Debat

Fagprofessionelle: Disse forbedringer er nødvendige i tiårsplanen for psykiatrien

Hvis vi reelt vil løfte psykiatrien, er der behov for store investeringer. Men samfundsøkonomisk koster det meget mere ikke investere ambitiøst, skriver Merete Nordentoft, Mikkel Vossen Rasmussen, Linda Hardisty Bramsen og Jakob Kjellberg.

Merete Nordentoft, Mikkel Vossen Rasmussen, Linda Hardisty Bramsen og Jakob Kjellberg&nbsp;har udarbejdet en liste over de forbedringer i psykiatrien, som efter deres vurdering er nødvendige at få gennemført i det kommende årti.<br>
Merete Nordentoft, Mikkel Vossen Rasmussen, Linda Hardisty Bramsen og Jakob Kjellberg har udarbejdet en liste over de forbedringer i psykiatrien, som efter deres vurdering er nødvendige at få gennemført i det kommende årti.
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Jakob Kjellberg
Linda Hardisty Bramsen
Merete Nordentoft
Mikkel Vossen Rasmussen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Over fire milliarder kroner.

Det er vores overslag over den årlige tilførsel til driftsbudgettet i psykiatrien, som er nødvendig i regioner og kommuner. Hertil kommer anlægsudgifter.

Vi har udarbejdet en liste over de forbedringer, som efter vores vurdering er nødvendige at få gennemført i det kommende årti. Det er vigtigt at få økonomien ind i diskussionen af den kommende tiårsplan for psykiatrien, da finansieringen er afgørende for, at planen kan føres ud i livet. 

Om få dage sender Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen udspillet til den ventede tiårsplan for psykiatrien i høring.

De hidtidige udkast indeholder mange gode visioner, men der er en risiko for at planen bliver uforpligtende målsætninger, som politikerne kan hævde, at de forfølger, uden at der reelt sker de store forandringer.

Og det ville være meget alvorligt for de psykiatriske patienter, der i den grad har brug for, at psykiatrien får et løft.

Der er en risiko for at planen bliver uforpligtende målsætninger, som politikerne kan hævde, at de forfølger, uden at der reelt sker de store forandringer

Merete Nordentoft, Mikkel Vossen Rasmussen, Linda Hardisty Bramsen og Jakob Kjellberg
Fagprofessionelle i psykiatrien

Arbejdet med at forberede en tiårsplan for psykiatrien har været undervejs i flere år.

Under forløbet har det været tydeligt, at der blandt alle de 44 involverede organisationer på psykiatriområdet er en udtalt grad af enighed om visioner og målsætninger: Alle erklærer samstemmende, at indsatsen på det psykiatriske område skal underlægges samme høje kvalitetskrav som indsatsen på det somatiske område.

De psykiatriske lidelser udgør en større del af sygdomsbyrden end kræft og hjertekarsygdomme og der er et stort behov for forbedringer.

Der er derfor mere end nogensinde brug for et udspil, der vil føre til en markant styrkelse af både forebyggelse, behandling, social støtte og forskning. Vi kan ikke nøjes med uforpligtende målsætninger og visioner.

I debatten sammenlignes opprioriteringen af psykiatrien med styrkelsen indsatsen over for kræft med kræftplan I, II, III og IV.

Udmøntningen af kræftplanerne indebar konkrete forbedringer af behandlingskvaliteten fra kræftplan til kræftplan.

Derfor fremlægger vi nu vores konkrete forbedringsforslag baseret på en gradvis indfasning og give et bud på hvilke investeringer, der er nødvendige i form af en årlig budgettilførsel.

Til sidst anfører vi anlægsudgifter, som kun skal afholdes en gang.

Ambulante tilbud i børne-, ungdoms- og voksenpsykiatrien

Der er behov for et nyt akutberedskab med etablering af en professionelt betjent psykiatrisk telefonlinje, som for både børn og voksne har adgang til organisering af indlæggelse, henvisning til psykiatrisk skadestue eller akutmodtagelse, akut psykiatrisk udrykning, formaliseret henvisning til akutte og ikke-akutte ambulante tilbud, herunder de selvmordsforebyggende klinikker.

Telefonlinjen kan være betjent af psykiatriske sygeplejersker med adgang til konference med speciallæger. Tjenesten skal fungere i samarbejde med politi og vagtlægeordning og frivillige tilbud.

