbenyttelse.