Debat

Ergoterapeuter: Sæt fokus på habilitering i serviceloven

DEBAT: Habilitering og rehabilitering skal skrives ind i servicelovens formålsparagraf. Det skriver Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen.

Det er servicelovens opgave at skabe den bedst mulige ramme for at hjælpe og støtte mennesker med nedsat funktionsevne på grund af handicap, psykisk sygdom, eller fordi de er socialt udsatte. Og de rammer vil være bedre for borgerne, hvis revisionen fokuserer på rehabilitering og habilitering. Det skriver Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen.
Det er servicelovens opgave at skabe den bedst mulige ramme for at hjælpe og støtte mennesker med nedsat funktionsevne på grund af handicap, psykisk sygdom, eller fordi de er socialt udsatte. Og de rammer vil være bedre for borgerne, hvis revisionen fokuserer på rehabilitering og habilitering. Det skriver Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen.
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Tina Nør Langager
Formand, Ergoterapeutforeningen

Al hjælp og støtte til borgerne skal gives med udgangspunkt i den målsætning, at de skal leve et så aktivt hverdagsliv som muligt. Vi skal understøtte den enkelte i at tage afsæt i sine ønsker for livet og udnytte egne ressourcer.

Når voksenbestemmelserne i serviceloven nu skal revideres, skal vi derfor fokusere på at sætte de borgeres, som loven omfatter, ressourcer i spil. Hvis det skal lykkes, mener Ergoterapeutforeningen, at habilitering og rehabilitering skal skrives ind i lovens formålsparagraf.

Og vi er glade for, at KL deler den målsætning i Thomas Adelskovs indlæg 14. april, ligesom Socialpædagogerne bakker op om den dagsorden i Benny Andersens indlæg 15. april.

Det er servicelovens opgave at skabe den bedst mulige ramme for at hjælpe og støtte mennesker med nedsat funktionsevne på grund af handicap, psykisk sygdom, eller fordi de er socialt udsatte. Og de rammer vil være bedre for borgerne, hvis revisionen fokuserer på rehabilitering og habilitering.

Tina Nør Langager
Formand, Ergoterapeutforeningen

Det er servicelovens opgave at skabe den bedst mulige ramme for at hjælpe og støtte mennesker med nedsat funktionsevne på grund af handicap, psykisk sygdom, eller fordi de er socialt udsatte. Og de rammer vil være bedre for borgerne, hvis revisionen fokuserer på rehabilitering og habilitering.

Borgerens ressourcer er udgangspunktet for indsatsen
For selv hvis borgeren ikke kan opnå en bedre funktionsniveau på grund af sit fysiske eller psykiske handicap, må og skal det være ambitionen, at borgeren opnår et så selvstændigt liv som muligt. Det handler om at være en aktiv deltager i sit eget liv. Her er ergoterapeutfaget en helt central del af løsningen.

Ergoterapeuter afdækker den enkeltes potentiale og ressourcer på baggrund af en grundig udredning af borgerens ønsker og drømme. Og vi arbejder systematisk med målsætning i borgerens tempo med det formål at rykke borgeren fra A til B.

Hvis Peter for eksempel gerne vil deltage i madlavningen på sit bosted, gennemfører ergoterapeuten en aktivitetsanalyse, hvor hun eller han analyserer, hvilke mentale og/eller fysiske barrierer der forhindrer, at Peter kan deltage i aktiviteten. Analysen afdækker, at processen må brydes op i delmål for at opnå målsætningen.

Peter skal have succesoplevelser på vejen frem imod at deltage i madlavningen på lige fod med andre. Han skal for eksempel først kunne skrælle og skære gulerødder og håndtere en kniv, førend han kan tilberede et måltid. Udviklingen skal ske i Peters tempo, så han ikke oplever nederlag og trækker sig fra aktiviteten.

Ergoterapeuten arbejder altså metodisk med at flytte Peter, så han kan overvinde forhindringerne, opfylde målsætningen og får en mere meningsfuld hverdag.

Fokus på tværfagligt samarbejde
Der er ergoterapeuter ansat på bosteder for mennesker med psykisk sygdom samt i støtte- og kontaktpersonordningen, men vi vil gerne i langt højere grad sætte vores sundhedsfaglige viden i spil på det socialpsykiatriske område, end tilfældet er i dag. I støtte- og kontaktpersonordningen vil flere ergoterapeuter for eksempel kunne gøre en stor forskel.

Og vi kan med vores faglighed supplere socialpædagoger og sosu’er i det tværfaglige samarbejde. Det er netop i den tværfaglige indsats, vi opnår de største resultater med borgerne. Derfor skal vi være så ambitiøse, at vi tilbyder borgeren et tværfagligt tilbud hver gang. Komplekse udfordringer for den enkelte borger kan kun løses af en tværfaglig indsats.

Også af den årsag skal rehabilitering og habilitering skrives ind i servicelovens formålsparagraf. For det vil øge muligheden for i højere grad at bringe ergoterapeuternes sundhedsfaglige bidrag ind på det socialpsykiatriske område til gavn for det tværfaglige samarbejde og de borgere, som vi skal stræbe efter at gøre så selvstændige som muligt.

Dokumentation

Fra 14. april og en måned frem sætter Socialdebatten fokus på serviceloven.

Følg debatten her.

Debatten på Altinget har til formål at fokusere og styrke den fagpolitiske debat i Danmark. Løbende inviterer Altingets fagportaler derfor eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for forskellige områder.

Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Tina Nør Langager

Formand, Ergoterapeutforeningen, bestyrelsesmedlem, Pensionskassen for Sundhedsfaglige, bestyrelsesmedlem, Sundhedsfagliges Ejendomsaktieselskab, PKA
master i socialentreprenørskab (Roskilde Uni. 2014), diplomuddannelse i sundhedsfremme og forebyggelse (DPU 2004), ergoterapeut (Ergoterapeutuddannelsen 1997)

0:000:00