Alle med debuterende tilstande i psykosespektret skal kunne få tilbudt et mindst toårigt intensivt behandlingsforløb

Merete Nordentoft, Mikkel Vossen Rasmussen, Linda Hardisty Bramsen og Jakob Kjellberg
Fagprofessionelle i psykiatrien

Ligeledes bør der ske en opskalering af Opus og Opus-Young, som er et intensivt, evidensbaseret behandlingstilbud til børn, unge og voksne med debuterende psykose.

Alle med debuterende tilstande i psykosespektret skal kunne få tilbudt et mindst toårigt intensivt behandlingsforløb. Der skal indarbejdes mulighed for forlængelse af behandlingstilbuddet i op til fem år.

Samtidig bør man opskalere et Opus-lignende tilbud for børn, unge og voksne med debuterende bipolar affektiv sindslidelse.

Ligeledes bør man revidere de øvrige ambulante tilbud i pakkeforløb til børn, unge og voksne.

Herunder en opskaleringog indarbejdelse af en helhedsorienteret tilgang, hvor der, udover medicinsk og psykoterapeutisk behandling, også tilbydes involvering af familien og hjælp til håndtering af sociale problemer. Dette kan ske ved at etablere tværfaglige teams med en gennemgående kontaktperson og adgang til socialrådgiver.

Der skal også lægges planer for sammenhængende og hensigtsmæssige forløb for de patienter, der ikke er tilstrækkeligt velbehandlede efter et pakkeforløb.

Udover de psykoterapeutiske behandlingsforløb, som tilbydes til patienter med psykiske lidelser af moderat sværhedsgrad, skal der også være behandlingstilbud til ældre med psykisk sygdom og til børn, unge og voksne med selvskade.

Yderligere bør der ske en opnormering af udkørende og fleksible ambulante tilbud til mennesker med svær psykisk sygdom, aktuelt behandlet i distriktspsykiatri, opsøgende psykoseteams, Fact-teams eller lokalpsykiatri.

Der skønnes at være behov for en øgning af kapaciteten med cirka en tredjedel. Derudover skal indarbejdes øget fokus på fysisk sygdom ved ansættelse af somatiske speciallægekonsulenter eller organisering af fællesambulatorier.

Teams til både børn og voksne

Der bør etableres både et bostedsteam og et gadeplansteam.

Bostedsteams kan betjene de store botilbud, hvorved der sikres bedre kvalitet af den medicinske behandling af patienter på botilbud og bedre adgang til forebyggelse af kritiske situationer.

Teamene skal indeholde lægefaglig, farmaceutisk og sygeplejefaglig kompetence, og organiseringen skal sikre let og fleksibel adgang til medicinsk ekspertise. Gadeplansteam skal samarbejde med hjemløseinstitutioner i de store byer.

Der skal være mulighed for udredning af misbrug og for specialisthjælp i alle regioner både akut og ambulant

Merete Nordentoft, Mikkel Vossen Rasmussen, Linda Hardisty Bramsen og Jakob Kjellberg
Fagprofessionelle i psykiatrien

Ligeledes bør der etableres udgående teams for børn og unge med svær sygdom, herunder spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser, konsulentfunktion ved speciallæge, samt til faste samarbejdsmøder mellem almen praksis, PPR, socialforvaltning og B&U psykiatri med henblik på visitation og koordinering af indsatser.

Udgående indsatser bør også etableres til familier med børn i behandling, samt til akutte og subakutte indsatser på socialpsykiatriske bosteder, samt sikrede institutioner for børn og unge.

Overgangen fra børne-ungdomspsykiatri til voksenpsykiatrien skal desuden sikres gennem fast kontaktperson.

Samtidig skal der udarbejdes behandlingstilbud til mennesker med psykisk sygdom og misbrug - dobbeltdiagnoser. Der skal være mulighed for udredning af misbrug og for specialisthjælp i alle regioner både akut og ambulant.

Til sidst er det vigtigt med tilbud til familier, hvor en forælder har psykisk sygdom, både familieterapi og nødvendige indsatser til børnene, samt tilbud til pårørende, hvor tilbuddet skal gives uafhængigt af patientens behandling.

Flere sengepladser

Til en forbedring af psykiatrien, er der ligeledes behov for et en budgettilførsel til drift af i alt 400 nye sengepladser i voksenpsykiatrien. Heraf kan en del udgøres af omorganisering af de særlige pladser. Der kan være tale om intensive, lukkede, åbne og rehabiliterings sengeafsnit.

