Debat

EVA: Sådan får vi verdens bedste dagtilbud

DEBAT: Dagtilbuddene risikerer ikke at leve op til borgernes forventninger. Derfor skal politikerne have fire vigtige ting for øje, når de udformer den kommende børneplan, mener EVA.

Alle er enige om, at kvaliteten af dagtilbud skal være høj, men der findes utallige bud på, hvad der er god kvalitet, mener Danmarks Evalueringsinstitut.
Alle er enige om, at kvaliteten af dagtilbud skal være høj, men der findes utallige bud på, hvad der er god kvalitet, mener Danmarks Evalueringsinstitut.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mikkel Haarder
Direktør, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Hvis vi skal sikre vores børn den bedste barndom, kræver det flere og bedre pædagoger - og en bedre kvalitetssikring ude i dagtilbuddene.

Vi har hørt det før: Det er i barnets første 1.000 dage af livet, at grundlæggende kognitive, sociale og adfærdsmæssige kompetencer udvikles. Samtidig ved vi, at Danmark er det land i Norden, hvor flest småbørn benytter dagtilbud. 

Derfor spiller vuggestuer, dagplejere og børnehaver en helt afgørende rolle for vores børns trivsel. Ikke mindst, når det handler om at bryde den negative sociale arv.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribenternes egne holdninger.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Den viden er i de senere år nået fra den akademiske til den politiske verden, og som følge heraf er kravene til landets dagtilbud bare vokset og vokset.

De skal modvirke negativ social arv, de skal hjælpe børnene med at få et sprog, der ruster dem til skolelivet, og de skal fremme integrationen af landets nye borgere. 

For børnenes skyld bør vi se på, hvordan det nuværende system for kvalitetssikring er tilstrækkeligt.

Mikkel Haarder
Direktør, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Dagtilbuddene skal med andre ord indfri vores allerhøjeste forhåbninger om, hvad velfærdsstaten kan udrette. Men spændet mellem forhåbninger og realiteter risikerer at blive for stort.

På Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har vi i mange år beskæftiget os med kvalitet i dagtilbud og med den pædagoguddannelse, der sikrer os, at kompetente voksne passer på vores børn. 

Derfor kommer vi her med fire vigtige ting, som man bør have for øje, når man udformer den kommende børneplan.

Bliv enige om hvad kvalitet er
Alle er enige om, at kvaliteten af dagtilbud skal være så høj som mulig. Men der findes utallige forskellige bud på, hvad der er god kvalitet. 

Mange forsøg på at måle kvaliteten har ført til, at der findes et væld af forskellige måleredskaber. EVA har samlet og vurderet dem sidste år. Og i den offentlige samtale om dagtilbud eksisterer utallige divergerende holdninger til kvalitet. 

Hver gang vi forsøger at belyse en dimension af kvaliteten i dagtilbud, kaster vi skygge på andre vigtige dimensioner. Det er en udfordring. 

Hvis vi skal sikre de bedste tilbud til vores børn, er vi nødt til at blive enige om, hvilke dimensioner der er centrale og væsentlige kvalitetsparametre, så vi kan forholde os til, hvordan forskellige tiltag og vilkår påvirker kvaliteten.

Bedre kvalitetssikring i institutioner og kommuner
Gode dagtilbud kræver, at vi kan sikre og følge op på kvaliteten. 

Men kommunernes praksis er meget forskelligartet, og der findes hverken et fælles regelsæt eller en fælles forståelse af, hvordan dette bedst gøres. Allerede i 2015 viste en EVA-rapport, at der var store mangler ved kommunernes tilsyn med dagtilbud, og forårets debatter om minimumsnormeringer afslørede, at der stadig er rum for forbedring. 

For børnenes skyld bør vi se på, om det nuværende system for kvalitetssikring er tilstrækkeligt eller kan forbedres.

Få flere og dygtige pædagogstuderende
Det kræver dygtige pædagoger at skabe gode dagtilbud. Igen i år faldt ansøgertallet til pædagoguddannelsen. Ansøgertallet er faldet 24 procent siden 2014. Det faldende ansøgertal betyder også, at færre begynder på uddannelsen. I år var optaget to procent lavere end sidste år. 

10 ud af 24 uddannelsesudbud har tomme pladser. Det er en udfordring. Når børneårgange bliver større, og ungdomsårgangene bliver mindre, bliver der brug for, at endnu flere har lyst til at arbejde med børn.

De unges faldende lyst til pædagogfaget får også betydning for, hvilke studerende der er på uddannelsen.

I 2018 kom 31 procent af de studerende ind på pædagoguddannelsen uden en studentereksamen. Af dem, der havde en studentereksamen, havde mere end hver tredje et gennemsnit under fem. 

Derfor er det ikke nok at have fokus på, at der kommer nok studerende ind på pædagoguddannelsen. Vi skal også sikre, at de, der optages, kan løfte de høje faglige ambitioner, der er for faget. 

Det kræver, at pædagoguddannelsen bliver mere attraktiv for de unge, men også for voksne, der ønsker et nyt arbejdsliv.

Pædagoguddannelsens kvalitet skal højnes
Skal vi tiltrække dygtige studerende til pædagoguddannelsen, er det afgørende, at vi får løftet uddannelsens kvalitet. EVA's undersøgelser peger på, at de studerende oplever uddannelsen meget forskelligt. 

Mens uddannelsen er fagligt krævende for en stor gruppe af studerende, oplever andre, at det faglige niveau ikke er højt nok. Vi ser også, at studieintensiteten varierer meget mellem forskellige grupper af studerende. 

Her er det især bemærkelsesværdigt, at næsten 42 procent af de studerende oplever, at de kan klare sig gennem med studiet ved at studere mindre end 25 timer om ugen, mens den tilsvarende andel for andre uddannelser på professionshøjskolerne er 24 procent. 

Det giver anledning til at spørge, om pædagoguddannelsen er tilrettelagt på den rette måde, så den passer til både de studerende, der oplever uddannelsen som fagligt udfordrende, og give tilpasse udfordringer til de stærkeste studerende.

Vores børn fortjener den bedste barndom. Og en stor del af den barndom tilbringer de i dagtilbud. Derfor er vi nødt til at sikre verdens bedste dagtilbud – og verdens bedste pædagoger. Den indsats går på flere ben. 

Vi har skitseret fire vigtige skridt på vejen. Nu håber vi blot, at uddannelser, politikere og institutioner vil være med til at løfte opgaven.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mikkel Haarder

Underdirektør for uddannelse, forskning og mangfoldighed, Dansk Industri
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1999)

0:000:00