Samtidig skal der ske en opnormering af 500 sengepladser i voksenpsykiatrien, så normeringen svarer til projekt bæltefri-sengeafdeling blandt andet med opnormering af socialrådgivere, ergoterapeuter og fysioterapeuter.

Udvikling, uddannelse og forskning

Tværgående er der behov for økonomiske midler til kompetenceudvikling, videreuddannelse og supervision. Her tænker vi på opgradering og revision af videreuddannelse af eksisterende medarbejdere, og uddannelse af flere nye medarbejdere.

Samtidig bør man anlægge en national plan for selvmordsforebyggelse, indeholder fast finansiering af forskningen og midler til oplysende indsatser, uddannelse og forbedret behandling, og til fri forskning via en psykiatrisk forskningsfond.

Kommunale tilbud

Psykiatriens kommunale område har ligeledes behov for en økonomisk opgraderingsplan.

Herunder bør man indføre Mind My Mind eller lignende evidensbaserede behandlingstilbud indføres i alle kommuner eller kommuneklynger. Samtidig bør shared care-modellen Collabri indføres i almen praksis.

Ligeledes er det nødvendigt at implementere individuelt planlagt arbejde og uddannelse med støtte (IPS) i alle kommuner eller kommuneklynger for både unge fra 15 år og voksne.

Man bør anlægge en national plan for selvmordsforebyggelse

Merete Nordentoft, Mikkel Vossen Rasmussen, Linda Hardisty Bramsen og Jakob Kjellberg
Fagprofessionelle i psykiatrien

Samtidig bør der være kommunale tilbud til børn, unge og voksne med autisme og ADHD, kommunale tilbud til mennesker med demens, samt kommunale tilbud til voksne med mental retardering med adfærdsproblemer.

Yderligere er der behov for opnormering på en lang række kommunale områder.

For det første en opnormering af kommunale udgående medarbejdere til støtte for psykisk syge borgere i eget hjem (bostøtte, støttekontaktperson, mentorer og lignende), opnormering kommunale udgående medarbejdere.

For det andet en opnormering af personale på kommunale botilbud for børn, unge og voksne og på væresteder (mere tværfaglige ansættelser med blandt andet personale med sundhedsfaglig baggrund), samt krav om flertal af uddannede socialpædagoger på alle bosteder for børn og unge.

For det tredje en opnormering af special- og behandlingsskoler, så alle børn og unge kan visiteres til rette tilbud.

Samtidig bør man indføre ekstra trivselspersonale i skolerne til støtte for børn med psykiatriske diagnoser, eksempelvis to-lærer systemer i indskoling og mellemtrin.

Til sidst bør man i tiårsplanen etablere faste samarbejdsfora mellem B&U-psykiatrien, PPR, almen praksis og socialforvaltning i alle kommuner, samt fagligt sparring og undervisning af relevante professionelle i kommunalt regi i relevante psykiatriske tilstande.

Anlægsmidler

Som beskrevet bør der i tiårsplanen være en række anlægsudgifter, der kun skal afholdes én gang og dermed ikke til løbende drift.

Disse udgifter indebærer anlægsmidler til kapacitetsudvidelse i hospitalspsykiatrien (ambulant/distrikt/sengepladser) og kapacitetsudvidelse i regionspsykiatrien med 500 voksenpsykiatriske senge, samt ambulante funktioner.

Hvis vi reelt vil løfte psykiatrien, er der behov for store investeringer

Merete Nordentoft, Mikkel Vossen Rasmussen, Linda Hardisty Bramsen og Jakob Kjellberg
Fagprofessionelle i psykiatrien

Samtidig bør store botilbud – på over 50 beboere – opdeles i mindre og flere enheder og med større geografisk balance.

Driftsudgifterne bør samtidig indebære en kapacitetsudvidelse i socialpsykiatrien, hvor 20 store botilbud ombygges. Her bør man opføre sikrede institutioner eller behandlingsinstitutioner til børn og unge, som er bemandet med socialpsykiatriske kompetencer.                                 

Ud over den estimerede investeringsramme kommer også et behov for at udvide loftet og udnytte kapaciteten i forhold til antal praktiserende psykiatere og psykologer. Der er også et behov for at få flere læger igennem en hoveduddannelse i psykiatri og børne-ungdomspsykiatri.

Vi har tidligere oplevet mange gode intentioner, der er blevet ved skåltaler og skrivebordsplaner.

Hvis vi reelt vil løfte psykiatrien, er der behov for store investeringer. Men samfundsøkonomisk koster det meget mere ikke investere ambitiøst.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00